Niende klasse og hvad sÃ¥? - Center for Ungdomsforskning

More documents

Recommendations

Info

$E:\Tidsskriftet - opsÃ¦tning og - Center for Ungdomsforskning$

Det var overfladisk - der var ikke tid nok 3% Spild af tid 9% Spændende 16% Svært - jeg vidste ikke hvad jeg skulle skrive 17% Jeg lavede den kun, fordi jeg skulle 18% En stor hjælp 38% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 4. Hvad syntes de unge om at lave en uddannelsesplan (afrundede tal). være med til at forme de unges valgprocesser? Er det at understøtte dem? At stille informationer og viden til rådighed? Eller endeligt at kunne yde også en mere socialpædagogisk indsats i de tilfælde, hvor en sådan måtte være nødvendig? Vejledningen er i disse år inde i en ombrydningsproces, hvor spørgsmål som disse vendes og diskuteres, men hvor man også på nuværende tidspunkt må sige at meget fortsat er uafklaret. Denne problematik, vil vi forfølge yderligere i det kommende undersøgelsesarbejde. Uddannelsesbogen Som et relativt nyt tiltag i uddannelses- og erhvervsvejledningen i grundskolen, er det blevet indført, at eleverne fra 6. klassetrin skal arbejde med en uddannelsesbog. I uddannelsesbogen skal eleverne bl.a. beskrive deres styrkesider og interesser, samt besvare en række spørgsmål, som skal danne udgangspunkt for de individuelle samtaler. Tanken er, at uddannelsesbøgerne skal være med til tidligere at sætte refleksioner i gang hos eleverne omkring, hvad de kan og vil efter grundskolen, og dermed fungere som et redskab, der skal lette uddannelses- og erhvervsvalget i grundskolens afgangsklasser. Som yderligere tiltag i 9. klasse introduceres en uddannelsesplan, hvoraf det fremgår, hvilke planer eleven har for uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse, og hvad der skal til for, at eleven kan realisere disse planer. Uddannelsesplanerne skal udarbejdes på baggrund af uddannelsesbogen. Der er således en tæt sammenhæng mellem disse. Der sondres således typisk mellem uddannelsesbogen og uddannelsesplanen, men vi har i spørgeskemadelen af denne undersøgelse gennemgående spurgt til de unges udarbejdelse af deres uddannelsesplan, og har således ikke været præcise i sprogbrugen. Ikke desto mindre har 52% af de unge 100% 90% 80% Ja, kan huske udd.plan Nej, kan ikke huske udd. plan 70% 60% 50% 40% 42% 59% 48% 52% 55% 45% 30% 20% 10% 0% Meget dårligt/dårligt Nogenlunde Meget godt/godt Figur 5. Illustrerer de unges faglige selvvurdering og om de kan huske, at de har lavet en uddannelsesplan. 74 Niende klasse og hvad så? En midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg
100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kan huske at have lavet udd.plan Kan ikke huske at have lavet udd. plan 70% 56% 51% 49% 44% 30% Højeste karakter 0-7 Højeste karakter 8-10 Højeste karakter 11-13 Figur 6. Illustrerer sammenhængen mellem om de unge kan huske at have lavet en uddannelsesplan og den højeste karakter, de har fået i år, opdelt i kategorier: 0-7, 8-10 og 11- 13. på 8. klassetrin en erindring om at have lavet en uddannelsesplan, ligesom mange af de unge selv og deres lærere benytter de to betegnelser overlappende i det kvalitative materiale. Der er således en gennemgående uklarhed, som dog i praksis og i relation til gyldigheden af det anvendte datamateriale, vurderes at have en begrænset betydning. Tolkningerne skal dog læses med dette forbehold in mente. Der vil i det følgende alene blive benyttet den rette betegnelse – uddannelsesbogen – undtagen i tabeller og figurer. Overordnet set vurderer en relativt stor del af de unge (38%), at uddannelsesbogen har været en stor hjælp ifht. uddannelsesvalget, og 16% synes, det har været spændende. Men samtidig anfører en næsten lige så stor del, at de enten synes, det var svært, og at de ikke vidste, hvad de skulle skrive – eller at de kun udfyldte