"Det kulturelle møde mellem bruger og hjemmeside ...

Kapitel 6: Kategorisering af brugereEndvidere skal man være “ekstremt opmærksom” 215 på de omstændigheder, sommetoden anvendes under. De ‘omstændigheder’, som Bourdieu gør opmærksompå er især de metodiske overvejelser – respondentudvælgelse, fremstilling afprojektet, hvordan indsamling af data foretages osv. Bourdieu skriver, at enskærpet opmærksomhed på disse faktorer gør, at man ikke kommer til at liggeunder for en begrebs- og teorifetichisme. 216Bourdieu argumenterer altså for, at den fase som han kalder “induktionsfasen”217 er af temmelig stor vigtighed. Man kan ikke forlade sig på forhåndsantagelser,men må så at sige starte helt forfra – notere de træk som kendetegnerundersøgelsesgenstanden og adskiller den fra andre.Løsningen for Bourdieu bliver en sociologi, som forener et strukturalistisk perspektivmed et konstruktivistisk/hermeneutisk – dvs. forener forestillingen om,at der findes objektive sociale strukturer med tanken om, at mennesker deltageri konstruktionen af den sociale virkelighed, og studiet af praksis må omfatteforholdet mellem disse to perspektiver.6.3 Felt som kulturel afgrænsningHer vil vi se på, hvorledes Bourdieu kan bruges til at forstå baggrunden for, aten person eller en gruppe af personer begriber verden netop som de gør. Vi har ikap. 5 med Qvortrups kommunikationsmodel på makroniveau forklaret, at individeraltid forsøger at gennemskue hinandens personlige og institutionelleselektionskriterier. Receptionsanalysen (også kap. 5) behandlede på mikroniveauden måde, som individet fortolker kommunikationen på. Men hverkenQvortrup eller receptionsanalysen kommer ind på, hvad det er for en sammen-215 Ibid. Side 202.216 I denne forbindelse indskyder Bourdieu dog (se f.eks. side 89 ff. i Bourdieu og Waquant (1996)), at hansteoretiske feltbegreb imidlertid er anvendeligt, eftersom der efter hans mening ikke er tale om et ideologiskbegreb, som f.eks. klasse der har en vis tilknytning til en subjektiv bestemt teoretisk forståelse af virkeligheden.Felt er i følge Bourdieu derimod et neutralt begreb, som er anvendeligt, når man vil foretage ensystematisk opstilling af de relevante træk, som karakteriserer en gruppe. Det er efter vores mening dog etproblematisk standpunkt. Kan Bourdieus feltbegreb betragtes som værende neutralt - altså er der medfeltbegrebet ikke også tale om et prækonstrueret forståelse af virkeligheden, hvor feltets dominansforholdvil styre undersøgelsen. Feltbegrebet har implikationer i og med, at der som udgangspunkt fokuseres pådominansforholdet i en given socialitet. Vores holdning er, at når Bourdieu definerer Felt som et område,hvor aktører kæmper om dominans og legitimitet, så overskygger disse forhold allerede på forhånd andreeventuelle ingredienser.217 Bourdieu og Wacquant (1996). Side 212.88