Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

Ja, jeg har boet det meste af mit liv i DK
Nej, jeg har ikke boet det meste af mit liv i DK
De har rimelige
forventninger
26%
54%
Jeg har ikke følt
nogle forventninger
14%
28%
De har store
forventninger
11%
25%
De har alt for store
forventninger
4%
29%
De er ligeglade
med hvad jeg gør
3%
6%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Figur AA. Illustrerer, hvordan de unge har det med de forventninger, de oplever deres forældrenes har til
dem, og om de unge har boet det meste af deres liv i Danmark eller ej.
Altså …min far han er bare glad, lige meget om
jeg så bliver …skraldemand, eller om jeg bliver
direktør, han er…glad, bare jeg kommer ud i
erhverv, og så laver alt sådan noget…og få et
arbejde og. Han vil ikke have, at jeg bliver ligesom
min storebror, som er doven og …ikke har
noget arbejde, og skylder nogle og tyve tusind
til banken
Med andre ord, tegner der sig et billede af, at de
unge langt hen ad vejen oplever forældreforventningerne
som rimelige. For de unge som klarer sig
dårligt i skolen, synes forældreforventningerne dog
at være mere polariserede; flere oplever forældrenes
forventninger som alt for store, og flere oplever,
at forældrene slet ikke har nogen forventninger
til uddannelsesvalget. For nogle af de unge, der har
det svært, synes uddannelsesvalget således at udgøre
et potentielt konfliktområde.
I forhold til forældrenes forventninger spiller den
unges etnicitet også en rolle. Forældre til unge,
der ikke har boet i Danmark gennem hele deres
opvækst, har mere udtalte forventninger til deres
børns valg af uddannelse. Over halvdelen af de
unge med en opvækst uden for Danmark føler således,
at forældrene har enten ’store’ eller ’alt for
store’ forventninger til deres valg. For unge opvokset
i Danmark er den tilsvarende andel 15% (svarer
til ca. en 1/6).
Ses der på unge med anden etnisk baggrund end
dansk, så er der tilsyneladende forskel i forældrenes
forventninger til henholdsvis drengene og pigerne.
Blandt drengene er der mange, der føler, at
forældrene har ’alt for store forventninger’ (41% af
drengene vs. 14% af pigerne), hvor flere piger oplever,
at forældrene har ’store forventninger’ (46% af
pigerne vs. 8% af drengene).
Samme mønster tegner sig for de unge, hvis forældre
har anden etnisk baggrund end dansk. De
forældre som er flyttet til Danmark fra et andet
land, har i højere grad alt for store eller store forventninger
til de unges valg af uddannelse end de
forældre, som kommer fra Danmark. De forældre
som altid har boet i Danmark, opleves i højere
grad af de unge som ligeglade/eller ikke har nogle
forventninger mht. valg af uddannelse. De fleste
unge – ca. halvdelen – synes dog, at forældrenes
forventninger er rimelige. Se omstående figur;
Netop forventningerne er noget, de unge selv gør
opmærksom på. En ung somalisk dreng, fortæller
om sine forældres forventninger;
…de siger, du ved.(..) Os, vi er gamle nu – og vi
er ikke blevet til så meget til noget. Nu er du
blevet stor. Så vi forventer, at du bliver til noget
stort. (...) De forventer, at jeg bliver bedre end
dem. Mine forældre nu, jeg vil sige, at de er ikke
så gode til noget. De er ikke så gode til sådan
54 Niende klasse og hvad så? En midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg