Kommuneplan 2010 g 2022 Hovedstruktur

9 Detailhandel
I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i
kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en
analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter,
bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet
mulighed for at dagligvarebutikker fastholdes i
landsbyerne, i sommerhusområderne og på øerne.
Detailhandel er i dag mere end basale indkøb. Det er en
kombination af indkøb, fornøjelse og oplevelse for hele familien
med muligheder for at se andre mennesker og vælge
mellem butikker, varer og spisesteder.
En betingelse for at gøre det mere attraktivt at bo i Lolland
Kommune er bl.a. at detailhandlen ikke bare fastholdes,
men også styrkes.
Det er afgørende for at sikre byerne som attraktive handelsbyer,
at der ikke sker en for stor geografi sk spredning af
detailhandelen. Det gælder især for udvalgsvarebutikkerne,
der helst skal holdes samlet og gerne sammen med caféer
samt diverse kulturelle tilbud.
Fakta
Planlovens krav
Kommunen skal afgrænse de enkelte områder, hvor der
kan placeres butikker. Dette gælder bymidter, bydelscentre,
lokalcentre og områder til særlig pladskrævende varegrupper.
For hvert område skal der fastsættes rammer
for udviklingen der fastslår, hvor stort et butiksareal der
samlet må være i de enkelte områder og den maksimale
butiksstørrelse for de enkelte butikker.
Dagligvarebutikker er f.eks. supermarkeder, frugt- og
grøntforretninger, bagere, blomster, døgnkiosker, butikker
med salg af artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler,
samt servicestationer med kiosksalg.
Udvalgsvarebutikker sælger primært varer som bøger,
elartikler, tøj/sko, hårde hvidevarer, radio/tv, kopper/
tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker osv.
Butikker der alene forhandler pladskrævende varegrupper:
Biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer,
tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
samt møbler. Møbelbutikker vil dog kun kunne placeres i
områder til særligt pladskrævende varegrupper, hvis der
ikke er plads i bymidten eller bydelscentrene.
I butikker der forhandler tømmer og byggematerialer
kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke er
særlig pladskrævende men som anvendes i forbindelse
med tømmer og byggematerialer. Dette særlige afsnit må
max. være 2.000 m².
Planlovens definition af bruttoetageareal
Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter
bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens
etageareal, dog medregnes altid det fulde
kælderareal. Ved beregning af bruttoetagearealet kan
fratrækkes op til 200 m² arealer til personalets kantine,
toiletter og pauserum.
Loven indeholder bestemmelser om maksimale butiksstørrelser.
Dagligvarebutikker må ikke værre større end
3.500 m² og udvalgsvarebutikker må ikke være større
end 2.000 m². I lokalcentre er den maksimale butiksstørrelse
dog 1.000 m². Kommunen kan inden for disse
rammer fastsætte butiksstørrelser. Kommunen fastsætter
selv den maksimale butiksstørrelse på butikker, der alene
forhandler særligt pladskrævende varegrupper.
Definitioner
En butik er et sted, hvorfra der sælges og udleveres varer
direkte til privatkunder. Internethandel og postordrevirksomhed,
samt butikker der sælger serviceydelser som
f.eks. frisører, restauranter og klinikker skal ikke behandles
efter reglerne om detailhandel. Engrosvirksomhed er
kun detailhandel, hvis virksomheden har et betydeligt
salg til private.
Gågaden i Nakskov
120 DETAILHANDEL