Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

Har hørt om Gymnasiet
88%
Har hørt om Teknisk skole
88%
Har hørt om Handelsskolen
81%
Har hørt om HTX
63%
Har hørt om HF
58%
Har hørt om HHX
55%
Har hørt om Social- og sundhedsudd.
40%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Figur M. Hvilke uddannelser har de unge hørt om.
Der har været muligheder for at sætte flere kryds end ét, hvorfor resultatet ikke summer op til 100 %.
Af figuren fremgår det tydeligt, at langt hovedparten
af de unge har hørt om gymnasiet, teknisk
skole og handelsskolen (hhv. 88%, 88% og 81%),
mens de øvrige ungdomsuddannelser er mindre
kendte for de unge. Der er altså et sammenfald
mellem de ungdomsuddannelser, de unge primært
orienterer sig mod og så de ungdomsuddannelser,
de har hørt om. Det er ikke overraskende; at søge
mod en bestemt uddannelse kræver, at man kender
til den! Men tallene fortæller samtidig, at de unges
viden om ungdomsuddannelser som HTX, HHX,
HF og social- og sundhedsuddannelserne er mere
sparsom (kun omkring halvdelen (55%) har hørt om
HHX, og kun 40% har hørt om social- og sundhedsuddannelserne).
Tallene fortæller således også, at
hver tiende ikke har hørt om gymnasiet eller teknisk
skole og omkring hver femte ikke har hørt om
handelsskolen. Der synes således at være et stærkt
behov for at informere og vejlede de unge om de
forskellige ungdomsuddannelser.
I det hele taget mangler de unge i 8. klasse overblik
over de muligheder, der er efter 9. klasse. De synes
at mangle viden om sammenhængen mellem de
forskellige uddannelsesretninger og erhverv. De har
ikke et uddannelses- og erhvervsmæssigt landkort,
der sætter dem i stand til eksempelvis at placere
deres forældres uddannelse og beskæftigelse. Både
i angivelsen af moderens og faderens uddannelse
er der mange, der ikke har svaret, hvilket indikerer,
at spørgsmålet har været svært for de unge at arbejde
med. Dette bekræftes af de svar, de unge har
givet. Det er tydeligt, at hovedparten af de unge
ikke har meget begreb om, hvad deres forældre
reelt laver udover, at de måske “sidder på kontor”
eller “ordner hjul”. De har i bedste fald et vagt billede
af, at en LVU kræver en gymnasial uddannelse.
De ’praktiske’ uddannelser
Mange af de unges forståelser af ungdomsuddannelserne
bygger på en overordnet skelnen mellem
de ’praktiske’ og ’boglige’ uddannelser. De praktiske
uddannelser gennemføres typisk på en teknisk
skole, og de ’boglige’ uddannelser på et gymnasium.
Opdeling af ungdomsuddannelserne kommer
eksempelvis til udtryk på følgende måde:
”(dreng A): Teknisk skole er ikke sådan lige noget
for mig. Jeg vil hellere gå på gymnasiet.
(dreng B): Man lærer, man laver meget fagligt,
med bøger (på gymnasiet, red.). (...)Teknisk
skole, det er ligesom, hvis du ikke kan finde ud
af, altså... Jeg tror ikke det er så meget for interesse.
Jeg ved ikke.
(dreng A); F.eks. automekaniker – du skal jo ikke
læse eller noget.
(dreng B); Dem der ikke kan lide at læse og
sådan noget, gå i skole. Der tror jeg, de tager
på teknisk skole. Dem der kan noget mere, og
sådan noget de tager på gymnasiet.” (uddrag af
dobbeltinterview med 2 drenge, 9. klasse)
Eksemplet er gennemgående i mange af de unges
forståelse af ungdomsuddannelserne, og der
levnes således ikke meget plads til en nuancering
af opdelingen, som gør det muligt for de unge at
have blik for det teoretiske og boglige indhold, der
også er til stede i de mere erhvervsrettede uddannelser.
Opdelingen beror i høj grad på fordomme
om de forskellige uddannelser og om relationen
mellem disse. Der er således også på dette område
Center for Ungdomsforskning
35