Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

More documents

Recommendations

Info

Virkning på skatte- og udgiftstryk af flere skatteudskrivende myndighedergavn for andre end den decentrale myndigheds egne borgere eller der varen refusionsordning, således at den decentrale myndighed fik en støtte afden centrale myndighed svarende til de gunstige virkninger lokale udgifterhavde på indbyggere uden for den decentrale myndigheds område.En del af de decentrale myndigheders udgifter går også til såkaldte ægtekollektive goder (goder, hvor den ene borgers forbrug ikke reducerer forbrugsmulighedernefor andre, og hvor ingen kan udelukkes fra at forbrugedet udbudte gode). Der kan f.eks. være tale om bedre lokal badevandskvalitet,smukkere offentlige bygninger og lignende. Et ekstra udbud af sådanneydelser, der ikke erstatter tilsvarende private udgifter, vil ikkeumiddelbart have nogen neutraliserende indkomsteffekt, men borgernesnydelse af goderne vil ofte i praksis være komplementær med fritid, ogdermed øge værdien heraf. Det vil trække i retning af mindre arbejdsudbud.Samlet er konklusionen således, at selv om indkomstvirkningen og substitutionsvirkningenaf skatteudskrivningen forudsættes at neutralisere hinanden,kan øget lokal skatteudskrivning alligevel have en virkning forborgere i andre områder gennem ændret arbejdsudbud, således at det kanvære velfærdsforbedrende, at staten søger at påvirke den kommunale skatteudskrivning<strong>som</strong>fang. For en lang række lokale udgiftstyper, der kommerindbyggerne til gode, vil det gælde, at de neutraliserer indkomstvirkningenaf skatteudskrivningen, således at man gør ret i alene at se på skatternessubstitutionsvirkning, når man skal vurdere arbejdsudbudseffektenmv.Sammenhæng mellem værdsættelsen af offentlige goder og indkomstensstørrelseVed opstilling af kurven for værdsættelse af offentlige udgifter (figur 1)blev det forudsat, at værdsættelsen var uafhængig af skatteydernes indkomst.Det er igen en forudsætning, der er mere bekvem end realistisk.Normalt vil det være rimeligt at antage, at værdsættelsen af de offentligegoder er større ved større indkomst for borgerne. Ofte forudsættes således,at hvis indkomsten stiger med 1 pct., så stiger betalingsvilligheden ogsåmed 1 pct. (”indkomstelasticiteten” for offentlige goder er 1).- 74 -
Virkning på udgifts- og skattetryk af flere skatteudskrivende myndighederNår skatten stiger, vil det således i sig selv reducere værdsættelsen af deoffentlige goder og omvendt. Søges der taget hensyn hertil, vil kommunernemåske ikke udvide de offentlige udgifter og kommuneskatten medhelt så meget <strong>som</strong> anført i eksemplerne, men konklusionerne, om at statenkan forbedre velfærden ved at søge at begrænse de kommunale skattefinansieredeudgifter, ændres ikke.- 75 -
Page 1:
Skaτ- ”Forældrekøb”- Det nor
Page 4 and 5:
IndholdTabel-, figur- og boksforteg
Page 6 and 7:
Tabel B4 Sammenhæng mellem skattes
Page 8:
”Forældrekøb”Virksomhedsordni
Page 11 and 12:
”Forældrekøb”årige praksis p
Page 13 and 14:
”Forældrekøb”Under mulighed 2
Page 15 and 16:
”Forældrekøb”Erhvervsmæssig
Page 17 and 18:
”Forældrekøb”Kritikken vedrø
Page 19 and 20:
”Forældrekøb”Bilag 1. Udregni
Page 21 and 22:
Det norske skattesystem - en analys
Page 23 and 24: Det norske skattesystem - en analys
Page 45 and 46: Virkning på udgifts- og skattetryk
Page 73: Virkning på udgifts- og skattetryk
Page 83 and 84: Aktuelle skattepolitiske initiative
Page 99 and 100: Tidligere artikler i SkaτJuli 2000
show all

Hent som pdf-dokument - Skatteministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?