Kommuneplan 2010 g 2022 Hovedstruktur

De almene boligselskaber tilbyder generelt gode boliger,
men de bærer også på en del sociale udfordringer. Dette
kan være med til at give en afdeling et dårligt image, da
tilfl ytterne ofte er mindre ressourcestærke end frafl ytterne. I
nogle afdelinger arbejder boligorganisationerne målrettet
med at imødegå stor udskiftning, dårligt image og belastet
boligmiljø.
Det store overskud af boliger skyldes stigende frafl ytning fra
kommunen, dels fl ytning fra land til by, og dels at kommunen
har et stigende antal borgere over 65 år. Aldersfordelingen
blandt kommunens borgere ses i kapitel 3, Fakta om Lolland
Kommune. En stor del af de ældre borgere må forventes, i
løbet af en kort årrække, at frafl ytte deres nuværende bolig,
ofte et privatejet parcelhus, og fl ytte til en mindre vedligeholdelseskrævende
bolig, enten en almen familiebolig eller
en almen ældre-/plejebolig. Dette kan, i samspil med det
faldende indbyggertal, medføre fl ere ledige boliger, idet
der ikke er nogen til at overtage de frafl yttede boliger, og
idet en del af de frafl yttede boliger, ligger i områder, der
ikke er attraktive for f.eks. unge familier med børn. Disse
søger oftere en bolig tæt på skoler, fritids- og kulturliv, samt
handelsmuligheder, det vil sige i og omkring kommunens
hoved- og centerbyer.
De 2.421 tomme boliger medregnes ikke i oversigten
over tomme boligarealer i afsnittet Boligrummelighed eller
i tabel 7.3, dels anses det ikke for sandsynligt, at de vil
kunne sælges pga. beliggenhed og tilstand, dels søges
langt størstedelen, som nedrives, efterfølgende solgt som
landbrugsjord. Enkelte ligger dog i byerne eller i landsbyerne,
men mange af grundene er så små, at de ikke kan
sælges som byggegrunde, da de er under 700 m², som er
det bygningsreglementet sætter som minimum for en byggegrund.
Derfor er heller ikke disse medregnet i oversigten
over tomme boligarealer.
Det er dog kommunens håb, at hvis de bedste, smukkest
placerede og mest bevaringsværdige af de tomme boliger
ikke kan blive solgt som helårsboliger, kan de blive solgt og
omdannet til fritidsboliger, for dermed at bibeholde bebyggelsen
i det lollandske kulturlandskab. Boliger, der har stået
tomme i tre år, mister efter planlovens § 56, stk. 2, sin tilladelse
til at blive brugt som helårsbolig, og skal opfylde det
gældende bygningsreglement for at få tilladelsen tilbage.
Mange af de tomme boliger uden for byerne, lever ikke op
til det nye bygningsreglement, især ikke på energiområdet,
og det vil være en svær, næsten umulig opgave at få et
gammelt hus til 100 % at overholde energikravene. Hvorimod
omdannelse til fritidsbolig ikke har samme høje krav,
og samtidig vil betyde, at bygningen vil kunne restaureres
og bibeholdes i det kulturmiljø den står i.
Boligrummelighed
Storstrøms Amt havde i Regionplan 2005-2017 beregnet
behovet for nyudlæg til boligbyggeri i de tidligere syv kommuner
til gennemsnitligt 4,9 ha/år, svarende til 49 nye boliger
om året. I perioden 2002-2008 blev der imidlertid
opført 633 nye boliger i kommunen, gennemsnitligt 90 nye
Regionplanens boligbehov 2005-2017.
Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år
Holeby 4 40 3 0,3
Højreby 6 60 5 0,5
Maribo 16 160 13 1,3
Nakskov 27 270 23 2,3
Ravnsborg 2 20 2 0,2
Rudbjerg 1 10 1 0,1
Rødby 3 30 3 0,3
i alt 59 590 49 4,9
Nyopførte boliger 2002-2008
Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år
Lolland 63 633 90 9,0
Fremtidigt boligbehov 2010-2022
Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år
Lolland 108,5 1085 90 9,0
Tabel 7.2 Udregning af det fremtidige boligbehov, i forhold
til regionplanens regnemetode med 10 boliger/ha.
Bebyggelse i det åbne land.
BOLIGER
93