Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

76 være så stærk, at den overskrider og forrykker den hidtidige relation til naturen og tilfører naturen værdi gennem det stærke, transcendentale indtryk. Styrken i naturoplevelserne er altså nok så væsentlig som antallet af dem. 2. Perspektiv: Forvaltningen af tid og rum Det moderne hverdagsliv er kendetegnet ved at være opsplittet i forskellige sfærer. Arbejdslivet, hjemmelivet og de forskellige fritidsaktiviteter har forskellige fysiske og sociale rammer med hver deres kulturer og menneskelige relationer. Det kan gøre det til noget af en udfordring at nå det hele og fungere tilfredsstillende. Samtidig driver såvel indre lyst som fristelser udefra os mod at skulle nå endnu mere. Vi lever i et eldorado af muligheder, og jagten på at udnytte dem har stor betydning for udviklingen og opretholdelsen af vores identitet og selvværd. Mulighederne findes forskellige steder, men vi er mobile som aldrig før. På den anden side har døgnet fortsat kun 24 timer,ogderergrænserforhvormegetvikanoverkomme. 13 Denne problematik omkring forvaltningen af hverdagslivets tid og rum har også betydning for vores forhold til naturen. I vores materiale har vi fundet tre forskellige problemstillinger indenfor dette tema. For det første: Betydningen af om vores ønsker til brug af natur er integrerede eller disintegreret i vores tidsplaner? For det andet: Betydningen af henholdsvis rumlig nærhed og distance til naturen for vores forhold til den? Og for det tredje: Spørgsmålet om hverdagslivets opsplitning også medfører en tilsvarende opsplitning i vores relationer til naturen? Integrerede og disintegrerede naturønsker Vi har, som vi skrev ovenfor, mange gøremål i hverdagslivet, men fortsat kun 24 timer. Mere eller mindre velovervejet udvikler vi efterhånden vores livsstil, som indebærer at noget gives mere og bedre plads end andet. Naturen er en af de brikker, vi kan flytte rundt med. Ser vi på vores interviewpersoner kan vi se at der er forskel på, hvorvidt deres ønsker til brug af naturen er integreret i hverdagslivets praktiske og symbolske orden 14 eller om de tværtimod er disintegrerede og dermed utilfredsstillede. Det har forståeligt nok konsekvenser for, hvordan de reagerer på spørgsmål om ønsker de har til naturen: I historien om landmanden, Hans, er naturen i høj grad en integreret del af hans hverdagsliv. Naturen er ”lige udenfor døren” og det har den været hele hans liv. På spørgsmålet om, hvad han og hans ungdomsvenner brugte naturen til svarer han: ”Brugtnaturen–Jamendet er svært at sige, hvad man har brugt naturen til, for det har været en naturlig del af os. Det er ikke sådan, at man gik og tænkte at man brugte naturen. Den har jo bare været der”. Og det gælder også hans nuværende hverdag. ”Vi oplever naturen til hverdag. Den natur som vi føler er en naturlig del af vores liv”. 13 Iagttagelsen og beskrivelsen af disse karakteristika ved udviklingen i moderne hverdagsliv kan findes hos mange samfunds- og kulturforskere. Jf. bl.a. Hochschild 1997; Giddens 1994; Ziehe 1989; Jensen 2001 14 Vedrørende hverdagslivets praktiske og symbolske orden jf. afsnittet om hverdagslivsteori og –analyse i kapitel 3.
Hans oplever ikke et behov for at komme ud og bruge naturen på en bestemt måde. Han har generelt den tætte, stadige kontakt gennem sit arbejde, og han har ikke en mere tidspresset hverdag end, at hvis han får lyst til for eksempel at køre ned til vandet et par timer, gør han bare det. Han går også bare ture for at gå, uden at det nogen sinde bliver et presserende behov. I hans tilfælde er den naturbrug, han føler behov for, rigeligt integreret i hverdagslivet. Naturønsker opstår kun som en nysgerrighed efter ’det Ukendte’ og modsatte af hans natur i hverdagen, som når han drømmer om at sejle på verdenshavene som Troels Kløvedal og når han selv af og til begiver sig ud på vandet i en sejlbåd og opdager nye kyster. Lissies historie fortæller tilsvarende om at bo med naturen lige udenfor døren og om at have en livsstil med tid nok til at bruge den. Nærhed og tid er ganske givet gode forudsætninger for at få realiseret ens naturbehov i den faktiske naturbrug. Men samtidig har vi jo forskellige ambitionsniveauer. I Lissies tilfælde er det højt - måske fordi hun holdningsmæssigt priser naturen og er kritisk overfor den stærke kultivering af den. Selvom hun kommer ud dagligt, synes hun alligevel, at hun og hendes mand får gået for lidt. ”Vi er ikke så gode, og det er fordi vi synes, at vi har for meget at lave. Og det er noget PLADDER. Så vi skal til at gå, meget mere. Men, vi tager en tur ind i mellem. Det gør vi da”. Trods nærhed og relativt god tid hos denne pensionist, kan der altså alligevel opleves et gran af disintegration mellem naturønske og faktisk naturbrug. Et eksempel på en mere moderne