Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

Som det ses her i et interview med to drenge med
anden etnisk baggrund end dansk (og som begge
har forældre med ufaglært arbejde), hvor snakken
drejer sig om ’det gode arbejde’. En af drengene
siger;
Dreng 1: Man får sin uddannelse for at ha’ et
arbejde og så tjene penge. Det er det, der er
formålet.
Drengene mener dog godt, at man kan få et
job uden at have en uddannelse, men som den
anden dreng forklarer;
Dreng 2:…det er job, som gør ondt. På den
måde, at det er nogle hårde job. Det er ikke...
Man skal ikke tro, at hvis man ikke har en uddannelse,
at man kan sidde på et kontor og bare
slappe af. Det tror jeg ikke. Hvis du ikke har en
uddannelse, så kan du lave noget rengøring - et
eller andet.
Og lidt senere i interviewet;
I: Arbejdsløshed – tænker I over det?
Dreng 1: Ja, altså hvis jeg fik børn og jeg var
arbejdsløs, og jeg ville ha’, at de skulle ha’ en
uddannelse, så tror jeg, at jeg ville være et dårligt
forbillede for dem. Hvis jeg forlanger noget
af dem, som jeg ikke selv kan gøre. (Pause). Så
er det bedre, at jeg har arbejde, og så at jeg
forlanger, at (de, red.) skal gå i skole, og også
gå på arbejde.
Dreng 2: få en lejlighed, betale husleje, det hele.
Det er (bedre, red.), hvis man har en uddannelse,
end at være på bistanden. (2 drenge, med
anden etnisk baggrund end dansk, 9.klasse)
Eller som her, i et andet interview med en ung
dreng med anden etnisk baggrund end dansk;
Min far han siger bare, ’når du får gode karakterer,
kom og vis mig’. Det tænker han først på.
(...) det er fordi, han vil gerne have, jeg bliver til
noget, jo. Får en uddannelse, også efter det. (...)
hvis man får en uddannelse, så kan man bare få
et arbejde, lige meget hvor henne, eller hvem
man er (...).
I; Hvis man ikke får en uddannelse, så kan man
ikke få et arbejde, eller hvad?
Nej så er man på bistanden (vrænger det sidste
ord).
I; Og det kunne du ikke tænke dig?
Nej det gider jeg ikke. Det har jeg allerede – det
er min far. (dreng, med anden etnisk baggrund
end dansk, 9. klasse)
En del af de etniske minoritetsunge, kommer fra
familier med lille eller ingen tilknytning til uddannelsessystem
og arbejdsmarked, og det er tydeligt,
at uddannelse opfattes som middel til at skabe
social mobilitet – og en bedre (mere økonomisk
sikker, og mindre fysisk opslidende) tilværelse end
forældregenerationens. For en stor del af disse
unge, er ønsket om at klare sig bedre end forældregenerationen
– og få et godt job – således en væsentlig
drivkraft og motivation i deres vej gennem
uddannelsessystemet.
Opsamling
De unge stiller store krav til uddannelse og job. Det
skal være sjovt, spændende og personligt udviklende,
hvilket lægger ekstra pres på valgprocessen
og det ’rigtige valg’. Men de unges overvejelser
omkring det gode arbejde, bryder på flere måder
med det entydige billede af ’nutidens unge’, og
sætter spot på, at unge i dag nok har en del til fælles,
men at de også på væsentlige områder er meget
forskellige!
Samlet set tegner der sig et billede af, at de unge
tilslutter sig en forestilling om, at uddannelse samlet
skal give adgang til et godt arbejde samtidig
med at været drevet af interesse. For lidt under
halvdelen af de unge (47%), er det ’gode arbejde’
det centrale motiv ifht uddannelse, mens omkring
40% mener, det i højere grad er ’lysten, der skal
drive værket’. Som vi senere skal se, fremhæver de
unge samtidigt den individuelle interesse som det
der er vigtigst, når de træffer deres uddannelsesvalg.
Der er således en dobbeltmotivation på spil i de
unges orienteringer, som synes at bryde med tidligere
undersøgelser af unges forventninger til uddannelse
og arbejde, som i højere grad entydigt har
peget på interesse og selvrealisering som drivkræften
i de unges arbejdsorienteringer (eks. Simonsen,
1993). De unge i dag synes således i højere grad at
ville have det hele – dvs. det meningsfyldte indhold
såvel som den gode indtægt, sikkerheden osv.
Bevæger vi os fra det generelle billede af de unges
holdninger, og ser nærmere på forskelle mellem de
unge, udkrystalliserer der sig nogle forskelle i de
unges uddannelsesmotiver, som især synes at hænge
sammen med forældrenes uddannelsesmæssige
baggrund. Unge hvis forældre har ingen eller kort
uddannelse, fokuserer mere på uddannelse som
middel til at sikre sig et ’godt arbejde’, hvilket ikke
mindst er udtalt for de unge med etnisk minoritetsbaggrund.
De unge hvis forældre har en længere
uddannelse lægger i højere grad vægt på uddannelsens
selvrealiseringsaspekter; at beskæftige sig
med noget, man interesserer sig for.
48 Niende klasse og hvad så? En midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg