Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

I gymnasiet
Der er i alt 62% af de unge der overvejer de gymnasiale
uddannelser direkte efter 9. klasse. Ser man
nærmere på, hvad der bredt betragtet karakteriserer
denne gruppe, fremtræder en række typiske
træk, som er beskrevet i faktaboks på den foregående
side.
Der er generelt set tale om en gruppe af unge, som
trives i det (skole)miljø, de befinder sig i og som
samtidigt er positivt indstillet overfor de forandringer,
som de står overfor. Gruppen er imidlertid også
karakteriseret ved, at en del oplever valget efter
9. klasse som vanskeligt og overvældende. Meget
tyder således på, at for en del af disse unge fylder
valget af uddannelse meget – og opleves meget
betydningsfuldt, hvilket kan være med til at øge
tvivlen og usikkerheden.
På den ene side kan de unges optagethed af valgsituationen
ses som udtryk for, at de unge har taget
tanken om at være deres egen ’karrieremanager’ 9
til sig. De har taget ansvaret for deres eget valg,
og udtrykker i den forbindelse en (overdreven) bekymring
og fokusering på valgsituationen. Og som
vi kommer ind på senere, er valget af en gymnasial
uddannelse (hovedsageligt STX) et valg, en del
af de unge træffer for at holde ’flest mulige døre
åbne’ – og kan altså ses som en form for udskydelse
af det ’endelige’ valg.
På handelsskolen
I alt overvejer 21% af de unge i undersøgelsen
handelsskolen. Det svarer til, at cirka en ud af fem
unge overvejer denne mulighed, om end de også
kunne angive andre uddannelser. Ser man nærmere
på, hvad der bredt betragtet karakteriserer denne
gruppe i forhold til de øvrige grupper, fremtræder
en række træk - de er beskrevet i nedenstående
faktaboks.
Der er generelt set tale om en gruppe af unge,
som kun i meget ringe grad adskiller sig fra den
generelle ungeprofil i undersøgelsen. Der er dog en
tendens til, at de unge der vælger handelsskolen,
især for drengenes vedkommende, er mere uafklarede.
Denne tendens peger på, at handelsskolen for
nogen af de unge anses for at være et godt valg,
hvis man ikke ellers helt ved, hvad man gerne vil.
I relation til pigerne er det værd at bemærke, at
handelsskolerne synes at have en tilbøjelighed til at
tiltrække piger med karakteren 8 og derunder.
Unge der overvejer handelsskolen efter 9. klasse
• Der er lige mange drenge og piger, der overvejer handelsskolen
• Der er ingen forskel på skolernes sociales status, i forhold til overvejelserne omkring
at vælge handelsskolen som ungdomsuddannelse. De unge kommer fra
såvel land/udkant, mellemstore byer/provins og storby. Har dog som eneste
særlige træk i højere grad en far med kortere eller ingen uddannelse
• Der er en overvægt af piger, hvis højeste karakter er 7 eller 8, som overvejer handelsskolen.
Samme tendens gør sig ikke gældende for drengene
• Der er en overvægt af uafklarede drenge. Samme tendens gør sig ikke gældende
for pigerne. Denne gruppe unge er således generelt mere uafklarede (sammen
med dem der overvejer 10. klasse og arbejde) end de unge, der overvejer de
øvrige muligheder
Center for Ungdomsforskning
25