Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

Meget dårligt/dårligt Nogenlunde Meget godt/godt
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
20%
16%
17%
Alt for store/store
forventninger
56%
49%
43%
Rimelige forventninger
37%
35%
Ligeglade/ingen
forventninger
27%
Figur Å. Illustrerer hvad eleverne synes om at gå i skole og deres oplevelse af deres forældres
forventninger til uddannelsesvalget.
Alt i alt synes forældrenes forventninger til de
unge, som har det svært i skolen at være mere
polariserede end for de unge, der klarer sig godt
i skolen. Forældrene stiller oftere store krav til de
unge, og de opleves også oftere som ligeglade/har
ingen forventninger. Tallene kan ses som en markering
af, at for de unge, der – på forskellig vis – har
det svært i skolen, kan uddannelsesvalget være
mere konfliktpræget end i familier, hvor de unge
klarer sig godt. Omvendt kan de unges oplevelse af
forældrene som værende ligeglade eller uden forventninger
til de unge også ses som et udtryk for,
at nogle af disse unge også oplever en større grad
af frihed i deres uddannelsesvalg end andre unge,
og dermed mindre pres fra forældrene.
I interviewene træder konflikttemaet frem for
nogle af de unge, der har det svært i skolen. Flere
oplever, at det er svært at snakke med deres forældre
om uddannelsesvalget. Som denne pige der har
det svært i skolen, og som er meget i tvivl om, hvad
hun skal efter skolen, fortæller;
I: … (det, red.) lød som om det var svært at
snakke med din mor og far om det (uddannelsesvalget,
red.).
Mm.
I: Hvad tror du, de gerne vil have, du skal gøre?
De vil bare gerne have, jeg får 13 eller 11.
(pause)
I: Har de nogen ide om, hvad for en uddannelse,
du (skal, red.) tage?
Nej.
Og lidt senere, uddyber hun forholdet til forældrene;
Altså hvis jeg nu sådan tager over til (en ven,
red.) der, og så spørger, hvornår jeg skal komme
hjem, så enten så siger de, ’det må du selv
om’, eller også så siger de sådan ’men du er jo
ligeglad, hvad vi siger, du gør alligevel, hvad det
passer dig, du kommer bare, når du lige pludselig
gider’. Så står man bare sådan, betyder det
ikke noget for jer, om jeg kommer hjem? Så kan
jeg da lige så godt blive væk, hvis det er det.
I: Det er sådan lidt, som du oplever det?
Det er også fordi min storebror, han får altid ros
og sådan. (…) Så fik jeg også tit at vide af mine
forældre, ’jamen (din storebror, red.) han kan
bare finde ud af det, og han kan finde ud af det,
og du kan bare ikke’ - og så står man bare der.
(pige, 9. klasse)
En dreng, der har problemer med de boglige fag
i skolen, fortæller om sin mors forventninger til
ham;
Jeg tror min mor hun vil have at jeg skal blive
et eller andet sindssygt indenfor et eller andet.
Jeg skal blive direktør for et eller andet, tror jeg.
For hun vil altid gerne have, at jeg sådan kunne
gøre hendes venner glade ved, at jeg er god til
et eller andet sindssygt. Altså hun tænker ikke
så meget på, at ’hvis det er det du vil, så gør
det’. Hun tænker mest på, at det er noget hun
vil have, at jeg skal gøre. Det er derfor, at jeg
ligesom har valgt hende lidt fra, fordi jeg synes
ikke, at det er fedt, at hun skal bestemme, hvad
jeg vil lave.
Omvendt siger hans far;
Center for Ungdomsforskning
53