Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

var nogle meget imødekommende mennesker,
som sætter dig ind i systemet hurtigt og sætter
dig til så meget arbejde som muligt. Jeg synes
selv, jeg fik en masse ud af det, det gav mig et
indblik i ’kontorarbejde’, og der er faktisk ikke
altid så kedeligt, som man går og tror, det er.
(pige i praktik hos dagligvaregrossist i salgsafdelingen).
Men også mødet med arbejdslivets struktur, og ikke
mindst de lange arbejdsdage fra 8-16, er noget,
der gør indtryk! En elev fortæller i sin logbog fra
erhvervspraktikken;
Jeg fik opgaven at sidde og rette regnskabsrapporter,
som skulle fornys hvert år, det var nok
noget af det sure arbejde, som de ikke selv
gad. Da jeg havde rettet rapporter i 3 timer
havde jeg fået nok. Jeg var fuldstændig færdig
i fingrene, og jeg var meget træt af at lave det
samme.(…) da jeg havde fri kl. 16, var jeg helt
færdig. Jeg følte ikke jeg havde noget dag tilbage,
og der fik jeg respekt for mine forældre,
som hver dag går på arbejde fra 8 til 16. (…)
Jeg tror aldrig jeg vil være revisor. Det tror jeg,
at jeg har for meget energi til. Det er for kedeligt
at sidde foran en computer hele dagen og
kan umuligt være sundt. Jeg synes dog det var
spændende og jeg lærte en masse, men jeg tror
ikke jeg kunne finde på at gøre det igen. (dreng,
praktik som revisor, vores fremhævning)
Andre elever fremhæver især arbejdslivet og de
faste arbejdstider som befriende i forhold til en
skolehverdag med lektieforpligtelser osv.;
Alt i alt har det været en nærmest fantastisk
praktikuge. Hvis det stod til mig, var jeg blevet
der i flere uger til, Det var et så behageligt personale,
og tingene var sjove at lave. Det at man
kommer og så tager hjem, og ikke skal tænke
på noget som helst og lektier og lign., det er
så befriende og en virkelig behagelig arbejdsform.
(…) Jeg har fået megen viden derfra, og
en rigtig behagelig oplevelse, og håber bare
på at få et lille julejob her i december. (pige i
praktik som salgsassistent i pladebutik, vores
fremhævning).
Der er dog også nogle unge, for hvem erhvervspraktikken
opleves mindre relevant. Det gælder de
unge, som er meget uafklarede omkring fremtidige
jobperspektiver, og/eller som hovedsageligt
orienterer sig mod ungdomsuddannelserne. Men
også de unge, som orienterer sig mod jobs, det
er svært at få adgang til som erhvervspraktikant
(f.eks. arbejdet som læge). For disse unge synes
erhvervspraktikken mere at få karakter af uforpligtende
tidsfordriv. De oplever det som hyggeligt,
men uden forbindelse til, eller relevans for, deres
fremtidsdrømme i øvrigt.
• får viden om arbejdslivet og de krav, der stilles
• får mulighed for at få afprøvet drømme og forestillinger
om forskellige jobtyper
• får et afbræk fra skolelivet – en god oplevelse,
og måske et fritidsjob
Citaterne fra de unge giver et klart indtryk af, at
skolelivet for en række elever opleves som et pres
og et krav. Her bliver praktikken et velkomment
pusterum og en mulighed for at snuse til en hverdag
præget af en anden logik og rytme. Det er
især markant for de elever, som har ikke-boglige
læringsstrategier. Og vi vil nu gå tættere på disse
unge, og deres oplevelser med erhvervspraktik.
Erhvervspraktik og frikvarter fra
skolelivet
Erhvervspraktikken gør i særlig grad et stort indtryk
på den gruppe unge, som befinder sig dårligt i
skolemiljøet, og som ikke er særligt bogligt stærke.
Der er især tale om unge, som bor på landet eller i
mindre byer 25 .
I: Kan du huske nogen gode ting, som du har
været glad for ved skolen eller…?
Øhh …praktik…(griner) (…) Jamen det er, at
man får lov til og vade frem og tilbage og lave
noget…i stedet for man bare sidder ned der
(i skolen, red.), og laver ingenting. (dreng, i 9.
klasses praktik)
Mange af disse unge har svært ved at huske positive
oplevelser i skolen, og set i det lys opleves
erhvervspraktikken som et meget velkomment
afbræk fra skolen. Det er gennemgående i de
unges historier, at de oplever, at der er langt fra
deres virkelighed, og det der interesserer dem (for
drengene typisk at rode med biler og knallerter), til
skolehverdagen
Der synes at være en relativt stor gruppe unge, som
er involveret i aktiviteter ved siden af skolen, som
optager og engagerer dem, hvor de får udfoldet
praktiske og kreative kompetencer, og hvor de
oplever at lykkes og slå til. Skolelivet står, for disse
unge, i skærende kontrast til fritidslivet. Skolehverdagen
er præget af faglige nederlag og oplevelser
af utilstrækkelighed. ’Jeg er jo ikke en af de kloge
i skolen’ er en bemærkning, der falder hyppigt fra
de unge. Disse unge er typisk ret usynlige i klassen;
eller også meget synlige i form af, at deres relation
til lærerne/skolen præges af konflikt og modstand.
Opsummerende kan man sige, at de unge gennem
praktikken;
Center for Ungdomsforskning
87