Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

at være med til at give dem en oplevelse af at have
reelle valgmuligheder! Og her udgør uddannelsesbogen
tilsyneladende ikke et redskab, som kan
hjælpe dem i deres afklaring.
Samtidig er der en klar tendens til, at uddannelsesbogen
først for alvor opleves som meningsfuld for
de unge i 8. og 9. klasse, hvor uddannelsesvalget
trænger sig på, mens de giver udtryk for, at de ikke
synes, de har kunnet bruge den til noget tidligere
i skoleforløbet. Det rejser således flere spørgsmål
ifht. brugen af uddannelsesbogen i 6. og 7. klasse;
dels hvordan den introduceres og anvendes konkret,
men også om de unges udsagn er et udtryk
for, at en individualiseret tilgang til spørgsmål om
uddannelse og arbejde giver mening så tidligt i
skoleforløbet. Som sagt har uddannelsesbogen tilsyneladende
kun slået igennem for nogle grupper
af unge. Men hvilken konkret betydning har uddannelsesbogen
ifht. uddannelsesvalget? Det vil vi gå
tættere på i det følgende.
Uddannelsesbogens betydning
For dem der har arbejdet med uddannelsesbogen,
er der en sammenhæng mellem (erindringen om)
bogen og motivation for dialog om uddannelsesog
erhvervsvalg med vejleder. Således er der blandt
de elever, der kan huske, at de har lavet en uddannelsesbog
en større andel, der også samtidig har
fået inspiration (hørt om en eller flere uddannelser)
fra deres skolevejleder.
overvejet, hvad de gerne vil arbejde med, når de
engang skal have et arbejde jf. nedenstående tabel.
Sammenhængen giver anledning til en tese om, at
udarbejdelsen af uddannelsesbogen har en positiv
indvirkning på et hurtigt uddannelses- og erhvervsvalg.
Uddannelsesbogen og de
unges øvrige behov for vejledning
og udskoling
Sættes de unges vurdering af, hvad der kan hjælpe
dem yderligere ifht. valg af ungdomsuddannelse
i relation til, om de har lavet en uddannelsesbog,
fremkommer nedenstående figur. Den tegner et
klart og konsistent billede. De unge der kan huske,
at de har lavet en uddannelsesbog er generelt mest
interesserede i at prøve nogle konkrete job- og
uddannelsesmuligheder af. De unge, der ikke kan
huske at have lavet en uddannelsesbog, er mere
interesserede i samtaler, individuel vejledning og
brochurer mv. Det kan ses som en indikator på, at
de unge, der kan huske, at de har lavet en uddannelsesbog,
har et mere ’målrettet’ ønske om at
prøve nogle bestemte ’retninger’ af, og således
sandsynligvis har klarere billeder af, hvad de ønsker
efter 9. klasse end de unge, der ikke har en erindring
om at have lavet en uddannelsesbog.
Blandt de unge der kan huske, at have lavet en uddannelsesbog,
er der også en større andel, der har
Nej, har ikke overvejet det
Ja, har overvejet det
Kan ikke huske udd.
plan
26% 74%
Kan huske udd. plan
17%
83%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Figur 8. Sammenhæng mellem om de unge har overvejet hvad de gerne vil arbejde med, når de
engang skal have et job, og om de kan huske, at de har lavet en uddannelsesplan
Center for Ungdomsforskning
77