Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Virkning på skatte- og udgiftstryk af flere skatteudskrivende myndighederTabel 1. Eksempel på beregning af samfundsøkonomisk virkning af atforhøje en proportional indkomstskat fra 60 til 61 pct., når substitutionselasticitetener 0,2, lønnen 125 kr. i timen, og der før blev arbejdet1.600 timer.Kr./skatteyderEkstra provenu til det offentlige ved uændret adfærd 2.000Tab for det offentlige ved ændret adfærd -610Netto provenu til det offentlige 1.390Skatteyder taber ved uændret adfærd -2.000Skatteyder taber nettoløn ved mindre arbejde -390Skatteyder vinder ved mere fritid 395Skatteyder vinder ved ændret adfærd 5Netto skatteyder -1.995Alt i alt samfund (skatteyder + det offentlige) -605Det har således kostet skatteyderen 1.995 kr., at det offentlige har kunnetfå en ekstra indkomst på netto 1.390 kr. Forskellen på 605 kr. er det såkaldtesamfundsøkonomiske tab. Et tab på 605 kr. ved opkrævning afnetto 1.390 kr. i eksemplet svarer til ca. 44 pct. af nettoprovenuet.Med andre ord: De ekstra offentlige udgifter har i dette tilfælde kostetskatteyderen ca. 1,44 kr. pr udgiftskrone. Den første af de ekstra udgiftskronerhar kostet henved 1,43 og den sidste henved 1,46 kr. Prisen elleromkostningerne ved en offentlig udgift på 1 kr. er ikke 1 kr. men i eksemplet1,46 kr. på marginalen.Nettoprovenuet udgør alene ca. 70 pct. af bruttoprovenuet.Det er værd at lægge mærke til, at det marginale samfundsøkonomiske tabtilnærmelsesvis er lig med det offentliges provenutab ved, at borgerneændrer adfærd. Det gælder i det mindste præcist ved meget små ændringeraf eksisterende skatter. Derimod er det næsten ligegyldigt for borgeren omder arbejdes 1.600 timer eller 1.592 timer. I begge tilfælde taber borgerenvelfærd svarende til ca. 2.000 kr.- 50 -