Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

meninger hos flere af interviewpersonerne, som ikke hang sammen
med deres egne erfaringer med naturen. 20
Vi indledte dette perspektiv med at skrive, at hverdagslivet udgør
’den lille verden’, men at vi herfra også forholder os til ’den store
verdens’ vilkår, politiske debatter mv. Som det er fremgået gennem
behandlingen af de to temaer er naturen i spil i den relation, men ikke
på nogen simpel måde, så man kan slutte fra social position til erfaringer
og holdninger – eller fra naturens værdi ud fra hverdagslivets
erfaringer til naturpolitiske holdninger. I det næste perspektiverende
afsnit vil vi vende tilbage til dette, fordi det bl.a. kan have betydning
for hvad der kommer ud af forskellige måder at spørge til befolkningens
holdninger til naturen på - eller for design af metoder til aktiv
borgerinddragelse i naturforvaltningen.
3.3 Sammenfatning og perspektivering.
Som vi skrev indledningsvis har undersøgelsen sigtet mod at give en
dybere forståelse af sammenhængene mellem hverdagslivet og befolkningens
holdninger og ønsker til naturen. Den giver som sådan
ikke ét facit eller én konklusion. Den åbner – som vi har vist - en række
perspektiver, som hver især rummer nogle pointer vedrørende
hvilke forhold der påvirker vores holdninger og ønsker til naturen.
Udover disse enkeltstående pointer er resultatet først og fremmest
udviklingen af en tilgang til begribelse af menneskers forhold til naturen,
som fastholder og begrebsliggører nogle væsentlige dynamiske
sammenhænge, som ikke indfanges af de vanlige, mere naturcentrerede
måder at undersøge og begribe menneskers forhold til naturen
på. Vi skal nærmere redegøre for, hvad vi mener hermed, og hvilke
anvendelsesorienterede perspektiver det kan indebære. Først vil vi
dog opsamle de enkeltstående pointer fra den tværgående analyse:
Sammenfatning af pointer fra den tværgående analyse
Naturopfattelsen:
♦ Når vi taler om natur, taler vi ikke nødvendigvis om det samme.
For nogle opfattes naturen i skarp kontrast til kulturen. Andre
gradbøjer naturbegrebet, sådan at der er et spektrum mellem ren
natur og ren kultur. Andre igen opererer ikke med en skelnen
mellem natur og kultur.
♦ Der er meget forskel på, hvordan naturen opleves. Nogle oplever
den diffust uden at gå op i at aflæse dens tegn, mens andre engageret
udvikler deres evne til at iagttage og forstå naturen. Nogle
oplever naturen udpræget æstetisk – dvs. gennem sanserne – og
udvikler deres forståelse af naturen herigennem. Andre udvikler
en analytisk-intellektuel viden, som påvirker deres måde at se på
naturen på. Det er forskellige måder at erkende naturen på, men
de kan også spille sammen.
20 Ingeborg Svennevig og Laura Tolnov Clausen har i artiklen ”Naturen
mellem lokal viden og videnskab” (2003) beskrevet, hvordan denne skepsis
også meget vel kan være baseret på erfaringer med en naturpolitik og –forvaltning,
som helt overhører de sociale og kulturelle aspekter.
95