Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

Et lignende mønster tegner sig i den kvalitative del
af undersøgelsen. Hovedparten af bogligt svage
unge, har svært ved at huske, at de har lavet en
uddannelsesbog – og i hvert fald står det meget
svagt i hukommelsen, hvad de har skrevet i den. De
bogligt svage unge, har brug for hjælp til at udfylde
uddannelsesbogen, og det sker ofte sammen med
vejlederen i forbindelse med vejledningssamtalen;
I: Kan du huske, at du har lavet en uddannelsesbog…
her engang i løbet af skolen?
Ja, men jeg kan ikke rigtig huske, hvad jeg svarede.
I: …kan du huske, hvad det var for nogle spørgsmål?
Nej det er lang tid siden, vi har lavet dem, jo.
I: Ja. Så det er ikke noget du sådan har tænkt
nærmere over?
Nej. (pige, 9. klasse)
Blandt de bogligt stærkt funderede unge, er oplevelsen
af uddannelsesbogen mere positiv. Her
oplever en del af de unge, at uddannelsesbogen
er med til at sætte fokus på uddannelsesvalget; at
den tvinger dem til at tænke frem, og til at reflektere
over, hvad de vil efter 9. klasse. Et perspektiv,
der ellers nemt kan drukne i alle de andre ting, der
fylder i skolen og hverdagslivet her og nu. Som det
her beskrives af en dreng i 9. klasse;
Jeg synes det er rart at vide sådan, hvilke muligheder
man har, og hvad man skal kunne, for at
komme ind på dem. Jeg har så fundet ud af, nu
faktisk, at når man kommer ud i livet, så er man
nærmest blevet trænet op til at finde noget. Og
så er det rart lige at vide sådan, hvad det egentlig
er, man skal. Man opdager ligesom at det er,
det er virkeligheden.
Man begynder ligesom at tænke det selv. Ellers
så lever man bare i sin egen lille verden med
skolen og vennerne og så timerne og lektier og
sådan. Det er rart ligesom at komme udenfor,
og vænne sig til at være udenfor, inden man
kommer ud. Ellers så kommer man bare ud og
er helt lost, sådan hvad skal jeg nu, ikke? Det
er rart nok lige at tænke det igennem nu. Det
kan man selvfølgelig også gøre uden, men det
tror jeg, der er mange, der ikke gør. (dreng, 9.
klasse)
Det er dog markant, at næsten samtlige unge, oplever,
at uddannelsesbogen først får relevans i (8.
klasse og) 9. klasse, hvor uddannelsesvalget kommer
tættere på. Mens de oplever den som irrelevant
og uvedkommende i ’de små klasser’;
Jeg syntes det er en rigtig god ide, det med
uddannelsesbogen. Men altså jeg syntes ikke
rigtig, der er nogen grund til at gøre det, i de
helt små klasser. Fordi du kan ikke rigtig bruge
det til noget der.
I: Hvad er godt ved det, syntes du?
Det er, at man på en eller anden måde bliver
tvunget til at skulle tænke over, hvad man
gerne vil, så man ikke bare går og laller rundt
og ikke ved, hvad man overhovedet skal. (pige,
9. klasse)
Alt i alt giver materialet et billede af, at det især er
de bogligt stærke unge, og de elever, der er orienteret
mod uddannelse som deres primære fremtidsperspektiv,
som har taget uddannelsesbogen
til sig, og oplever den som et brugbart redskab i
forbindelse med uddannelsesvalget. De unge med
en stærk orientering mod arbejdslivet, har et langt
vagere billede af uddannelsesbogen.
Mange har svært ved at huske, hvad de egentligt
har skrevet i den, og for denne gruppe, synes den
ikke at have den store betydning ifht. uddannelsesog
erhvervsvalget. Måske fordi uddannelsesbogen
implicerer en uddannelsestænkning, der ligger
disse unge fjernt, fordi deres primære fokus er på
arbejdet som mål, snarere end uddannelse. Ligeledes
kan uddannelsesbogens fokus på skriftlighed,
virke afskrækkende/demotiverende på nogle af
disse unge.
Uddannelsesbogen lægger op til at øge de unges
valgkompetence, og bevidstgøre dem om betydningen
og konksekvenserne af de valg, de træffer. Men
for en gruppe af de uafklarede, som klarer sig – og
trives - dårligt i skolen, synes det i langt højere grad
at handle om, at de oplever deres valgmuligheder
som stærkt begrænsede. Deres største bekymring
er, om de overhovedet kan finde en plads i uddannelsessystemet
eller på arbejdsmarkedet snarere
end, hvad de skal vælge;
I: Er det noget, du tænker meget over, hvad der
skal ske efter skolen?
Ja. Jeg tænker meget over om jeg overhovedet
kan blive til noget.
I: Hvad vil det sige at blive til noget?
Det er bare fordi jeg er et skraldespandshoved,
fordi jeg ikke har karaktererne til det, vel? (…)
Til at blive, hvad jeg gerne vil. Fordi man skal jo
have en bestemt karakter for at blive et eller
andet. Man må jo ikke dumpe eller sådan noget,
fordi... Jeg tror ikke jeg klarer det særlig godt til
eksamen, fordi at jeg er ikke så glad for at stille
mig op, sådan. (pige, 9. klasse)
For denne gruppe unge handler det således ikke
i første omgang om at give de unge redskaber til
at håndtere kompleksiteten i valgsituationen; at
overskue de mange mulige valg, men snarere om
76 Niende klasse og hvad så? En midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg