Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Kan huske at have lavet udd.plan
Kan ikke huske at have lavet udd. plan
70%
56%
51%
49%
44%
30%
Højeste karakter 0-7 Højeste karakter 8-10 Højeste karakter 11-13
Figur 6. Illustrerer sammenhængen mellem om de unge kan huske at have lavet en
uddannelsesplan og den højeste karakter, de har fået i år, opdelt i kategorier: 0-7, 8-10 og 11-
13.
på 8. klassetrin en erindring om at have lavet en
uddannelsesplan, ligesom mange af de unge selv
og deres lærere benytter de to betegnelser overlappende
i det kvalitative materiale. Der er således en
gennemgående uklarhed, som dog i praksis og i
relation til gyldigheden af det anvendte datamateriale,
vurderes at have en begrænset betydning.
Tolkningerne skal dog læses med dette forbehold
in mente. Der vil i det følgende alene blive benyttet
den rette betegnelse – uddannelsesbogen – undtagen
i tabeller og figurer.
Overordnet set vurderer en relativt stor del af de
unge (38%), at uddannelsesbogen har været en
stor hjælp ifht. uddannelsesvalget, og 16% synes,
det har været spændende. Men samtidig anfører
en næsten lige så stor del, at de enten synes, det
var svært, og at de ikke vidste, hvad de skulle skrive
– eller at de kun udfyldte uddannelsesbogen, fordi
de skulle (35%), og 9% anfører, at de oplever det
som spild af tid. Materialet tegner således et billede
af, at meningerne om uddannelsesbogen og dens
betydning er meget delte. Lidt over halvdelen (54%)
har en positiv oplevelse af uddannelsesbogen, men
en næsten lige så stor del (46%) forholder sig mere
negativt til uddannelsesbogen og dens betydning.
Uddannelsesbogen er således kun slået igennem
som redskab for omkring halvdelen af de unge,
hvilket må siges at være problematisk.
Samtidig tegner der sig nogle klare mønstre ifht.,
hvilke elevgrupper uddannelsesbogen har gjort
indtryk på. Der ses således en tydelig tendens til, at
det er de elever, der klarer sig fagligt godt i skolen,
som kan huske, at de har lavet en uddannelsesbog,
hvilket figurer 5 og 6 ndikerer.
Samtidig er det interessant, at der blandt de elever,
der overvejer at gå i lære – og som således har
en stærk orientering mod arbejdsmarkedet, er en
større andel, der ikke har nogen erindring om at
have lavet en uddannelsesbog, end blandt de øvrige
unge;
100%
90%
80%
Kan huske at have lavet udd.plan
Kan ikke huske at have lavet udd.plan
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
40%
60%
54%
46%
0%
Ja, overvejer lære
Nej, overvejer ikke lære
Figur 7. Illustrerer, hvorvidt de unge har overvejet at gå i lære efter 9. klasse og om de kan
huske, at de har lavet en uddannelsesplan.
Center for Ungdomsforskning
75