Kommuneplan 2010 g 2022 Hovedstruktur

11.5 Fortidsminder og kulturarvsarealer
Dette afsnit beskriver retningslinjer og redegørelse for
fortidsminder og kulturarvsarealer.
Fakta
Fortidsminderne er de ældste synlige kulturspor i landskabet.
Fortidsminderne er bl.a. gravhøje, jættestuer,
voldsteder, broer m.m. Alle indgreb i fortidsminder er
ulovlige. Fortidsminder er underlagt museumslovens og
naturbeskyttelseslovens bestemmelser om afstandszoner
mv., og forvaltes af Kulturarvsstyrelsen, Lolland Kommune
og Museum Lolland-Falster.
Kulturarvsarealer er arealer, hvor der er vished for eller
formodning om forekomst af værdifulde, men ofte skjulte
forhistoriske levn - af national eller lokal betydning - samt
bevarede dele af middelalderlige bykerner. Kulturarvsarealerne
omfatter bl.a. spor af huse, begravelsespladser,
handelspladser, gamle veje og redskaber. Arealerne
er ikke fredede, men udpeget med det formål at give
bygherrer og planmyndigheder mulighed for at foretage
anlæg uden for områder med særlig stor koncentration
af væsentlige fortidsminder.
Staten har sammen med de arkæologisk ansvarlige museer
i perioden 2003 til 2005 foretaget en registrering
af de såkaldte kulturarvsarealer. Ikke-kulturarvsarealer
kan naturligvis også rumme arkæologiske værdier, og de
kulturhistoriske museer bør altid inddrages i forbindelse
med konkrete anlægsarbejder. Kulturarvsarealerne kan
ses på kort 11.5 og i databasen ”Fund og Fortidsminder”,
på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder.
Retningslinjer
11.5.1 Fortidsminder og kortlagte kulturarvsarealer. Se
kort 11.5.
11.5.2 Fredede fortidsminder må ikke ændres, jf. museumsloven.
På samme måde må der heller ikke udføres
jordbehandling, plantes eller gødes på fortidsmindet eller
2 meter omkring det.
11.5.3 Bygherren skal inden der iværksættes større
bygge- og anlægsarbejder eller skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekter
foretage en vurdering af hvorvidt
disse vil have en negativ påvirkning på de kortlagte kulturarvsarealer.
11.5.4 I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner
eller konkrete anlægsarbejder, jf. museumslovens § 25-
27, skal Museum Lolland-Falster altid høres, da arealerne
kan indeholde spor af forhistoriske levn.
Redegørelse
Fortidsminder
Lolland Kommune har talrige dysser, jættestuer og gravhøje,
som er synlige kulturspor fra oldtiden, bl.a. Kong Svends
Høj. Hertil kommer et mindre antal bautastene, runesten og
forsvarsanlæg fra jernalderen til nutid. Mange af de middelalderlige
forsvarsanlæg, borgene og voldstederne er yderst
velbevaret på Lolland. Blandt disse er f.eks. de mere kendte
Slotø og Ravnsborg, og herregårdsanlæg som Havløkkegård
og Vintersborg.
De knapt så kendte voldanlæg ved Lysemose, Eriksvolde
og Bunteshave, og de næsten ukendte som f.eks. Keldstrup
borgvold og Asserstrup, er ligesom de øvrige synlige fortidsminder
fredet efter bestemmelserne i museumsloven.
Det er en almindelig opfattelse, at fredede fortidsminder og
bygninger er sikrede for evigheden. Det er de ikke. Enhver
generation har en forpligtigelse til vedligehold, pleje og
tilsyn. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, fremgår
det, at der ikke må ske ændringer i tilstanden af arealet
inden for 100 meter fra fortidsminder, der er beskyttet efter
bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres
Slotø ved Nakskov.
168 KULTURARV OG LANDSKAB