Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

Den personlige fortælling fra andre, der har gjort
sig egne erfaringer med uddannelsen, gør indtryk
på de unge. Gennem mødet med unge fra ungdomsuddannelserne,
får de unge mulighed for at
få en smagsprøve (også) på den mere uformelle
kultur og omgangsform på forskellige uddannelser.
De unges positive erfaringer med ung-til-ung vejledning,
sætter fokus på, at det ifht. (valg af) uddannelse
ikke giver mening at adskille det sociale
fra det faglige; det handler ikke blot om, hvilke fag
uddannelsen kan tilbyde – lige så vigtigt er det, at
få et indtryk af, hvordan undervisningen tilrettelægges,
og hvilket socialt miljø, der i øvrigt præger
uddannelsen. Tilsammen skaber disse elementer
uddannelsens læringsmiljø, og det har stor betydning
for de unges trivsel og for deres chancer for at
gennemføre uddannelsen, at de oplever at indgå i
en social sammenhæng, hvor de føler et tilhørsforhold,
og får knyttet kontakter til andre unge.
De personlige fortællinger, kan samtidig fungere
som en form for spejl og identifikationsmodel for
de unge. Det fremgår tydeligt af følgende citat
fra en ung dreng med anden etnisk baggrund end
dansk. Her fortæller han om et besøg fra en af integrationsministeriets
rollemodeller, hvor en af rollemodellerne
var politimand; et fag som den unge
dreng gerne vil søge indenfor. Han fortæller om
politimandens historie;
Han var en af dem, der… ikke hørte efter i skolen
og sådan noget, og var lige ved at dumpe og
sådan noget, men alligevel han siger, ’jeg tog
mig sammen og kom på politiakademiet’. Han
sagde, og når de andre var i byen på akademiet
i weekenden, så var han hjemme og læse. ’Det
havde jeg glemt at gøre i folkeskolen’. (dreng
med anden etnisk baggrund end dansk, 9.
klasse)
Ung-til-ung vejledningen fungerer således som
vigtigt supplement til anden form for introduktion
til ungdomsuddannelserne, men kan dog ikke
stå alene. Bl.a. fordi de unge på uddannelserne
selvsagt ikke har samme overblik og viden om uddannelsen
generelt, som lærere, vejledere mm.,
og fordi ung-til-ung vejledningen nogen steder har
en lidt tilfældig karakter. Flere unge, som under
deres besøg på forskellige ungdomsuddannelser
er blevet vist rundt af andre unge, har haft dårlige
erfaringer;
Vi blev vist rundt af tre 1. års drenge. De havde
vidst bare meldt sig til at vise rundt for at slippe
for deres egen time. De var flinke nok, men de
pjattede temmelig meget. (dreng, 8. klasse)
Ung-til-ung vejledningen modsvarer i høj grad de
unges forventninger og behov ifht. information og
vejledning om ungdomsuddannelserne, og vurderingen
er, at den kan udgøre en vigtig del af introduktionen
til ungdomsuddannelser mm. Den giver
de unge mulighed for at få et indblik i den konkrete
hverdag, som den opleves af unge som dem selv
– og skaber således mulighed for en større grad
af identifikation, ligesom ung-til-ung vejledningen
giver mulighed for, at man kan tage spørgsmål op,
som det kan være svært at tale med voksne om.
Generelt er ung-til-ung vejledningen i forsøgsprojekterne
dog til at overskue. For at ung-til-ung vejledningen
kan blive en mere integreret del af den
øvrige udskolingsindsats, er der behov for større
fokus på, hvordan de unge fra uddannelsesmiljøerne
kan indgå i introduktionen til ungdomsuddannelserne.
Og for at man på ungdomsuddannelserne
og på UU-centrene gør sig flere overvejelser
omkring, hvor og hvordan man meningsfuldt kan
involvere unge fra ungdomsuddannelserne – og
ikke mindst hvordan man ’klæder dem på’ til denne
opgave.
Uddannelsesmesserne synes til gengæld at være
noget mindre succesfulde. Messerne finder typisk
sted andre steder end på skolen, enten som aftenarrangementer
eller som dagsarrangementer,
hvor eleverne får fri så de kan bruge dagen på at
besøge uddannelsesmessen. Men erfaringerne
viser, at mange af de unge ikke kommer på uddannelsesmesserne.
Begrundelserne er typisk, at det
havde de glemt, de skulle noget andet, eller syntes
ikke, de havde behov for det. Meget tyder altså
på, at uddannelsesmesserne opleves som fjerne
og ikke særligt påtrængende, og dermed nemt
udkonkurreres af mange af de andre aktiviteter,
der præger de unges hverdagsliv. De forskellige
erfaringer med hhv.uddannelsesdage og -messer,
synes at indikere, at for at sådanne mere kollektivt
organiserede aktiviteter skal kunne fungere, er det
nødvendigt med en større grad af deltagelse og/eller
organisering fra vejleders side.
Vejledningsbaseret undervisning
Mange forsøgsprojekter arbejder desuden med,
hvad man kan kalde ’vejledningsbaseret undervisning’,
hvor vejledningen så at sige finder sted
i klasseværelset, og bliver en mere eller mindre
integreret del af den øvrige undervisning 23 . Det kan
være i form af tema-arbejde vedrørende uddannelsessystem
og arbejdsmarked, som optakt til
uddannelses- og/eller erhvervs-praktikker, arbejde
på klassen med uddannelsesbøger eller forskellige
læringsstile, iværksætteri osv.
Generelt fylder den vejledningsbaserede undervisning
ikke meget i de unges beretninger om udskoling.
Måske fordi denne form for vejledning glider
ind som en del af den almindelige skolehverdag,
og dermed umiddelbart gør mindre indtryk på de
Center for Ungdomsforskning
81