Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

man vil have et job) – og indikerer dermed, at de
unge der er mest enige i dette udsagn, måske oplever
den mulighed ’ikke at klare sig’ (f.eks. i form af
arbejdsløshed) tættere på end andre unge.
Langt hovedparten af svarene er ligeligt fordelt på
de to første kategorier – at uddannelsen er vejen til
et godt job, eller man skal brænde for den uddannelsen
man vælger (hhv. 47% og 40%) – og giver
således et billede af, at langt de fleste unge, har
taget uddannelsesideologien til sig; de ser uddannelse
som vejen til et godt arbejde, og/eller ønsker
at vælge en uddannelse, som de brænder for. Henholdsvis
6% og 7% føler sig mest enige i de to sidste
udsagn.
Går man tættere på, er der forskellige betydende
faktorer, der spiller ind ifht de unges holdninger om
uddannelse. Kønnet er en af disse faktorer.
hold til moderens uddannelse (faderens uddannelse
synes ikke at have betydning i denne forbindelse).
Uddannelse som vejen til et godt job er mest
udbredt blandt de unge, hvor moderen er ufaglært,
eller ikke har noget uddannelse (57%), mod 38%
blandt de unge, hvor moderen har en lang videregående
uddannelse (LVU). Derimod stiger andelen,
der mener, at man skal brænde for ens uddannelse
med længden af moderens uddannelse; 53% af de
unge hvis mor har en LVU, mod 27% blandt de unge,
hvor moderen ikke har nogen uddannelse eller er
ufaglært.
Hvor begge forældres uddannelsesniveau har betydning
for den unges afklarethed og faglige selvvurdering
mm. – så ses der en tendens til, at det
kun er moderens uddannelsesniveau, der har gennemslag
ifht de unges holdninger og forventninger
til uddannelse. Noget tyder således på, at moderen
Man er tvunget til at
uddanne sig - ellers
kan man ikke klare sig
6%
6%
Drenge
Piger
Udd. er ikke det
vigtigste i livet
5%
9%
Man skal brænde for
den udd., man vælger
33%
47%
Udd. er vejen til et
godt job
41%
52%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Figur R. Henholdsvis drenge og pigers holdning til uddannelse.
Der er forskel på drengenes og pigernes svar på
dette spørgsmål. Pigerne er mere tilbøjelige til at
lægge vægt på, at man skal brænde for den uddannelse,
man vælger, hvor drengene er mere orienterede
mod, at uddannelse er vejen til et godt job.
Der er ligeledes flere drenge end piger, som ikke
mener uddannelse, er det vigtigste i livet (9% vs.
5%). Alt i alt bekræfter tallene således det generelle
billede af, at piger/kvinder er mere uddannelsesorienterede
end drenge/mænd, mens drenge/mænd
traditionelt set, har været – og stadig er – mere
orienterede mod arbejdslivet.
er en væsentlig kulturbærer/formidler af værdier
og holdninger til uddannelse, og kan ses som en
indikator på, at moderen er den af forældrene, de
unge primært snakker med om uddannelsesvalget.
Social og uddannelsesmæssig arv
I nedenstående tabel ses en mindre sammenhæng
mellem forventningerne til uddannelse set i for-
Center for Ungdomsforskning
45