Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

50
nene. ... På en eller anden måde så giver det en tryghed, at være der. Selvom
det ikke er et område som jeg kender lige så godt som andre steder”.
Christian har ikke oplevet den kontinuitet som Hans, Carina og Lissie
på hver sin måde har fra barndommens til nutidens natur. Men han
illustrerer hvor vigtig barndommens natur er for en følelsesmæssig
forankring i naturen. Og man kan tænke over hvor intenst hans forhold
til naturen ville have været, hvis han fortsat i dag levede i barndommens
natur og kendte den bedst. Det giver ham en særlig tryghedatværeder,somommanerkommethjemtilnogetkendt.Den
måde han brugte naturen på dengang var primært til at lege i sammen
med de andre børn i området, hvor han betoner den frihed han
og de andre børn havde til at lege uden opsyn – noget som nutidens
børn ikke har. Han kom også ud til andre steder på egnen for både
forældrene og bedsteforældrene havde for vane at køre ud til forskelligestederhvordesåsattesigogdrakdenmedbragtekaffe.
Som 8-årig flyttede Christians familie til Ballerup på Sjælland. ”Der
boede vi så i et KÆMPE boligkompleks. Meget FINT tænkt egentlig, med
masser af lys og luft imellem husene, og med gangstier over det hele, separat
fra egentlig trafik, biltrafik. Som barn er det et paradis, sådan et sted, når der
er masser af andre børn, fordi du har ALTID legekammerater. Det var ikke
sådan at mine forældre skulle vide lige præcis hvor jeg var henne hele tiden.
Og på det tidspunkt var dén del af området ikke særlig integreret i byen og
infrastrukturen, det vil sige der var ikke veje omkring. Det vil sige der var
mulighed for at komme ud i det åbne land, som barn. Der var marker man
kunne løbe ud på, noget som ikke var dyrket, noget som ikke var bebygget.
Der var åer og søer og sådan noget man kunne udforske og rigtig gå på opdagelse
i”. I de første 3-4 år i Ballerup gik Christian også til spejder.
”Jeg har så boet der 2 gange i mit liv. Først som barn og fordi jeg så har været
skrevet op i samme boligselskab så ender jeg dér som voksen, da jeg flytter
sammen med min kone”. Sammenlagt har Christian boet i boligkomplekset
i næsten 20 år. ”Der er så sket en MASSE i området. Der er kommet
en motorvejsringvej, som gør at børnene ikke lige har den adgang til
naturen fordi det er sådan en korridor man ikke lige kan smutte igennem.
Der er selvfølgelig nogle tunneller så man kan komme ud på den anden side,
men det er ikke på samme måde”.
Imellem de to perioder i Ballerup var Christian flyttet til København
for at studere. Han boede dels på Østerbro, dels i skiftende bofællesskaber
i et villakvarter i Søborg.
Om tiden på Østerbro, som er det mest naturfjerne Christian har boet,
i den forstand at der ikke var en have eller grønt område man lige
kunne gå ud i, siger han: ”Jeg kunne ikke tænke mig at bo sådan et sted,
men alligevel var der også noget charmerende ved at bo der. Det var trygt –
Det har også noget at gøre med at jeg boede hos en pige jeg var forelsket i”.
Christian giver intervieweren ret i at det også var en periode - han
var tidligt i 20erne og studerende - hvor bylivet trak. Det var også
praktisk at universitetet var tæt på. ”Men stadigvæk, hele min studietid
var det sådan at kunne man slippe af sted, ud, væk fra byen, så var det bestemt
noget der var værd at gå efter”.
Nu bor Christian midt i naturen, i tjenesteboligen i skoven. Selv om
han både har prøvet at bo i villa med have og har haft nyttehave, er
det en stor oplevelse at bo i skoven. ”Det [=nuværende bolig] er nok det