Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

Begge forældre fra Danmark
Begge forældre flyttet til DK fra andet land
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
12%
40%
57%
46%
31%
14%
Alt for store/store
forventninger
Rimelige forventninger
Ligeglade/ingen
forventninger
Figur BB. Illustrerer de unges opfattelses af deres forældres forventninger til valg af uddannelse,
sammenholdt med forældrenes etniske herkomst.
noget matematik og sådan noget. Min far han
kan godt, men han er ikke sådan rigtig god. Så
han vil gerne have, at jeg bliver noget stort.
Fordi han siger – jeg har brugt min tid – nu er
det din tid.
I: hvorfor er det vigtigt for dem?
De er ved at blive gamle – så nu når jeg bliver
stor, så vil jeg kunne hjælpe dem med penge og
sådan noget. Og du ved, forældre, de kan også
godt lide, at (der, red.) bliver sagt – at din søn
han er god til noget – sådan noget og sådan
noget – så de bliver glade for det. (dreng, med
anden etnisk baggrund end dansk, 9. klasse)
Ligeledes fortæller en ung somalisk pige om sin
mors forventninger til hendes uddannelse;
…hun (moderen, red.) siger det er bare op til
dig, bare du får en uddannelse så er hun glad
for det.
I: Hvad tror du der gør, at hun tænker, at det er
vigtigt for dig at få en uddannelse?
Det er fordi, vi er jo flygtet fra Somalia på grund
af krig. … Så siger min mor til mig hver gang, ’vi
tager chancen nu fordi, du skal ikke … du er her
for at tage uddannelse og have det godt og et
trygt liv. Husk, det er mig, der tager chancen en
gang – én gang du oplever chancen’. (pige, med
anden etnisk baggrund end dansk, 9. klasse)
Det skal understreges, at selvom de unge med
etnisk minoritetsbaggrund er opmærksomme på
forældrenes forventninger til deres uddannelsesvalg,
så er det ikke noget de umiddelbart forholder
sig kritisk til, eller oplever som problematisk.
Betydningen af skolen og
den unges faglige niveau
Analyserne i undersøgelsen viser, at der i høj grad
er en sammenhæng mellem, hvordan eleverne
oplever sig selv fagligt, hvilken højeste karakter de
har fået, og deres ønsker for fremtiden uddannelsesmæssigt.
Elever som synes, at de er meget gode/gode til at
læse og skrive, ønsker i højere grad job, som kræver
en lang videre gående uddannelse (31%) end elever,
der synes, at de er nogenlunde til at læse og skrive
(18%). Af de elever der oplever, at de er meget dårlige/dårlige
til at læse og skrive, er der ingen, som
har ønsker om job, som nødvendiggør en lang videregående
uddannelse. Der er kun få elever (5%), der
er meget gode/gode til at læse og skrive, som har
ønsker om at blive ufaglærte.
Desuden angiver 55% af de unge, som vi var inde
på tidligere, at deres uddannelsesvalg afhænger
af, hvordan de klarer sig i skolen, mens den største
andel (72%) nævner interesse som af betydning ifht
uddannelsesvalg (tallene summerer ikke til 100%,
da de unge kunne angive flere svarmuligheder).
Dermed kan man sige, at de unges opfattelse af
deres eget faglige niveau opleves som den næstvigtigste
indikator ifht. uddannelsesvalget. Samlet
set må man således konkludere, at skolen og det
faglige niveau som en udefra kommende vurdering
tillægges stor betydning af den unge ifht uddannelsesvalget.
Center for Ungdomsforskning
55