uddannelsesbogen, fordi de skulle (35%), og 9% anfører, at de oplever det som spild af tid. Materialet tegner således et billede af, at meningerne om uddannelsesbogen og dens betydning er meget delte. Lidt over halvdelen (54%) har en positiv oplevelse af uddannelsesbogen, men en næsten lige så stor del (46%) forholder sig mere negativt til uddannelsesbogen og dens betydning. Uddannelsesbogen er således kun slået igennem som redskab for omkring halvdelen af de unge, hvilket må siges at være problematisk. Samtidig tegner der sig nogle klare mønstre ifht., hvilke elevgrupper uddannelsesbogen har gjort indtryk på. Der ses således en tydelig tendens til, at det er de elever, der klarer sig fagligt godt i skolen, som kan huske, at de har lavet en uddannelsesbog, hvilket figurer 5 og 6 ndikerer. Samtidig er det interessant, at der blandt de elever, der overvejer at gå i lære – og som således har en stærk orientering mod arbejdsmarkedet, er en større andel, der ikke har nogen erindring om at have lavet en uddannelsesbog, end blandt de øvrige unge; 100% 90% 80% Kan huske at have lavet udd.plan Kan ikke huske at have lavet udd.plan 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 40% 60% 54% 46% 0% Ja, overvejer lære Nej, overvejer ikke lære Figur 7. Illustrerer, hvorvidt de unge har overvejet at gå i lære efter 9. klasse og om de kan huske, at de har lavet en uddannelsesplan. Center for Ungdomsforskning 75
Page 1:
Mette Pless og Noemi Katznelson Nie
Page 4 and 5:
Niende klasse og hvad så? - en mid
Page 7:
Del 2 61 8. Erfaringer med udskolin
Page 10 and 11:
Resultater og anbefalinger DEL I -
Page 12 and 13:
Baggrunden for undersøgelsen På i
Page 14 and 15:
2. Uddannelsesvalget - at skulle v
Page 16 and 17:
Prøver at lade være med at tænke
Page 18 and 19:
Mors uddannelse efter folkeskolen I
Page 20 and 21:
Godt/meget godt 74% 26% Nogenlunde
Page 22 and 23:
Noter 2) Citat fra dansk stil skrev
Page 24 and 25: På baggrund af det statistiske mat
Page 26 and 27: På teknisk skole Der er i alt 31%
Page 28 and 29: I 10. klasse Indkredsningen af de u
Page 30 and 31: Hvad synes du om at gå i skole? Me
Page 32 and 33: De unges generelle oplevelse af usi
Page 34 and 35: 4. De unges søgemønstre ifht ungd
Page 36 and 37: ehov for yderligere information og
Page 38 and 39: 5. De unges forestillinger om arbej
Page 40 and 41: Drenge Mekaniker Kok Tømrer Læge
Page 42 and 43: 100% 90% 80% Piger Drenge 70% 60% 5
Page 44 and 45: Fortsætte på en ungdoms udd. Ikke
Page 46 and 47: Hvad er din holdning til uddannelse
Page 48 and 49: Som det ses her i et interview med
Page 50 and 51: Men hvis man spørger nærmere ind
Page 52 and 53: De har rimelige forventninger 53% J
Page 54 and 55: Ja, jeg har boet det meste af mit l
Page 56 and 57: Søskendes betydning Det statistisk
Page 58 and 59: Tabellen kan tolkes i forskellige r
Page 60 and 61: en udtalt søgen hos mange unge til
Page 62 and 63: 8. Erfaringer med udskoling Del II
Page 64 and 65: 9. Forældreinddragelse - med særl
Page 66 and 67: ”…særligt forældre til børn,
Page 68 and 69: Opsamling Aktiviteter Erfaringer An
Page 70 and 71: Vejledningssamtalens høje grad af
Page 72 and 73: Vejlederne efterlyser i relation ti
Page 76 and 77: Et lignende mønster tegner sig i d
Page 78 and 79: Ja, kan huske udd.plan Nej, kan ikk
Page 80 and 81: 11. Introduktion til ungdomsuddanne
Page 82 and 83: unge, end uddannelsespraktikker mm.
Page 84 and 85: ken at spille en rolle, dels ifht.
Page 86 and 87: 12. Introduktion til arbejdsmarkede
Page 88 and 89: Alternativt læringsrum - og plads
Page 90 and 91: Opsamling Aktiviteter Erfaringer An
Page 92 and 93: som væsentlige (interesser, faglig
Page 94 and 95: Litteraturliste Albrecht, Jacob (20
Page 96: Center for Ungdomsforskning Center
show all

Niende klasse og hvad sÃ¥? - Center for Ungdomsforskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?