Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

28
råder og intet til hinder for at man kan få adgang til dem. Det er ikke
nødvendigt at have ret til adgang; at der kræves denne ret skaber blot
konflikter mellem lodsejere og det omgivende samfund.
Hans’ egen oplevelse er at man i det lokale område går hvor man vil.
Det er sjældent at nogen ikke vil have at man går ind på deres jord.
Og skulle dette være tilfældet går man da bare en anden vej. Det er
således uproblematisk at få adgang til naturen – og at give andre adgang.
”Hvis man vil lave ... [nationalparker osv.] skulle det være for at BEVARE
nogle dyrearter eller et eller andet. ... [Ellers gælder det at:] Folk må selv
gøre en indsats for [at opleve natur], og hvis de har interesse og lyst til det,
så ligger det lige for, selv i København. Dér er også masser af steder man kan
gå hen og opleve eller være sig selv nok. For det man søger når man går ud i
naturen er at være sig selv nok. Det er jo ikke at komme ud og være social
ude i naturen”.
Hans fremhæver flere gange at han foretrækker at gå alene. ”Jeg er
ikke særlig god til at være ude sammen med andre. Jeg kan bedst lide at være
mig selv når jeg er derude. Uden at skulle tage hensyn til nogen. Uden at
skulle snakke en hel masse med nogen. Simpelthen, være sig selv nok. Lukke
af. Det er det eneste sted man kan gøre det efterhånden”. Denne holdning
kan åbenlyst komme i konflikt med ønsket om at få flere mennesker
ud under den åbne himmel. At være ude er en individuel aktivitet;
noget man gør for sig selv, både i den forstand at man går alene og i
den forstand at det er noget han selv gør for at skabe indre ro.
Man kan dog godt have gode naturoplevelser i en lille gruppe men
hvis der er for mange mennesker forsvinder naturoplevelsen. ”Så
længe folk selv skal søge der ud, så kommer de ikke i de der flokke og horder
som ødelægger ting og sager. Så skal de have lov til at færdes hvor de vil”.
Og hvis de ikke selv søger det?”. ”Jamen, så er det ikke et behov de har. -
Staten skal ikke sidde og være formynder for alle og enhver og sørge for at
alle absolut får den oplevelse som staten mener at de skal have”.
Hans har erfaringer fra lokale tiltag. For eksempel en sti gennem et
megetflotogspecieltområde.Denblevindvietunderstormediedækning
og der kom 120 mennesker til den arrangerede tur; siden da
har det kun været de lokale der som de plejede, har brugt stien. Hans
kan ikke se at deltagerne på den arrangerede tur har fået nogen naturoplevelse
ud af den; de har kun set den smukke udsigt, for dyrelivet
skræmmes bort når der kommer så mange mennesker. ”Natur og
sådan en park, det er to vidt forskellige ting”. Hvis der også laves
faciliteter, som borde eller oplysningscentre skaber det endnu en barriere
for rigtig at opleve naturen.
Det er, som Hans medgiver, godt at få frisk luft, og at se noget flot
natur, men at være udenfor er mere end blot det, nemlig den totale
oplevelse af alle indtrykkene, som man kan sanse netop når man er
alene. Går man i flok ser man kun ”de sølle ænder som ved at de får noget
at spise når der kommer sådan en flok forbi. Og gråspurvene skal også være
med. Og rævene, de kommer så om natten og rydder op”.
Det fornemmes at Hans tillægger ænder og andre dyr som har tæt
kontakt til mennesker en lavere grad af naturlighed. Vi finder en lig-