Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

På baggrund af det statistiske materiale kan der
tegnes et overordnet og generaliseret billede af
forskellige grupperinger blandt de unge. Det er dog
vigtigt at være opmærksom på, at karakteristikken
af de forskellige grupperinger skal ses i forhold til
hinanden således, at det der fremhæves, netop er
de forhold, der adskiller grupperne fra hinanden.
Grupperingerne kan derfor bruges til at fremhæve
og eksponere de forhold, der særligt kendetegner
de forskellige uddannelses- og arbejdsorienteringer
og ikke til at indfange de mange nuancer og fællesnævnere,
der karakteriserer de forskellige grupperinger.
I relation til de forskellige uddannelsesmuligheder
er der i det følgende fokuseret på de mest søgte,
for at give et bredt overblik over de unges uddannelsesorienteringer.
De betegnelser der er brugt for
de forskellige uddannelser, afspejler samtidig den
måde uddannelserne ofte benævnes i daglig tale
blandt de unge. Her tales der typisk ikke om ’de
erhvervsrettede uddannelser’, ’merkantile forløb’
mv., men om ’teknisk skole’ og ’handelsskolen’. I
forhold til de gymnasiale uddannelser er der spurgt
specifikt til de forskellige retninger, men de er her
samlet under overskriften ’gymnasiet’. Således rettes
fokus mod;
1) Gymnasiet – som omfatter alle de gymnasiale
uddannelser (STX, HHX, HTX og HF)
2) Handelsskolen – som omfatter de merkan
tile forløb under de erhvervsrettede uddannelser
3) Teknisk skole – som omfatter de tekniske
uddannelser under de erhvervsrettede uddannelser
Hertil kommer de muligheder, der ikke er omfattet
af ungdomsuddannelserne:
4) Arbejde – som omfatter de unge, der overvejer
at få et arbejde direkte efter 9. klasse
5) 10. klasse – som omfatter de elever, der
overvejer at gå i 10. klasse herunder at
tage 10. skoleår på en efterskole.
Unge der overvejer gymnasiet efter 9. klasse
• Der er flere piger end drenge
• Der er ingen etnisk forskel
• Deres forældre har i overvejende grad en længerevarende uddannelse
• De diskuterer oftere nyheder, politik og lignende med forældrene end de unge,
der overvejer de øvrige ungdomsuddannelser
• Hjemmet holder ofte avis
• De kommer fra såvel storby, mellemstore byer/provins og land /udkant
• Der er en overvægt af drenge, der kommer fra skoler placeret i områder med høj
social status 8 . Samme tendens ses ikke for pigernes vedkommende
• De oplever ofte at klare sig fagligt godt i skolen (gode til at læse og skrive, samt
får høje karakterer)
• De synes typisk godt om at gå i skole
• De laver oftest deres lektier
• Der er en overvægt af piger der ved, hvad de skal efter 9. klasse. Dette gør sig
ikke gældende for drengene
• De synes, at det er svært at vælge efter 9. klasse (dette gælder især for pigerne),
samt de glæder sig til at komme videre, og finder det spændende/udfordrende
• Udover gymnasiet overvejer denne gruppe også at tage et udlandsophold/
sprogrejse/udveksling
24 Niende klasse og hvad så? En midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg