Niende klasse og hvad sÃ¥? - Center for Ungdomsforskning

More documents

Recommendations

Info

$E:\Tidsskriftet - opsÃ¦tning og - Center for Ungdomsforskning$

Men hvis man spørger nærmere ind til de unges valg og valgprocesser, er der imidlertid ud over de rent individuelle interesser mange andre faktorer, der har indflydelse på, og er med til at påvirke de unges uddannelsesvalg. Det synes blot for de unge selv utrolig vigtigt at fremhæve deres egen individuelle interesse, situation og stillingtagen. De andre faktorer der spiller ind er: • Forældres betydning. De unges forældre og deres uddannelsesniveau, plads på arbejdsmarkedet, holdninger til arbejde/uddannelse osv. Den uddannelsesmæssige arv. • Betydningen af skolen og den unges faglige niveau. De unges forhold til skolen, faglige niveau, skoleglæde osv. • Søskendes betydning. De unges inspiration fra søskende. • Mediernes betydning. De unges inspiration og rollemodeller i medierne. Forældrenes betydning En ung dreng beskriver den indirekte såvel som direkte indflydelse, som han oplever, at hans forældre har på hans uddannelsesvalg: I: Føler du det er meget op til dig, hvad du gerne vil, eller? Ja, helt sikkert. Så er det selvfølgelig noget med, at når mine forældre er læger, så lægger det ligesom lidt op til at jeg skal være læge. Men altså. I: Tror du lidt de forventer eller gerne vil have du bliver læge? Nej, overhovedet ikke. De synes måske, det er en dårlig ide. (dreng, 9. klasse) Med formuleringen ”lægger det ligesom lidt op til” indkredser citatet her i daglig tale, det vi kalder den sociale og uddannelsesmæssige arv. Det at blive læge ligger biografisk til drengens højreben, og han oplever umærkeligt at blive trukket i den retning. Han siger selv, at der er lagt op til det uden, at han dermed mener, at hans forældre har en direkte forventning om det, eller at der er noget eksplicit krav til stede. Der er i høj grad tale om implicitte forventninger og om mere grundlæggende socialiseringsprocesser, der sætter sig igennem i uddannelsesvalget eller det man kunne kalde den unges valghorisont. I forbindelse med netop valghorisonten fremhæver den unge senere i interviewet, at vejledningen kan hjælpe til at åbne øjnene, for at der er andre muligheder: ”(om udd.planlægning) Det synes jeg er meget godt, for så opdager man ligesom, at der er faktisk mange muligheder, og man kan vælge rimelig frit, hvis altså, hvis man tager sig sammen.” Generelt synes budskabet fra forældrene – i de unges optik – at være, at de unge skal vælge uddannelse efter interesse. På en delt andenplads kommer, at de unge skal tage så meget uddannelse som muligt, og at de skal klare sig bedre end forældrene. Forholdsvis få forældre ønsker generelt, at deres børn skal tage en bestemt uddannelse: At jeg skal finde noget, som jeg interesserer mig for At jeg skal tage så meget uddannelse som muligt At jeg skal klare mig bedre end dem At jeg får et job, hvor jeg kan tjene mange penge At jeg skal klare mig ligeså godt som dem Har ikke følt nogle forventninger fra mine forældre At jeg skal tage en bestemt uddannelse Andet 22% 21% 16% 12% 12% 7% 7% 78% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur X. Illustrerer hvordan de unge oplever, deres forældres forventninger til deres valg af uddannelse. Der har været muligheder for at sætte flere kryds end ét, hvorfor resultatet ikke summer op til 100 %. 50 Niende klasse og hvad så? En midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg
Ja, mor er flyttet til DK fra et andet land Nej, mor er ikke flyttet til DK fra et andet land At jeg skal finde noget, som jeg interesserer mig for At jeg skal tage så meget uddannelse som muligt 17% 40% 66% 82% At jeg skal klare mig bedre end dem 17% 37% At jeg får et job, hvor jeg kan tjene mange penge Har ikke følt nogle forventninger fra mine forældre 13% 26% 14% 4% At jeg skal tage en bestemt uddannelse 6% 12% Andet 6% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur Y. Illustrerer hvordan de unge oplever, deres forældres forventninger til deres valg af uddannelse. Fordelt på moderens etnicitet. Der har været muligheder for at sætte flere kryds end ét, hvorfor resultatet ikke summer op til 100 %. Her skiller de etniske minoritetsunge sig dog ud. Selvom den mest udbredte forældreforventning, også i de etniske minoritetsunges perspektiv, er, at den unge skal vælge efter interesse, er det dog tydeligt, at de etniske minoritetsforældre i højere grad end forældrene generelt vægter ’så meget uddannelse som muligt’, at den unge får et job, hvor de ’kan tjene mange penge’, og at den unge ’klarer sig bedre end forældrene’. Alt i alt et mere instrumentelt fokus, hvor uddannelse i høj grad bliver betragtet som et redskab til social mobilitet og økonomisk sikring. Halvdelen af de unge oplever, at forældrene har rimelige forventninger til deres uddannelsesvalg. Lige knap en tredjedel har på dette tidspunkt ikke følt nogen forventninger fra forældrene. Og endelig har omkring hver tiende følt, at forældrene har store forventninger. Ja, far er flyttet til DK fra et andet land Nej, far er ikke flyttet til DK fra et andet land At jeg skal finde noget, som jeg interesserer mig for At jeg skal tage så meget uddannelse som muligt 18% 37% 63% 82% At jeg skal klare mig bedre end dem 17% 40% At jeg får et job, hvor jeg kan tjene mange penge Har ikke følt nogle forventninger fra mine forældre 14% 25% 12% 6% At jeg skal tage en bestemt uddannelse 6% 13% Andet 5% 7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur Z. Illustrerer hvordan de unge oplever, deres forældres forventninger til deres valg af uddannelse. Fordelt på Faderens etnicitet. Der har været muligheder for at sætte flere kryds end ét, hvorfor resultatet ikke summer op til 100%. Center for Ungdomsforskning 51
Page 1: Mette Pless og Noemi Katznelson Nie
Page 4 and 5: Niende klasse og hvad så? - en mid
Page 7: Del 2 61 8. Erfaringer med udskolin
Page 10 and 11: Resultater og anbefalinger DEL I -
Page 12 and 13: Baggrunden for undersøgelsen På i
Page 14 and 15: 2. Uddannelsesvalget - at skulle v
Page 16 and 17: Prøver at lade være med at tænke
Page 18 and 19: Mors uddannelse efter folkeskolen I
Page 20 and 21: Godt/meget godt 74% 26% Nogenlunde
Page 22 and 23: Noter 2) Citat fra dansk stil skrev
Page 24 and 25: På baggrund af det statistiske mat
Page 26 and 27: På teknisk skole Der er i alt 31%
Page 28 and 29: I 10. klasse Indkredsningen af de u
Page 30 and 31: Hvad synes du om at gå i skole? Me
Page 32 and 33: De unges generelle oplevelse af usi
Page 34 and 35: 4. De unges søgemønstre ifht ungd
Page 36 and 37: ehov for yderligere information og
Page 38 and 39: 5. De unges forestillinger om arbej
Page 40 and 41: Drenge Mekaniker Kok Tømrer Læge
Page 42 and 43: 100% 90% 80% Piger Drenge 70% 60% 5
Page 44 and 45: Fortsætte på en ungdoms udd. Ikke
Page 46 and 47: Hvad er din holdning til uddannelse
Page 48 and 49: Som det ses her i et interview med
Page 52 and 53: De har rimelige forventninger 53% J
Page 54 and 55: Ja, jeg har boet det meste af mit l
Page 56 and 57: Søskendes betydning Det statistisk
Page 58 and 59: Tabellen kan tolkes i forskellige r
Page 60 and 61: en udtalt søgen hos mange unge til
Page 62 and 63: 8. Erfaringer med udskoling Del II
Page 64 and 65: 9. Forældreinddragelse - med særl
Page 66 and 67: ”…særligt forældre til børn,
Page 68 and 69: Opsamling Aktiviteter Erfaringer An
Page 70 and 71: Vejledningssamtalens høje grad af
Page 72 and 73: Vejlederne efterlyser i relation ti
Page 74 and 75: Det var overfladisk - der var ikke
Page 76 and 77: Et lignende mønster tegner sig i d
Page 78 and 79: Ja, kan huske udd.plan Nej, kan ikk
Page 80 and 81: 11. Introduktion til ungdomsuddanne
Page 82 and 83: unge, end uddannelsespraktikker mm.
Page 84 and 85: ken at spille en rolle, dels ifht.
Page 86 and 87: 12. Introduktion til arbejdsmarkede
Page 88 and 89: Alternativt læringsrum - og plads
Page 90 and 91: Opsamling Aktiviteter Erfaringer An
Page 92 and 93: som væsentlige (interesser, faglig
Page 94 and 95: Litteraturliste Albrecht, Jacob (20
Page 96: Center for Ungdomsforskning Center

Niende klasse og hvad sÃ¥? - Center for Ungdomsforskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?