Kommuneplan 2010 g 2022 Hovedstruktur

Vindmølle ved Savnsø på Vestlolland.
Med det nye Bygningsreglement 2010 betegnes lavenergiklasse
2 fremover lavenergiklasse 2015.
Klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og Klimapagt
med EU
Lolland Kommune har i 2007 indgået aftale med Danmarks
Naturfredningsforening om at blive klimakommune ved at
reducere CO 2
udslippet med 3 % om året frem til 2025.
Målet omfatter i første omgang kommunens egen virksomhed.
Lolland Kommune har:
• Afsat 20 millioner i budgettet til energibesparende
tiltag.
• Sat fokus på energirigtig adfærd og drift i organisationen.
• Foretaget systematisk registrering af energiforbruget.
• Haft SEAS-NVE til at gennemgå 18 store institutioner
med henblik på at fi nde energibesparende foranstaltninger.
• Etableret solcelleanlæg på 3 skoler, der tilsammen
giver en el-produktion på 50.000 kWh pr. år.
• Besluttet at gennemføre rentable projekter, der er
nævnt i ejendommenes energimærker.
De gennemførte tiltag har reduceret CO 2
udslippet med ca.
12 %.
Lolland Kommune har i 2009 tilsluttet sig klimapagten under
EU, og forpligtiget sig til at reducere kommunens CO 2
udslip
med 20 % inden år 2020. Målet omfatter hele Lolland
Kommune som geografi sk område, og omfatter således ikke
kun udslip indenfor kommunen som virksomhed, men også
inden for det private og erhvervssektoren.
Energilandsby Horslunde
Horslunde er et af fi re udvalgte demonstrationsprojekter, i et
partnerskabsprojekt ”Mulighedernes Land” mellem Lolland
Kommune og Realdania, der skal fi nde nye veje til udvikling
af landdistrikterne. Projektet skal vise, hvordan en eksisterende
landsby kan omdannes til en energilandsby, der via
en helhedsorienteret indsats skal gøre bæredygtigt forbrug
og forsyning håndgribeligt i borgernes hverdag.
Onsevig Klimapark - Lolland som internationalt testcenter for
alger
I Onsevig har kommunen etableret et interaktivt kystbeskyttelsesprojekt.
Projektet sikrer kysterne mod stigende vandstande,
samtidig med at ferskvand opsamles fra oplandet
i bassiner bag kystbeskyttelsen. I bassinerne renses vandet
for næringsstoffer og CO 2
ved hjælp af alger. Det rensede
vand kan efterfølgende ledes ud i havet eller returneres til
områdets marker i tørre perioder. Ved hjælp af solens stråler
kan algerne omdannes til en alternativ energiressource.
Denne proces kaldes for algeinnovation.
Der forskes i, hvorvidt algerne kan ”høstes” - eller om næringsstofferne
kan bruges til at dyrke olieproducerende alger
til brug som CO 2
-neutral biobrændstof! Alger har stort
potentiale som biobrændstof, fordi de vokser hurtigt - desuden
har alger et meget højere udbytte af olie pr. hektar.
Det er ligeledes en stor fordel, at alger ikke optager værdifuld
landbrugsjord til fødevareproduktion, hvilket er problemet
med dyrkning af biomasse. Pumpelagene i kommunen
pumper i dag ca. 100 millioner m³ vand ud i havet om
året, vand som ved evt. nyttiggørelse kunne rumme en vigtig
ressource, også til andre formål end algeproduktion.
Onsevig Klimapark - algebassiner.
36 KLIMA