Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

13. Opsamling
Forsøgsprojekterne arbejder med en vifte af forskellige
udskolingsaktiviteter, der retter sig mod
forskellige grupper af unge. Således tegner der sig
et broget billede af aktiviteter og erfaringer. Der
er dog to træk, der går igen i forsøgsprojekternes
erfaringer med udskoling;
• Den personlige erfaring i erhvervs- og uddannelsespraktikken
synes at virke afklarende ifht.
uddannelsesvalget for en del af de unge, fordi de
herigennem får mulighed for, at danne sig et realistisk
billede af, om det er ’noget for mig’. Dette
ikke mindst fordi uddannelses- og erhvervsvalget
i stigende grad er blevet en del af de unges identitetsdannelse
og søgeproces, hvor det at prøve
mulige uddannelser/jobs af ’på egen krop’ bliver
en væsentlig del af afklaringsprocessen.
• Det er afgørende, at udskolingsaktiviteterne
kædes sammen; at der veksles mellem fælles
introduktioner og individuelt arbejde med uddannelsesønsker.
Det er i høj grad de overvejelser
og diskussioner, der knytter an til udskolingsaktiviteterne,
der gør, at de unges refleksioner
omkring uddannelse og arbejde tager form – og
at de unges valgkompetence udvikles. En sådan
integration af de forskellige aktiviteter kræver et
udbygget samarbejde mellem vejledere og lærere
i udskolingen.
I det følgende vil vi kort opsummere de væsentligste
konklusioner, der knytter an til forsøgsprojekternes
forskellige udskolingsaktiviteter.
Forældresamarbejdet
Forældrene har stor betydning for de unges uddannelses-
og erhvervsvalg, og forældresamarbejdet er
således en vigtig del af udskolingen. Det fungerer i
langt de fleste tilfælde fint, men ifht. en del etniske
minoritetsunges forældre og andre forældre-grupper
med svag uddannelsestradition og/eller beskedent
kendskab til uddannelsessystemet støder
samarbejdet på nogle udfordringer. Erfaringerne
fra forsøgsprojekterne viser, at det her kan være
svært at etablere en god kontakt, samt opnå opbakning
til forældremøder.
For at styrke forældresamarbejdet er der behov
for større viden om forældrenes perspektiver på
uddannelse og arbejde, ligesom det er vigtigt, at
forældrene tidligt i skoleforløbet involveres mere
aktivt i deres barns skolegang.
Individuelle vejledningstiltag
Hovedparten af de unge (73%) angiver vejlederen
som væsentligste videnskilde ifht. ungdomsuddannelserne.
Samtidig betoner de unge vejlederens
rolle som praktisk hjælper ifht. at skaffe praktikpladser
mm., ligesom vejlederen for nogle unge
opleves som en væsentlig samtalepartner.
De unges vurdering af vejledningens indflydelse på
uddannelsesvalget er dog noget mere forbeholden.
Her fremhæver de unge især individuelle faktorer,
Center for Ungdomsforskning
91