Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

42

ingeniør og familiefar der boede i Marokko indtil han var i starten af

20erne.

2.6 Sebastian

Den 17-årige Sebastian har i 6 år rendt rundt sammen med sin bror i

et naturskønt og naturrigt område af Frankrig med adgang til store

skove, en flod og en park ved et slot. Som han beskriver det, var de

altid ude og meget fysisk aktive. For 1½ år siden vendte Sebastian

tilbage til Danmark og han bor nu hos noget familie i Ishøj. Han har

et på efterskole og har taget en tømreruddannelse og arbejder nu

på fuld tid som tømrer og i fritiden som kassedame i et supermarked.

Sebastian har ikke meget reel fritid. Han går tidligt i seng de fleste

aftener, besøger jævnligt sin kæreste som bor i en anden by, og går

ture, især sammen med hans families hund. Omkring hvert halve år

fårhanstærktbehovforatgørenogetvildt;deter,udoveratgåi

byen med venner, grænseoverskridende aktiviteter som bungyjumping

og rapelling. Engang i fremtiden forestiller Sebastian sig at

han køber et hus på landet.

Da han boede i Frankrig, fortæller Sebastian, var han ikke særlig fokuseret

på naturen selv om han nød at være i den; den var mere et

rum for aktiviteter, en kæmpestor legeplads. S: ”Jeg har haft den bedste

barndom dernede. Fordi man var FRI når man render rundt der”. I: ”Du må

også kende meget til natur fra at rende sådan rundt?”. S: ”Men man tænker

ikke så meget over det når man render rundt dernede og – skyder hinanden

med pistoler og det ene med det andet. Det har været mere at vi legede”.

Sebastians viden om naturen tidligere var en tavs viden baseret

det han selv havde oplevet. På efterskolen valgte han at gå på friluftslinien

og det betød at han lærte meget om blandt andet naturens

kredsløb. Sebastian taler begejstret om opholdet og om den lærer han

havde. Han oplever både at han bruger sin nye viden til at forstå ting

han oplevede i Frankrig og at han tager den viden han fik med sig

når han er ude i naturen nu. Han har også ændret adfærd. ”Når man

går for eksempel ude i skoven, så går man mere og kigger på hvad han har

fortalt os af forskellige ting. I stedet for at være den der turist der bare går

igennem skoven, og bare strejfer den. Imens han smider 4 stykker slikpapir.

Og en sodavandsflaske og sådan noget. Sådan noget kunne jeg ikke finde på

nu. Når man har set hvor lang tid det er om at forsvinde”.

Naturen er vigtig for Sebastian og han nød også efterskoleopholdet

fordi han nød Oddsherreds natur. ”Det er jo også et dejligt område deroppe.

Vi har cyklet en masse gange ved Veddinge Bakker og den vej op. Det

er jo SINDSSYG natur deroppe. De er godt nok seje de der bakker der er der

oppe. Også om sommeren. Der er jo masser gode strande deroppe. Så havde

skolen så en speedbåd og så nogle vandski så vi kunne fare rundt på dem”.

Det fremgår tydeligt at Sebastian kan lide at bruge naturen til at udfordre

sin krop. Men Sebastian bruger også naturen på en diametral

modsat måde, nemlig til at få ro. ”Det har jeg da også brugt masser af

gange hvor jeg bare har sat mig på en eller anden bakketop, bare kigget ud i

luften, ikke. Der sidder man næsten og aflader – al den falske stress som de

andre har givet én. Så dér sidder man og slapper af, rigtig slapper af”.

More magazines by this user
Similar magazines