Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning
Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning
Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
På teknisk skole<br />
Der er i alt 31% af de unge der overvejer, at begynde<br />
på en teknisk skole efter de har afsluttet<br />
9. <strong>klasse</strong>. Forskellige <strong>for</strong>hold synes at kendetegne<br />
gruppen på et generelt niveau, som det er aftegnet<br />
i nedenstående boks.<br />
Samlet tegner der sig et billede af, at de unge der<br />
overvejer teknisk skole i højere grad end de unge,<br />
der orienterer sig mod flere af de andre muligheder,<br />
ikke er nær så ’skolemindede’. Dermed ikke være<br />
sagt, at der ikke er mange af de unge, der overvejer<br />
teknisk skole, som <strong>og</strong>så trives i skolen <strong>og</strong> får gode<br />
karakterer. Ud af de 356, der overvejer teknisk skole,<br />
har 302 karakteren 9 <strong>og</strong> derover, som højeste karakter<br />
i det pågældende år. Profilen skal således ses<br />
ifht. de andre profiler.<br />
Hvor uddannelsesvalget <strong>for</strong> de unge, der søger<br />
mod de gymnasiale uddannelser, fylder meget, synes<br />
det, <strong>for</strong> denne gruppe, ikke at være n<strong>og</strong>et, der<br />
optager dem meget. Dette kan tolkes som et udtryk<br />
<strong>for</strong>, at uddannelsesvalget ikke føles så overvældende,<br />
<strong>og</strong> i mindre grad opleves som et pres. Måske<br />
<strong>for</strong>di det konkrete mål – arbejdet – er en væsentlig<br />
drivkraft ifht. uddannelsesvalget, der således ikke<br />
bliver så eksistentielt som <strong>for</strong> mange af de unge,<br />
der søger mod de gymnasiale uddannelser.<br />
De unge der overvejer teknisk skole, fokuserer i<br />
højere grad end de øvrige unge på det praktiske<br />
arbejdsliv, <strong>og</strong> deres uddannelse på teknisk skole<br />
kan således i høj grad betragtes som et middel til at<br />
nå det endelige mål; arbejdet.<br />
Unge der overvejer teknisk skole efter 9. <strong>klasse</strong><br />
• Der er flere drenge end piger<br />
• Der er ingen etniske <strong>for</strong>skelle<br />
• De har i overvejende grad <strong>for</strong>ældre med kortere eller ingen uddannelse<br />
• Det er typisk ikke udbredt at have avis hver dag i hjemmet samt at diskutere<br />
nyheder, politik <strong>og</strong> lignende med <strong>for</strong>ældrene<br />
• De kommer både fra land/udkant, mellemstore byer/provins <strong>og</strong> storby<br />
• De kommer i overvejende grad fra skoler placeret i områder med lav <strong>og</strong> gennemsnitlig<br />
social status<br />
• De oplever typisk ikke at klare sig fagligt lige så godt i skolen som de unge, der<br />
overvejer andre ungdomsuddannelser (får lavere karakterer, <strong>og</strong> er ikke så gode<br />
til at læse <strong>og</strong> skrive)<br />
• De synes generelt ikke så godt om at gå i skole<br />
• De får i ringere grad lavet deres lektier end de unge generelt i undersøgelsen<br />
• De tænker typisk ikke så meget over, <strong>hvad</strong> de skal efter 9. <strong>klasse</strong><br />
• Teknisk skole overvejes i samme omfang af uafklarede <strong>og</strong> afklarede unge<br />
• Udover Teknisk Skole overvejer denne gruppe ofte <strong>og</strong>så at gå i lære, komme ud<br />
at arbejde eller <strong>for</strong>tsætte i 10. <strong>klasse</strong><br />
26 <strong>Niende</strong> <strong>klasse</strong> <strong>og</strong> <strong>hvad</strong> så? En midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg