Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

22
naturbrug – og deres kulturelle baggrund i forskellige livsformer.
(Skogen 1999 & 2001 a + b). Det er et interessant studie derved, at det
viser at der knytter sig meget forskellige former for viden og værdier
til forskellige livsformers naturbrug, og at dette er afgørende at forstå
i forbindelse med naturforvaltning. Det samme viser Erling Krogh
(1995 & 1996), som med en fænomenologisk antropologisk tilgang
har undersøgt naturbrugen og landskabsopfattelsen hos sommergæsterne,
de fastboende og forvaltningsfolkene på Jomfruland, som er
en ø i nærheden af Oslo. Også denne undersøgelse er god til at vise,
hvordan folk med forskellig livsform ser på det samme landskab med
vidt forskellige øjne. Derved går begge disse undersøgelser i dybden
med den kulturelle baggrund for konflikter om naturen, hvilket vores
undersøgelse ikke berører. De viser også en sammenhæng mellem
livsform og naturbrug og –opfattelse. Men netop fokuseringen på
konflikter gør, at livsformerne og holdningerne fremstår som meget
klare i kontrasten til hinanden, hvor vores undersøgelse, ved ikke at
fokusere på konflikter, men på folk med en række vidt forskellige
hverdagsliv, får vist et mindre stereotypt billede af forholdet mellem
hverdagsliv og holdninger til naturen.
Også i USA er der gennemført kvalitative undersøgelser af folks brug
af og holdninger til naturen i bestemte områder. Disse studier handlerisæromnaturgenopretningssager
og de konflikter, de kan give anledning
til på grund af forskellige måder at opfatte og værdisætte
naturen på (Gobster & Hull 2000; Hull et al. 2001). Den kvalitative
tilgang bruges her til at identificere de forskellige synsmåder og værdier,
men også til at forsøge at identificere indikatorer for naturgenopretning,
som folk trods forskelle kan enes om. Til forskel fra de
norske undersøgelser – samt endnu mere fra vores - fokuseres der
snævert på, hvordan folk tænker på og værdsætter natur.
Som det fremgår er der flere undersøgelser, som ved hjælp af kvalitative
metoder undersøger folks holdninger og ønsker til naturen.
Der er også nogle af dem, som sætter det i relation til deres livsførelse.
Men ingen af de undersøgelser, vi har fundet, og som er beskrevet
her, går direkte ind og anlægger et hverdagslivsperspektiv på folk
forhold til naturen. Heri ser vi vores bidrags særlige kvalitet. Naturen
opfattes ofte som det modsatte af det sociale: Naturen er det sociales
omgivelser og i sin rene form uafhængig af mennesker. Det sociale er
relationer mellem mennesker og samfundsmæssige ordninger som
har en helt anden karakter end naturen. Når folk spørges om deres
holdninger og ønsker til naturen kan det derfor også implicit bygge
på en forventning om, at disse holdninger og ønsker ikke har noget
med deres sociale liv at gøre, men direkte omhandler synspunkter på
naturen i sig selv. Som det vil fremgå af vores analyser er denne dualistiske
opsplitning mellem det sociale og naturen problematisk. I et
hverdagslivsperspektiv bliver det tydeligt, at vores holdninger og
ønsker til naturen er tæt forbundne med vores sociale behov og sociale
liv.
1.5 Rapportens opbygning
Rapporten består af tre kapitler. Nærværende kapitel er indledningen.
I det andet kapitel giver vi en samlet fremstilling af naturen i