Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

92
komme tæt på vilde dyr. Glæden ved havet - at se det i stormvejr
samt at sejle med familien og drømme om eventyr a la Troels
Kløvedals – er også et udtryk for denne glæde ved naturen som
det vilde. Den har måske nok noget at gøre med landmandslivet i
den forstand, at han har let ved at komme ud i skov og mark og
opleve de vilde dyr der, og med havet som noget der sætter
landmandslivet i kontrast. Men det har ikke noget med landbruget
som produktion at gøre. Hans’ imødekommenhed over for at
folk kan færdes rundt på private naturområder, hvis de blot
spørger, er et andet eksempel på en holdning som ikke kan forklares
ud fra hans position.
♦ Christian forholder sig heller ikke kun til naturen som biolog og
naturforvalter. Han har lært at holde af naturen inden han blev
uddannet og fik arbejde. Som barn havde han gode muligheder
foratlegeogfærdesfritpåmarkerogvedåerogsøer.Glæden
herved har han bevaret som voksen, ikke kun i forbindelse med
feltarbejde, men også i fritiden, hvorom han fortæller, at der er
forskel på hans ture i naturen med venner, hvor han gør brug af
hans biologiske viden, og så den måde han selv oplever naturen
på: ”Men når jeg SELV oplever naturen, eller går i naturen, så ANA-
LYSERER jeg slet ikke hele tiden. Det er mere sådan, det er bare sanseindtryk
jeg går i. Jeg tænker ikke på at sådan og sådan forholder det sig,
og det har den sammenhæng. Det tænker jeg ikke så meget på. Egentlig
forbavsende lidt”.
♦ Bentes naturejerskab er heller ikke dækkende for hendes naturrelation.
Det, der mere end noget andet kendetegner hendes naturrelation,
er hendes glæde ved dyr og hendes aktive arbejde for
dyreværnsforeningen. Selvom man kan sige, at hendes naturejerskab
giver gode vilkår for at have heste, katte, hund og mange
vilde fugle i haven, så er denne glæde ved dyr ikke opstået, da
hun i en relativ sen alder blev ejer af den store naturgrund. Som
barn kom hun på bedsteforældrenes bondegård – en gammeldags
gård med heste, grise og køer. Her kom hun tæt på dyrene, men
fortæller også, at hun tydeligt husker en gris der blev slagtes i ladeporten,
hvilket var en slem oplevelse. Lige såvel som relationen
til dyr kan stamme fra den tid kan den måske også have en vis
sammenhæng med, at hun pga. støjoverfølsomhed ikke er et særligt
socialt anlagt menneske. Relationer til dyr kan være et attraktivt
alternativ til relationer til andre mennesker.
Fremstillet som sådan er det måske ikke særligt overraskende, at personer
ikke kan reduceres til deres sociale positioner. Ikke desto mindre
er det hvad der ofte sker i samfundsanalyser og politiske diskussioner.
Vores pointe er, at de sociale positioner ganske givet har påvirket
disse personers forhold til naturen, men at denne relation også
er påvirket af andre forhold, således at der ikke er tale om en determinisme;
dvs. at de sociale positioner ikke bestemmer naturrelationen.
Naturrelationer kan alternativt ses som et komplekst, dialektisk samspil
mellem en række faktorer, som udvikler sig gennem livet. Som
eksempel på en sådan kompleksitet kan vi tage Christians holdning
til jagt. Christian er selv jæger hvilket rummer flere dynamikker:
♦ Erindringen om morens familie som ivrige jægere,