Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

58 indtryk af at når vi kommer og skyder, så flytter de sig så længe. Det der med at det skræmmer vildtet væk, det passer ikke!”. Denne erfaring stemmer i øvrigt godt overens med Hans’ erfaring for at de vildtlevende dyrharvænnetsigtiltraktorenogkunflyttersigfordennårdeter nødvendigt. Holger har også klare meninger om naturforvaltning, hvor han er meget kritisk og vagtsom overfor forandringer og byggeri i lokalområdet. Han er for eksempel meget generet over et stort byggeri på den modsatte side af søen, nær Viborgs centrum. H: ”Det passer ikke ind i naturen. Det hører ikke hjemme”. I: ”Er det i naturen?”. H: ”Ja, en by er da også natur. Ja, det ved jeg ikke ... kald det miljø. Det kunne være bygget et andet sted. Du har det smukkeste område omkring Viborg Søerne du kan tænke dig. ... Det gælder også vores kraftvarmeværk. Dertil må jeg altså sige, at sådan et kan aldrig blive rigtig kønt. Og det er meget specielt. Det er også blevet præmieret. Når man kommer derud og er tæt på det, så er det faktisk en flot bygning. Hvis man nu havde lagt det en kilometer længere væk så kunne det have ligget meget lavere. Og dominere meget mindre”. Det skal måske med i billedet her, at Holger har levet i mange år og har oplevet at mange områder har forandret sig. Barndommens Christianshavn har slet ikke den stemning den havde dengang ikke mindst på grund af den ekstremt forøgede trafikmængde. Måske skærper denne baggrund Holgers vilje til at beskytte det smukke landskab – men som han selv siger er det måske mere et spørgsmål om at beskytte et bestemt miljø, forstået som et sted, en atmosfære, end at beskytte selve naturen og for eksempel de forskellige arter der hører til et givent landskab. I forhold til søbredden nær hans hus vil han ikke have den rene natur. ”Alt det ukrudt og skidt og lort der gror op så man til sidst ikke kan se søen. Det skal væk. Det er jo ikke naturområde. Det er et parkområde”. Ligesom flere andre interviewpersoner skelner Holger mellem hvortæmmetogordnetnaturenskalværealtefterhvordenligger, bynært eller isoleret. Han opererer også med et kriterium om rationelt brug af jorden: Holger deler som beskrevet ikke lodsejerens skepsis overfor skydeområder. Alligevel mener han ikke man skal bruge jord der egner sig til landbrug eller anden produktion til skydeterræn. ”Du kan jo ikke inddrage store landbrugsområder bare til at stå ogholdeøvelsepå.Determererationeltatbrugedentilnogetfornuftigt frem for at lade den ligge brak [som skydeterræn]”. Holger er begejstret for smukke landskaber, for eksempel de store vidder i Jylland. H: ”Der er ikke bebyggelser alle vegne. Du kan køre i områder hvor du ikke ser nogen huse. Det kan du næsten ikke på Sjælland”. I: ”Hvorfor er det godt?”. H: ”Det er jo fordi det er uberørt, der er ingen mennesker, der er ikke noget kunstigt. Det er KUN naturen. På Sjælland er der jo bygget noget alle vegne. Som også kan være utrolig smukt. Men bare anderledes. ... Jeg vil da ikke sige at Vestkysten og det barske område der ovre er hverken smukkere eller bedre end at komme i Dyrehaven i København, som jo er VIDUNDERLIG pragtfuld. Det er bare anderledes”. Også Vesterhavet taler Holger om med begejstring: ”Vesterhavet er BARSKT, det allermeste af året, ikke. Men, at gå nede langs stranden, selv om det blæser lidt, og bølgerne der bruser. Og du kan gå, du kan gå 10, du kan gå 20, du kan gå 30 kilometer”.
2.12 Afrunding 11 personer er ikke mange. Havde vi haft tid og råd kunne vi med lethed have fundet personer med andre livsbaner og hverdagsliv og følgelig med andre opfattelser af naturen og forhold til den. Men 11 personer er nok til at tydeliggøre, at vi ikke lever med og opfatter naturen på samme måde. Gennem fremstillingen i dette kapitel har vi givet indtryk af, hvordan naturen indgår i de 11 interviewpersoners hverdagsliv. På den baggrund kan vi nu – i næste kapitel – gå på tværs og se nærmere på nogle ligheder og forskelle. 59
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 5 and 6:
Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Su
Page 7 and 8:
Forord I 2001 blev der afsat 2 mill
Page 9 and 10: der påvirker den enkeltes forhold
Page 11 and 12: ♦ Der kan være, men er ikke nød
Page 13 and 14: and our analyses of their everyday
Page 15 and 16: Attitudes and wishes regarding natu
Page 17 and 18: præsentativ dokumentation har form
Page 19 and 20: individet proaktiv og kreativt fors
Page 21 and 22: turstudiet førte derfor ikke til d
Page 23 and 24: I den efterfølgende analyse tolked
Page 25 and 26: hverdagslivet hos hver af de 11 per
Page 27 and 28: mere stille og rolig og at det give
Page 29 and 30: velsesmæssig ligeværdig for Hans,
Page 31 and 32: nende skelnen hos to andre af inter
Page 33 and 34: For Hans er centrale naturoplevelse
Page 35 and 36: meget til for at komme af med rastl
Page 37 and 38: den op. Vi skal senere se hvilke ta
Page 39 and 40: Mange danskere flytter i modsætnin
Page 41 and 42: vilje mod jægere - er en stærk mo
Page 43 and 44: Ekskurs om at kunne læse naturens
Page 45 and 46: Det Sebastian mangler nu i forhold
Page 47 and 48: Familien har for nylig fået bil og
Page 49 and 50: Det spor vi vil forfølge fra beskr
Page 51 and 52: Gitte skal ikke langt for at komme
Page 53 and 54: mest naturnære jeg har boet. Det e
Page 55 and 56: Her er det tydeligvis ikke biologen
Page 57 and 58: Claus siger at han bliver lidt stor
Page 59: gelig, mange gange var du så træt
Page 63 and 64: Profil-oversigt: livsstil og naturr
Page 65 and 66: mere eller mindre natur. Mausner (1
Page 67 and 68: definerer æstetik i overensstemmel
Page 69 and 70: I interviewet med Sebastian kommer
Page 71 and 72: 1. Den kontemplative naturoplevelse
Page 73 and 74: 1. Perspektiv: Rutinerne og det eks
Page 75 and 76: Hvor mange har ikke været her for
Page 77 and 78: naturen som besjælet, men som på
Page 79 and 80: Hans oplever ikke et behov for at k
Page 81 and 82: viewpersoner har landmanden, Hans,
Page 83 and 84: ”Men når jeg SELV oplever nature
Page 85 and 86: I den modsatte ende af livsbanen fi
Page 87 and 88: alsidige relationer til naturen. Ba
Page 89 and 90: sammen med mine kammerater. Det var
Page 91 and 92: en at gøre, men den kan forstærke
Page 93 and 94: ning og overfor naturorgansationern
Page 95 and 96: ♦ en social distinktion til visse
Page 97 and 98: meninger hos flere af interviewpers
Page 99 and 100: Holdninger og ønsker til naturen i
Page 101 and 102: I disse eksempler er der tale om at
Page 103 and 104: skuer. Ligesom vi beskrev det i afs
Page 105 and 106: Højring, K. & O. Hjorth Caspersen
Page 107 and 108: zur Lippe, R. (1979): Am eigenen Le
Page 109 and 110: Danmarks Miljøundersøgelser Danma
Page 111:
Rapporten er en analyse som viser,
show all

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?