Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

Resultater og anbefalinger
DEL II – Udskoling
• Det kan på baggrund af forsøgene med at lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
anbefales, at brobygningsaktiviteter som uddannelsespraktik (præsentationskurser),
længerevarende erhvervspraktik og vejledningsforløb introduceres
i 8. klasse og fortsætter i 9. klasse til forskel fra i dag, hvor det primært er i 10. klasse,
at disse aktiviteter er samlet til stede og tænkes sammen.
• Det er afgørende, at de forskellige elementer i brobygningsaktiviteterne; dvs. uddannelses-
og erhvervspraktik, uddannelsesbogen og erhvervsvejledningen integreres
således, at det for eleverne ikke fremstår som løsrevne aktiviteter uden sammenhæng.
Det er i høj grad de overvejelser og diskussioner, der knytter an til udskolingsaktiviteterne,
der giver anledning til, at de unges overvejelser omkring uddannelse
og arbejde tager form og modnes.
• Det en forudsætning for en vellykket udskoling, at UU-vejlederne og lærerne i udskolingen
(og evt. særlige personer som kuratorer, EGU-vejledere osv.) arbejder konstruktivt
sammen.
• Forældresamarbejdet med særligt de etniske unges forældre er vigtigt, og der er
behov for, at det bliver udbygget tidligt i skoleforløbet.
• De individuelle vejledningssamtaler kører efter en stram plan både ifht tid og indhold.
Denne form gør det vanskeligt for vejlederne at ’opdage’ andre forhold i den
unges liv, som spiller ind på uddannelses- og erhvervsvalget. Det er derfor vigtigt at
fastholde et bredt perspektiv på de unges situation, og i videst muligt omfang lade
vejledningssamtalerne tage form som en levende dialog.
• Uddannelsesbogen er for nogen unge et værdifuldt redskab i forbindelse med deres
uddannelsesvalg, da den fremmer deres afklaringsproces, og motiverer dem til at
gennemtænke deres uddannelsesvalg. Uddannelsesbogen appellerer imidlertid især
til de bogligt stærke unge, mens de bogligt svagt funderede unge generelt ikke har
taget uddannelsesbogen til sig.
• Der er gode erfaringer med ung-til-ung vejledning som indgang til at skabe mere
viden om uddannelsessystemet. Men samtidig har ung-til-ung vejledningen tendens
til at bære præg af tilfældighed. Der er behov for at tænke ung-til-ung vejledningen
mere systematisk ind i de generelle udskolingsaktiviteter.
• Der er gode erfaringer med uddannelses- og erhvervspraktikker. Muligheden for at
få et indblik i hverdagen på en mulig uddannelsesinstitution og/eller arbejdsplads,
synes at virke afklarende ifht uddannelsesvalget.
• I relation til de særligt udsatte unge er der behov for voksne med en tættere tilknytning
end den, UU-vejlederne kan tilbyde. Her kræves opfølgning og hjælp i hverdagen
og særligt i overgangen til ungdomsuddannelse. For sådanne unge kan eksempelvis
mentor-ordninger være en mulighed.
For yderligere uddybning af rapportens konklusioner, er der mulighed for at finde mere fyldige opsamlinger i
slutningen af hvert kapitel i del I, samt afslutningsvist i del II.
Center for Ungdomsforskning
11