Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Virkning på skatte- og udgiftstryk af flere skatteudskrivende myndighederDet følger således af (7) og (8):(9) ExC = a ּ τ ּ ε ּ ∆NP/(1-(1-a)(τ ּ ε))De eksterne omkostninger ved lokale skatter er således afhængig af densamlede skattesats, substitutionselasticiteten og de centrale skatter i forholdtil de samlede skatter og det lokale nettoprovenu.Man vil kunne internalisere de eksterne omkostninger ved at lade de lokalemyndigheder betale en tilsvarende skat til den centrale myndighed. Enskat på kommunal nettoprovenu vil dog i sig selv påvirke a og dermedskatten selv. Det kan dog vises, at den ”korrekte” skat kan nøjes med atblive fastsat til niveauet ved det samfundsøkonomiske optimum, hvor a =½, og τ = 1,5. Den centrale skat på lokalt skatteprovenu skal således udskrivesmed en sats på (0,5 ּ 1,5 ּ 0,2)/(1-(1-0,5)(1,5 ּ 0,2)) = 0,15/0,85 =17,6 pct.I det gennemgående eksempel er den eksterne omkostning (centralmyndighedenstab) ved en forhøjelse af den lokale skat med 1 procentpoint fra30 til 31 pct. således lig med ca. 300 kr. kr. (ca. 17,6 pct. af ca. 1690 kr.)jf. tabel 4.Den decentrale myndighed vil således ikke få 1.690 kr. ekstra pr. skatteyderi kassen ved at forhøje lokalskatten med 1 pct. point, men alene 1.390kr. efter at den centrale myndighed har fået 300 kr.Da en marginal lokalskattekrone ved det nye niveau alene giver fordele påca. 1,41-1,43 kr., vil de ca. 1.390 kr. i lokalkassen kunne bruges til offentligeudgifter, der giver en kommunens indbyggere fordel på ca. 1.960 –1.986 kr., men indbyggerne mistede ca. 1.995 kr.Netto taber den lokale myndigheds indbyggere således 9-35 kr. ved at denlokale myndighed sætter skatten op fra 30 til 31 pct., og den lokale myndighedvil derfor undlade at forhøje skatten.- 64 -