og tidspresset livsstil finder vi hos Gitte og hendes familie. Hendes hverdagsliv er, som mange andre moderne menneskers, præget af ”domæne-konflikten” og ”familiedilemmaet” (jf. Røpke 2001). Domænekonflikten handler om, at der ikke er tid til alt det, hun gerne vil på de forskellige områder i hverdagslivet: Aktiviteter med børnene, hendes lønarbejde, hendes keramik-hobby, samvær med venner og bekendte, projektet med den japanske have, husmoderambitionerne om selv at lave sylten m.v. – og dertil ønskerne om at komme mere ud omkring og opleve naturen i det daglige. Hvert domæne rummer ønsker om at gøre mere. Og det giver tidsproblemer. Tidligere fik hun for en stor del hendes naturbehov tilfredsstillet ved at cykle til arbejde, men det er der ikke mere tid til. Hertil kommer familiedilemmaet som handler om, at man på den ene side har behov for at holde sammen på familien som hverdagslivet tryghedsbasis, samtidig med at hvert familiemedlem har sine individuelle interesser og gøremål i hverdagen. Det trækker i hver sin retning og kan fx betyde, at et ønske om flere ture ud i naturen sammen er vanskeligt at integrere med familiemedlemmernes forskellige aktiviteter og planer. I interviewet med Gitte ses dette i en passage, hvor hun netop har fortalt, at de ikke har været nede og gå tur ved stranden i lang tid, selvom hun længes efter det. På spørgsmålet om det skyldes, at det ikke er lagt ind i hverdagens rammer, svarer hun: ”Det burde man måske gøre. Det kunne være man skulle sige om SØNDA- GEN der skal vi altså bare – det har vi også snakket om – der skulle man sige: Der skal vi altså enten i skoven eller til stranden... Ja, vi har faktisk haft snakket om det... Men det er så igen fordi M (hendes mand) har arbejdet så meget og også har brugt weekenderne..... At man så skal sige... der skal i hvert fald være en gang om ugen, hvor man siger, det er altså bare familien der skal være sammen her. Bare en TIME måske, ikke..... Ja, vi kan ikke gøre 77
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 5 and 6:
Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Su
Page 7 and 8:
Forord I 2001 blev der afsat 2 mill
Page 9 and 10:
der påvirker den enkeltes forhold
Page 11 and 12:
♦ Der kan være, men er ikke nød
Page 13 and 14:
and our analyses of their everyday
Page 15 and 16:
Attitudes and wishes regarding natu
Page 17 and 18:
præsentativ dokumentation har form
Page 19 and 20:
individet proaktiv og kreativt fors
Page 21 and 22:
turstudiet førte derfor ikke til d
Page 23 and 24:
I den efterfølgende analyse tolked
Page 25 and 26:
hverdagslivet hos hver af de 11 per
Page 27 and 28: mere stille og rolig og at det give
Page 29 and 30: velsesmæssig ligeværdig for Hans,
Page 31 and 32: nende skelnen hos to andre af inter
Page 33 and 34: For Hans er centrale naturoplevelse
Page 35 and 36: meget til for at komme af med rastl
Page 37 and 38: den op. Vi skal senere se hvilke ta
Page 39 and 40: Mange danskere flytter i modsætnin
Page 41 and 42: vilje mod jægere - er en stærk mo
Page 43 and 44: Ekskurs om at kunne læse naturens
Page 45 and 46: Det Sebastian mangler nu i forhold
Page 47 and 48: Familien har for nylig fået bil og
Page 49 and 50: Det spor vi vil forfølge fra beskr
Page 51 and 52: Gitte skal ikke langt for at komme
Page 53 and 54: mest naturnære jeg har boet. Det e
Page 55 and 56: Her er det tydeligvis ikke biologen
Page 57 and 58: Claus siger at han bliver lidt stor
Page 59 and 60: gelig, mange gange var du så træt
Page 61 and 62: 2.12 Afrunding 11 personer er ikke
Page 63 and 64: Profil-oversigt: livsstil og naturr
Page 65 and 66: mere eller mindre natur. Mausner (1
Page 67 and 68: definerer æstetik i overensstemmel
Page 69 and 70: I interviewet med Sebastian kommer
Page 71 and 72: 1. Den kontemplative naturoplevelse
Page 73 and 74: 1. Perspektiv: Rutinerne og det eks
Page 75 and 76: Hvor mange har ikke været her for
Page 77: naturen som besjælet, men som på
Page 81 and 82: viewpersoner har landmanden, Hans,
Page 83 and 84: ”Men når jeg SELV oplever nature
Page 85 and 86: I den modsatte ende af livsbanen fi
Page 87 and 88: alsidige relationer til naturen. Ba
Page 89 and 90: sammen med mine kammerater. Det var
Page 91 and 92: en at gøre, men den kan forstærke
Page 93 and 94: ning og overfor naturorgansationern
Page 95 and 96: ♦ en social distinktion til visse
Page 97 and 98: meninger hos flere af interviewpers
Page 99 and 100: Holdninger og ønsker til naturen i
Page 101 and 102: I disse eksempler er der tale om at
Page 103 and 104: skuer. Ligesom vi beskrev det i afs
Page 105 and 106: Højring, K. & O. Hjorth Caspersen
Page 107 and 108: zur Lippe, R. (1979): Am eigenen Le
Page 109 and 110: Danmarks Miljøundersøgelser Danma
Page 111: Rapporten er en analyse som viser,
show all

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?