Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

More documents

Recommendations

Info

der altid vil være et element af fortolkning, idet der i kodningen ligger indlejret en dekontekstualisering. • Den hermeneutiske del har derimod haft et mere deduktivt præg, idet den følger interviewguiden, hvor temaerne er valgt på baggrund af vores forforståelse. Vi har ikke opereret med en decideret startkodeliste, men har revideret vores kodningstemaer efter empirien (Olsen 2002:116) Den konkrete kodning er sket ved at sortere og organisere dataen efter, hvad Mason kalder, en krydssektionel kodning. Denne form for organisering af data er valgt, fordi den giver os mulighed for at systematisere data ved at kode interviewpassager efter temaer, og på denne måde muliggøre en sammenligning (Mason 2002:153). Vi har for at sikre kodereliabilitet dobbeltkodet interviewene og har i den forbindelse haft mulighed for løbende at diskutere temaernes semantik (Olsen 2002:122). 6.2 TRANSSKRIBERING Vi har i transskriberingsprocessen tilstræbt en så præcis gengivelse som muligt, men er opmærksomme på at transskriptioner ikke er objektive og subjektupåvirkede. Desuden går der altid data tabt i overgangen fra det mundtlige til skriftlige, fordi visse elementer i den menneskelige, verbale kommunikation ikke kan oversættes til skrift (Mason 2002:77). Vi har markeret pauser, gentagelser af ord og udslag i informanternes toneleje og gestik, samt tilføjet relevante kommentarer fra observatørernes noter, eksempelvis når ironi anvendes, for at opnå så nøjagtig en gengivelse af interviewsituationen som mulig. Transskriptionsnøglen forefindes i Bilag G. 36 af 60
7 ANALYSE: DEN ÆSTETISKE OPLEVELSE Udgangspunktet er som nævnt at digtoplæsningsdeltagerne forstås som et flygtigt storbyfællesskab, som bygger på en fælles æstetisk præference: digtoplæsninger. Vi vil i det følgende analysere arten af denne fælles æstetiske præference. 7.1 DET OPLÆSTE DIGT Vi vil nu fokusere på vores informanters udtalelser om den sanselige oplevelse, som den opleves i digtoplæsningssituationen. Vi vil her se, hvordan flere informanter ligger vægt på det nærmest intersubjektive forhold mellem oplæser, digt og tilhører. Rebecca om følelsen af at blive ”ramt” af oplæsningen: Rebecca: ”Når du får det læst højt, kan det godt være, at du sidder og tænker: ’Det der, det lød fandeme godt […] Og der sidder du bare tilbage med en følelse af, at: ”Dér ramte vedkommende sgu et eller andet”, uden at man helt er i stand til at forklare det. For det er egentlig meget rart, for tit, hvis du har læst en god bog eller set en film, så vil de fleste, som ikke har læst bogen eller set filmen sige: "Nå okay, hvad handler den om?". […] Men det kan man bare ikke på samme måde, der er ikke den samme forventning til digtoplæsningen - da er det de færreste, som spørger: "Nå, hvad handlede den om?", fordi det er jo mærkeligt. Man kan bare sige: "Det her var virkelig godt. Der skete et eller andet, som jo ikke helt kan forklare, men som bare var lækkert". […] Der er bare sådan…fragmenter, som bare hænger fast, uden at du har en større forståelse af, hvad det var, der foregik” (Rebecca l. 537-548). Rebecca illustrerer her, at den æstetiske oplevelse er svær at sætte ord på, fordi oplevelsen er svær at rationalisere. Denne forklaring deles af Nora, der forklarer hvad hun oplever når hun går til digtoplæsningsarrangementer: Nora: “Jamen jeg tror, det minder meget om, ligesom hvis jeg ser en film, der er vildt flot fotograferet, eller… Altså jeg er lidt kulturjunkie, og så søger man hele tiden efter det der perfekte, eller det der, hvor det bare virkelig spiller rigtig godt. Så får man den der kuldegysning eller den der [laver hvislende lyd og illustrerer følelsen med brug af kropssprog]. Så får man også helt vildt meget energi af det, man kan blive helt sådan ‘wauw’” (Nora l. 419-423) Mark forklarer, hvordan oplæsningsakten og samspillet mellem publikum og oplæser tilfører noget unikt til digtet i sig selv: 37 af 60
Page 1 and 2: Brændende kys EN KULTURSOCIOLOGISK
Page 3 and 4: 8.2 FRA ”JEG” TIL ”DEM” (12
Page 5 and 6: 1.1 PROBLEMFELT Med den københavns
Page 7 and 8: 1.4 HAR LYRIKKEN ET HJERTE? - EN FE
Page 9 and 10: 2 STORBYENS ÆSTETISERING OG DE NYE
Page 11 and 12: 2.2.1 DET FLYGTIGE FÆLLESSKAB Til
Page 13 and 14: 3 DYRKELSEN AF DEN ÆSTETISKE OPLEV
Page 15 and 16: Såfremt disse forhold gør sig gæ
Page 17 and 18: kollektive selektionsproces, må be
Page 19 and 20: 4 UNDERSØGELSENS FILOSOFISKE GRUND
Page 21 and 22: gælder for vores brug af hermeneut
Page 23 and 24: følge de validitetsmæssige overve
Page 25 and 26: Teoretisk validitet Teoretisk valid
Page 27 and 28: eksempelvis problematisere, at den
Page 29 and 30: observatør) om et emne af fælles
Page 31 and 32: 5.6.3 INFORMANTER: EKSPERTER I EGEN
Page 33 and 34: på, at de bliver observeret eller
Page 35: 6 ANALYSESTRATEGI Vi vil nu præsen
Page 39 and 40: 7.2 DET ÆSTETISKE KYS Og brat fra
Page 41 and 42: delvist gennem en kollektiv berusel
Page 43 and 44: effekten forstærkes, da det går o
Page 45 and 46: 8 ANALYSE: MOTIVATION FOR DYRKELSE
Page 47 and 48: efleksioner over hvorfor hun allige
Page 49 and 50: 1992:83). Endvidere understreger de
Page 51 and 52: 9 BRÆNDENDE KYS ELLER AVANTGARDE N
Page 53 and 54: udgør en samlet motivation for at
Page 55 and 56: mulighed for at nuancere og komplet
Page 57 and 58: modens dynamikker have inddraget et
Page 59 and 60: • Giorgi, Amedeo (1992). Descript

Brændende Kys. Endelig.pdf - sociologisk-notesblok

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?