Kommuneplan 2010 g 2022 Hovedstruktur

Gadebebyggelse ved Rosnæs i Nakskov.
Renoveringen af en bevaringsværdig bygning bør også
tage hensyn til miljøet og energiforbruget. Men renovering
og tætning af ældre bygninger kan bl.a. medføre forhøjet
fugt i konstruktionerne, som kan skade bygningen. Ifølge
Bygningsreglement 2010 kapitel 7.4.1, kan der søges dispensation
i forhold til energibesparende foranstaltninger på
bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende
byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration
eller bygninger udpeget i kommuneplanen som
bevaringsværdige. Dette betyder, at man kan søge om at
få nedsat energikravene i forbindelse med renoveringen af
bygningen.
For ejeren af en bevaringsværdig bygning, registreret i kommuneplanen,
er det de almindelige regler fra bygningsreglementet,
der gælder, hvis man ønsker at ændre på bygningen.
Ejer man en bevaringsværdig bygning, udpeget i en lokalplan,
må man ikke uden byrådets tilladelse, ombygge
eller på anden måde ændre bygningen, herunder facadeudformning,
vindues- og altanudskiftning, skiltning, tilbygninger
m.m..
Byfornyelsensloven giver mulighed for, at kommunen kan
oprette et lokalt bygningsforbedringsudvalg, som kan give
støtte til at renovere bygningerne. Byrådet har i 2008 givet
mulighed for, at der kan nedsættes et bygningsforbedringsudvalg,
som endnu ikke er nedsat.
Nedrivning
Ønskes en bevaringsværdig bygning, registreret i kommuneplanen,
revet ned, er det byrådet, der har den endelige
afgørelse. Før byrådet træffer sin afgørelse skal nedrivningsanmeldelsen
i offentligt høring i 4-6 uger. Herefter beslutter
byrådet om det vil meddele ejeren, om det efter planlovens
§ 14 vil nedlægge forbud mod nedrivningen, jf. Lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, §
18 stk. 1 og 2. Hvis byrådet tillader nedrivning af den bevaringsværdige
bygning, skal dette bekendtgøres i 4 uger
før en nedrivning kan foretages.
Desuden har bygherren pligt til at underrette Museum
Lolland-Falster om nedrivningen, så museet kan registrere
bygningen før nedrivningen. Kommunen kan stille vilkår om
dette i forbindelse med en nedrivnings-/byggetilladelse.
Er bygningen bevaret igennem lokalplan, skal ansøgningen
om nedrivning ligeledes godkendes af byrådet. En nedrivningssag
behandles som en dispensationssag efter planlovens
§ 19, og kræver en forudgående nabohøring efter
planlovens § 20 stk. 1. Meddeles der ikke dispensation til
nedrivning, og hvis der er et væsentligt misforhold mellem
ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for
ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse,
kan ejeren forlange den bevaringsværdige bygning overtaget
af kommunen.
Er bygningen offentlig ejet uanset om den er udpeget gennem
kommune- eller lokalplan, skal Kulturarvsstyrelsen også
høres før bygningen nedrives, ligesom de skal høres, hvis
en offentlig bevaringsværdig bygning påtænkes solgt til private.
Jordfaste fortidsminder, som trues af et nedrivningsarbejde,
er omfattet af museumsloven, og de skal som udgangspunkt
undersøges arkæologisk af Museum Lolland-Falster. Udgiften
til en sådan undersøgelse påhviler den, som er ansvarlig
for nedrivningsarbejdet. Risikoen for at støde på jordfaste
fortidsminder i forbindelse med et nedrivningsarbejde er
størst i de landsbyer, som kan dateres tilbage til middelalderen,
og inden for de kulturarvsarealer, som afgrænser
middelalderlige by- og landsbykerner, kulturarvsarealer er
beskrevet i afsnit 11.5 Fortidsminder og kulturarvsarealer.
Den ansvarlige for et nedrivningsarbejde kan forud for arbejdets
start bede Museum Lolland-Falster om at foretage
en vurdering af risikoen for, at nedrivningsarbejdet vil true
jordfaste fortidsminder.
160 KULTURARV OG LANDSKAB