"Det kulturelle møde mellem bruger og hjemmeside ...

Kapitel 9: Virkelighedens verdenstyret med matchende ’indgangsdøre’. Imidlertid fandt de frem til, at sådanneopdelinger ikke altid var i overensstemmelse med brugernes sammensætningeraf forskellige behov – f.eks. hvis man som investor bevæger sig ned i en dyberestruktur på hjemmesiden, og så samtidig beslutter sig for at købe et produkt. Atindgangsdørene på hjemmesiden er målgruppeopdelt i faste kategorier vil nemligbetyde, at brugeren skal starte helt forfra, hvis vedkommende gerne vil haveandre oplysninger, som ikke lige falder ind under vedkommendes umiddelbarekategori. I overensstemmelse med vores diskussion om det moderne menneskesindividuelle placering og deltagelse i flere kulturelle universer (se kap. 1.1), hardet pågældende firma derfor fundet frem til, at man bør operere med en forståelseaf brugeren som en individuel sammenstykning af interesser. Udfra dennebetragtning lægges der således vægt på, at en bruger altid bør opleve, at hjemmesidener udarbejdet med relevans for ham/hende med de specifikke interesservedkommende har – f.eks. både som investor og kunde.Et andet firma benytter – hvis muligt – omfattende og avancerede analysemetodertil at indkredse målgruppen og dennes præferencer. Blandt andet anvendeskorrespondanceanalyse, der er en hypotese-genererende statistisk metode.Det er ikke muligt for os her at gå i dybden med, hvad denne metode gårud på. Men korrespondanceanalysens grundlæggende tese er, at relevante variableog kategorier udspringer af selve undersøgelsesgenstanden. Fordelen ersåledes, at man ikke tager udgangspunkt i på forhånd anlagte hypoteser, som såherefter testes empirisk. Dette skulle eliminere faren for, at analyse foretages påbaggrund af variable og kategorier, der i sidste instans ikke er de mest relevante.Det skal kort nævnes, at et stort problem med metoden er, at kun ganske få er istand til at udføre metoden og analysere materialet, hvorfor det er en meget bekosteligaffære. Endvidere betyder det, at det kan være vanskeligt at stille kritiskespørgsmål til metodens validitet. Men det er vigtigt, at anvendelsen af dennemetode er udtryk for en forestilling om, at relevante kategoriseringer ikke børforetages på baggrund af prækonstruerede forestillinger. Dette stemmer overensmed vores diskussion i kapitel 6 om kategorisering af brugerens kultur.9.3 Udvidet forståelse af brugervenlighedUdover at firmaerne også betragter det indholdsmæssige og det grafisk-æstetiskesom en del af den samlede brugervenlighed, så kom der endvidere i et af120