Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

Opsamling
Halvdelen af de unge i 8. klasse overvejer at fortsætte
direkte i en ungdomsuddannelse efter 9.
klasse. Det er således den mulighed, som flest
lægger billet ind på, men der er også mange af
de unge, der overvejer at fortsætte i en 10. klasse
andre steder end på en efterskole (33%) eller tage
en 10. klasse på en efterskole (26%) (tallene summerer
ikke til 100%, da de unge kunne angive flere
muligheder). Det er således i høj kurs blandt en stor
andel af de unge at tage et 10. skoleår – også på en
efterskole.
Det er bemærkelsesværdigt, at det generelle billede
af de unges oplevelse af uddannelsesvalget viser,
at det i høj grad er (de uafklarede) piger, der bekymrer
sig omkring uddannelsesvalget, og oplever
det som et stort pres, mens (de uafklarede) drenge
i højere grad ikke tænker over valget, og således
synes at skubbe det lidt foran sig. Dette kan hænge
sammen med, at arbejdsmarkedet for piger uden
uddannelse er endnu mindre end for drenge. Og ser
man på det generelle uddannelsesmæssige billede,
er kvinder også totalt set bedre uddannede end
mænd. Det er selvsagt ikke en viden, som de unge
(direkte) baserer deres orienteringer på, men de
unge drenge kan fortsat møde mænd, der klarer sig
godt på arbejdsmarkedet uden uddannelse, hvorimod
det er sværere for pigerne at finde den slags
positive rollemodeller.
Samlet set tegner der sig nogle klare mønstre i
forhold til, hvilke unge der overvejer hvilke uddannelses-
eller arbejdsmuligheder. Det er gennemgående,
at de unge der ikke overvejer at gå direkte
over i en ungdomsuddannelse, generelt kommer
fra mere uddannelsesfremmede miljøer og for en
dels vedkommende fra skoler med lavere social status,
end dem, der overvejer at gå direkte. Samme
tendens er der, når vi ser på, hvem der orienterer
sig mod de forskellige ungdomsuddannelser.
Gymnasiet rekrutterer flest blandt de unge fra de
mest uddannelsesvante miljøer og fra skoler med
høj social status; handelsskolerne rekrutterer mere
bredt, mens teknisk skole tiltrækker en overvægt af
unge fra mere uddannelsesfremmede miljøer samt
fra skoler med gennemsnitlig eller lav social status.
Mønstret går ikke overraskende igen, når vi ser på,
hvor godt de unge trives i skolen.
Det er således her, som vi tidligere har været inde
på, afgørende for hvordan de unge orienterer sig
uddannelses- og arbejdsmæssigt dels hvilken baggrund,
de kommer fra, og dels hvordan de trives i
skolen såvel fagligt som socialt (to forhold der jo
også – desværre – viser sig ofte at hænge snævert
sammen). En konklusion der stemmer overens med
mange andre undersøgelser.
Når vi derimod ser på, hvor afklarede de unge er,
og hvordan de befinder sig med den valgsituation,
de står i, tegner der sig et mere broget og knap så
forventeligt billede. Generelt har de unge, der overvejer
teknisk skole, det nemlig tilsyneladende fint
med deres valg. Valget fylder ikke så meget i deres
bevidsthed. De er i overvejende grad afklarede
omkring uddannelsesvalget efter 9. klasse, og det
samme gør sig gældende for de unge, der orienterer
sig mod gymnasiet. Dog er der blandt dem, der
overvejer gymnasiet og til dels efterskolen også en
væsentlig andel, der oplever valget som vanskeligt
og stressende. I forhold til de unge der overvejer
enten ’handelsskolen’, ’10. klasse’ eller ’arbejde’ er
der derimod flere af de unge, der er uafklarede.
De unges afklaring og deres oplevelse af den valgsituation,
de befinder sig i, har således ikke entydigt
sammenhæng med de vante parametre; de unges
uddannelsesmæssige og sociale baggrund samt
skoletrivsel.
Noter
8) Bestemmelsen af skolernes status knytter an til to forhold:
Andelen af to-sprogede elever og elevernes karaktergennemsnit.
Disse kriterier er udvalgt som væsentlige på baggrund af Arbejderbevægelsens
Erhvervsråds notat for A4 ’Det delte Danmark – et
notat om social opdeling af skoler’ (2001).
9) Jf. undervisningsministeriets hjemmeside, under presse og
’eget univers på ug.dk’. Se i øvrigt del II, kapitel 2.
Center for Ungdomsforskning
33