Niende klasse og hvad så? - Center for Ungdomsforskning

Godt/meget godt
74%
26%
Nogenlunde
67%
33%
Afklaret
Uafklaret
Meget dårligt/dårligt
58%
42%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Figur F. Viser hvad de unge synes om at gå i skole, og om de ved, hvad de skal efter 9.klasse.
Skoletrivsel og faglig selvvurdering
Udover de unges sociale og uddannelsesmæssige
baggrund spiller også deres forhold til skolen en
væsentlig rolle ifht., om de unge er afklarede omkring
uddannelsesvalget eller ej. Det er tydeligt, at
de unge der er glade for at gå i skole, er mere afklarede
omkring det forestående uddannelsesvalg
end de unge, der ikke trives i skolen. Her er der ikke
forskel på drenge og piger.
Samtidig spiller den sociale baggrund – også her
– ind som betydende faktor. Således falder andelen,
der synes meget godt om at gå i skole i takt
med forældrenes uddannelsesniveau fra 26% for
de unge, hvis mødre har en lang videregående uddannelse
(LVU) til 19% i de tilfælde, hvor de unges
mødre ingen uddannelse har. Samme tal i relation
til faderens uddannelsesbaggrund er f.eks. 20%
(LVU) og 15% (ingen uddannelse).
Ser vi på de unges egen vurdering af deres faglige
standpunkt i skolen contra deres overvejelse om,
hvad de skal efter 9. klasse, træder samme mønster
frem; jo bedre de unge oplever at klare sig i skolen,
jo mere afklarede er de omkring, hvad der skal ske
efter 9. klasse. Her skiller især pigerne sig ud. De
piger der vurderer deres eget faglige standpunkt
som værende meget godt, adskiller sig fra resten
ved at langt hovedparten ved, hvad de skal efter 9.
klasse;
Hvordan klarer
du dig i skolen
Piger
Drenge
ret fagligt? Afklaret Uafklaret Total Afklaret Uafklaret Total
Meget
dårligt/dårligt
57 % 43 % 100 % 53 % 47 % 100 %
Nogenlunde 71 % 29 % 100 % 66 % 34 % 100 %
Meget
godt/godt
74 % 26 % 100 % 72 % 29 % 100 %
Tabel D. Tabellen illustrerer de unges afklaring, sammenholdt med faglig selvvurdering. Fordelt på køn.
20 Niende klasse og hvad så? En midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg