Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

Tabellen kan tolkes i forskellige retninger således,
at den både kan være et udtryk for, at der er en
overrepræsentation af udsendelser, der portrætterer
mennesker med en længerevarende uddannelse.
Men på den anden side også, at det enten er
de unge, der orienterer sig mod længerevarende
uddannelser, der lader sig inspirere af fjernsynet eller
omvendt, at fjernsynet trækker de unge i retning
af et højere uddannelsesniveau.
Opsamling
De unges oplevelse af forældrenes generelle forventninger
til deres uddannelsesvalg, stemmer
overens med deres oplevelse af uddannelsesvalget
som ’deres’ (om end billedet tegner sig anderledes
for de etniske minoritetsunge). Samtidigt er det
tydeligt (som vi har været inde på tidligere), at de
unges uddannelsesvalg har tæt sammenhæng med
forældrenes uddannelsesbaggrund; jo længere
uddannelse forældrene har, jo længere uddannelse
søger de unge imod. På trods af oplevelsen af det
frie individuelle valg, er de unges uddannelsesvalg
således i høj grad socialt struktureret.
På trods af at de unge direkte adspurgt fremstiller
sig selv som hovedpersoner i valget, er det tydeligt,
at relationer i bred forstand har en afgørende
rolle i forhold til de unges orienteringer i forhold til
såvel uddannelse som arbejde. I bredere forstand
omfatter relationerne også medierne og personer,
som de unge ’kender’ fra medierne. Det er således
ikke nødvendigvis afgørende, at der er tale om et
personligt kendskab. Det afgørende består i at få
fremstillet rollemodeller. Der må siges at være en
bemærkelsesværdig lille forskel i den betydning de
unge tillægger fjernsynet frem for familien.
Noter
10) Da gruppen, der har besvaret spørgsmålet vedr. søskendes
uddannelse og arbejde er relativt lille, kan der her kun tales om
tendenser.
11) Se eksempelvis ”Det normale ungdomsliv”, CeFU 2005
58 Niende klasse og hvad så? En midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg