Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

ken at spille en rolle, dels ifht. at få stiftet bekendtskab
med en ny og fremmed sammenhæng, og
dels at få be- eller afkræftet ønsker og forestillinger
ifht. en bestemt ungdomsuddannelse. Generelt
er det dog indtrykket, at de unge især bekræftes
i deres oprindelige forestillinger og ønsker. Det er
de færreste, der fortæller, at de gennem mødet
med en ungdomsuddannelse, har skiftet grundlæggende
perspektiv eller retning.
Men hvad er det for forskellige erfaringer, de unge
gør sig på uddannelsespraktikkerne? Det vil vi fokusere
på i det følgende.
At blive fortrolig med det fremmede; ’Det har bare
været SÅ hyggeligt’
Det at gøre sig konkrete erfaringer med mulige
ungdomsuddannelser og erhverv synes at være en
væsentlig del af afklaringsprocessen for de unge.
Og det er tydeligt, at det at blive fortrolig med en
ny og fremmed sammenhæng, at komme til at
føle, at man hører lidt ’til’, er en væsentlig del af de
unges erfaringer med uddannelsespraktikken;
Altså nu har jeg lige været nede og besøge det
der amtsgymnasium, og det har bare været
SÅ hyggeligt. (…) Det blev sådan helt vildt hyggeligt,
og jeg havde næsten ikke lyst til at tage
væk igen! Da vi var færdige dernede, sådan, ’ej,
jeg kommer igen på mandag, og’... (…) Der var
bare rigtig god stemning! (pige, 9. klasse)
Mange af de unge beretter, som pigen ovenfor, om
deres oplevelser med uddannelsespraktik i termer
som ’hyggeligt’ og fremhæver den ’gode stemning’.
For de unge, handler det (udover faglige interesser)
i høj grad om at vælge en uddannelse med en
spændende ungdomskultur, som man kan udfolde
sig i.
Ungdomstiden er i udpræget grad den periode,
hvor vi skaber os selv og vores identitet, og det gør
vi ikke mindst gennem de sociale sammenhænge,
vi indgår i. Derfor har ungdomsuddannelsernes
mere uformelle miljø også stor betydning for de
unges valg af uddannelse. Og det er gennemgående,
at de unge gennem uddannelsespraktikkerne
også søger afklaring af, om kulturen og miljøet på
ungdomsuddannelse er noget for dem.
Udover de almene træk ved de unges erfaringer
med uddannelsespraktik, er der dog enkelte steder,
hvor de unges erfaringer på de tekniske skoler 24
skiller sig ud. Dem vil vi redegøre for i det følgende;
På teknisk skole: At lave noget, og bruge sin krop!
På de tekniske skoler er værkstedsfagene i fokus på
uddannelsespraktikkerne. De unge får mulighed for
at prøve kræfter med værkstedsfagene, og kan på
denne måde snuse til et muligt fremtidigt erhverv.
Det er tydeligt, at for mange af de unge, der søger
mod teknisk skole, er det faget og det konkrete
arbejde, som er drivkraften i deres uddannelsesorientering.
Det er dog påfaldende i de unges fortællinger
om uddannelsespraktik på de tekniske skoler,
at teori-arbejdet er næsten totalt fraværende. Og
en lærer på en af de tekniske skoler, vi besøger, fortæller,
at man har valgt at fokusere på de praktiske
fag, fordi eleverne ikke kan rumme at beskæftige
sig med de teoretiske aspekter af uddannelsen i
løbet af en uge eller 14 dage. Og meget af det de
unge fremhæver som positivt ved de tekniske skoler,
er netop fraværet af ’skole’, som de kender det
fra grundskolen. De betoner især friheden til selv at
bestemme og den kropslighed, de oplever præger
de tekniske skoler;
En pige, som trives meget dårligt i grundskolen
fortæller:
…jeg har faktisk aldrig vidst, hvordan en teknisk
skole så ud. Jeg har aldrig været i nærheden af
en.(…) Jeg troede det var sådan en skole, hvor
man skulle have dansk og matematik og sådan
noget. Jeg havde bare tænkt – en skole.
I: Så du blev overrasket over, man fik lov til at
lave så mange ting?
Ja, og man kan bare, hvis man er ryger, bare ’ja,
jeg skal lige ud og have en smøg’, altså nu er jeg
jo selv ryger, så det synes jeg var fedt, ikk’. (…)
Der var faktisk mange rygere derude, de bare
kunne gå ud, så gik jeg da med, altså, det synes
jeg faktisk, at de havde den frihed, de kunne,
og så bare selv, de kunne selv lave noget. Det
synes jeg var fedt. Og jeg ville også hele tiden
lave noget. Jeg ville næsten ikke ryge, jeg ville
hele tiden arbejde. Lave og lave. Det synes jeg
var sjovt.
Og en dreng, der har problemer med de boglige fag
i grundskolen, fortæller tilsvarende;
I: Hvordan kan det være, at det er sjovere end
at gå i folkeskolen? Det er jo også en skole - teknisk
skole…
Jamen, man laver jo mere på teknisk skole, der
får man også lov til at arbejde og sådan noget
ikk´(…) Så, hvor man bruger sin krop mere fysisk.
Det er sjældent (i folkeskolen, red.)
Disse unge får helt åbenlyst en positiv oplevelse
med uddannelsespraktikken, og begge overvejer da
også at starte på en teknisk erhvervsrettet uddannelse
efter 9. klasse. Men samtidig giver manglen
på teori på uddannelsespraktikkerne på de teknisk
erhvervsrettede uddannelser et urealistisk billede
af, hvordan en almindelig hverdag på teknisk skole
tager sig ud. For der er teori-arbejde knyttet til de
forskellige fagretninger på de tekniske skoler, som
minder langt mere om ’skole’, end de unge har fået
84 Niende klasse og hvad så? En midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg