Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

”…særligt forældre til børn, der har et højt karaktergennemsnit,
der foretrækker personlige
samtaler. Forældre til børn, der ikke er afklarede
om deres valg af uddannelse, foretrækker i
højere grad at få information fra internettet, fra
pjecer og brochurer og fra informationsmøder.
Dette er overraskende, da behovet for personlige
samtaler kunne ventes at være større i
forhold til børn, der får lave karakterer og/eller
ikke er afklarede om deres uddannelsesvalg.”
(Rambøll Management, 2005, s.6)
På den ene side giver forældrene udtryk for et stort
ønske om involvering, og (særligt de etniske minoritetsforældre)
behov for mere viden om det danske
uddannelsessystem . På den anden side tegner der
sig en modvilje mod at søge råd og vejledning hos
vejlederen blandt forældre til de tosprogede børn,
der er uafklarede omkring deres uddannelsesvalg 16 .
Denne dobbelthed kan umiddelbart fremstå paradoksal
og uforståelig, men er måske snarere en
markering af, at der i vejledningssituationen er
langt mere på spil end blot formidling af information
om – og vejledning ifht. – uddannelsessystem
og arbejdsmarked. Forældreinvolveringen i de
unges uddannelsesvalg indebærer også mange
andre perspektiver, som det er væsentligt at afsøge
og afdække, når man skal arbejde på at skabe et
øget samarbejde mellem skole og forældre. Hvori
bunder eksempelvis forældrenes tilsyneladende
skepsis og tilbageholdenhed over for kontakt med
skolen og vejledningssystemet? Hvor er det filmen
knækker, og forældre og skole går galt af hinanden?
Disse spørgsmål vil vi forfølge i undersøgelsens
kommende faser.
Uddannelsesvalg som konfliktområde
Selvom forældrene gerne vil involveres mere i – og
hjælpe med - deres børns uddannelsesvalg, er
det samtidig et område, der kan være præget af
uenighed og konflikt, hvilket resultaterne fra denne
undersøgelse bekræfter. Denne problematik, er
meget synlig ifht. de etniske minoritetsunge, som
ifølge nærværende undersøgelse ofte oplever et
mere direkte pres fra forældrene ifht. valg af uddannelse,
end de etnisk danske unge.
Problematikken træder ikke mindst tydeligt frem i
en række vejledningssamtaler mellem vejlederen,
den etniske minoritetsunge og forældrene. Baggrunden
for en del af disse samtaler var, at vejlederen
oplevede, at den unge og familien havde en
urealistisk forventning om den unges muligheder
ifht. valg af ungdomsuddannelse. Her blev det
meget tydeligt, at uddannelsesvalget kan være et
konfliktfyldt farvand at navigere i – som det antydes
i nedenstående uddrag fra en familierettet
vejledningssamtale, hvor snakken drejer sig om en
ung somalisk piges ønske om at blive lærer;
Vejlederen; Leyla ved godt, hun skal gøre noget,
mere, hvis hun skal på gymnasiet. Det er en god
idé, at gå i 10. klasse. Og hun skal holde fast i
basketball, skønhedspleje og madlavning på
ungdomsskolen. Det er vigtigt på det danske
arbejdsmarked. Hvis en dansk arbejdsplads får
to ansøgere og den ene er aktiv og den anden
passiv – så vælger de den aktive. Det er vigtigt
og godt, at du støtter hende.
Hvis Leyla skal være lærer, skal hun læse i mange
år. Først 10. klasse – og hvis hun bliver klar
– hun mangler noget dansk, så hun skal tage
sig sammen – så 3 år på gymnasiet. Det kræver
2 timers lektier hver dag. Så 4 år på seminariet.
Det er mindst 8 år fra nu. Der tjener Leyla ingen
penge. Der skal mor sørge for dig (henvendt til
Leyla). Hvad siger du til det (henvendt til moderen)?
Mor; Vi somaliere vil hellere have læger. Jeg
forstår ikke, hvorfor min datter vælger lærer?
Vejleder; Hvis man skal være læge, skal man
være god til matematik og fysik. Det kræver
9,3 – 9,5 i snit for at komme ind. Det er meget
meget svært.
Mor; Har hun ingen muligheder, hvis hun arbejder
hårdt?
I hovedparten af disse samtaler, var det tydeligt, at
de unge følte sig beklemte ved situationen. De var
fåmælte og virkede nervøse, og samtalerne havde
tendens til at foregå mellem vejleder og forældre,
mens den unge ikke i så høj grad blev involveret,
men snarere havde rollen som tilskuer. Flere af de
unge, havde ikke vist deres forældre deres karakterark
– måske en indikation på, at de helst ikke så
forældrene indblandet i deres skole- og uddannelsesvalg.
På den ene side giver forældre til tosprogede børn
udtryk for, at de i højere grad end danske forældre
oplever, at uddannelsesvalget er den unges eget
valg – og at de unge selv må bestemme, ligesom de
taler mere med deres børn om uddannelse, end danske
forældre generelt. På den anden side har disse
forældre større ambitioner og forventninger til deres
børns valg af uddannelse end danske forældre, og
har generelt mindre tiltro til, at deres børn har de
nødvendige kompetencer til at vælge uddannelse og
arbejde, ligesom de oftere er uenige i deres børns
valg af uddannelse (Rambøll Management, 2005).
Umiddelbart kan dette virke modsætningsfyldt.
Men det kan også anskues som et udtryk for en
anden forståelse af retten til at bestemme selv. De
unge har ret til selv at bestemme, men der ligger
samtidig en kulturel forventning om, at de unge
66 Niende klasse og hvad så? En midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg