"Det kulturelle møde mellem bruger og hjemmeside ...

Kapitel 10: Operationaliseringligvis er det en krævende opgave som brugervenlighedskonsulent at se bort fraegen subjektiv forståelse i vurderingen af, om f.eks. metaforerne på en hjemmesidelever op til målgruppens forståelsesunivers. Men hvis heuristikkerne er tilpasseog udvalgt på baggrund af brugerscenarier og hjemmesidens formål, såformindskes faren for, at det bliver irrelevante og ureflekterede tommelfingerregler,der afgør hjemmesidens endelige udformning.Tænke-højt test og interviewI forbindelse med tænke-højt test er det essentielt, at brugerens præferencer tagesi betragtning, hvorfor der i videst muligt omfang bør anvendes personer fraden konkrete målgruppe, når testen gennemføres. Endvidere har vi argumenteretfor, at testen ikke udelukkende bør dreje sig om interaktionen mellem brugerog hjemmeside, men så vidt muligt fokusere på hele forløbet – fra at brugerenhører om eller læser en annonce om hjemmesiden til at brugeren evt. talermed firmaet over telefon. Derfor skal der i undersøgelsen også lægges vægt påde forventninger, brugeren har, inden han/hun begynder interaktionen. Dettekan gøres ved, at man stiller testpersonen spørgsmål, der er i tråd med vedkommendesforforståelse til det emne, produkt, organisation, virksomhed osv.som hjemmesiden omhandler – samt vedkommendes forventninger til hjemmesidensindhold og grafisk-æstetiske udformning. Vi mener, at dette i højeregrad afspejler en virkelig situation, da man som bruger altid vil have forventningertil en hjemmeside, før man besøger siden første gang.På baggrund heraf vil vi argumentere for at kombinere tænke-højt testen medden kvalitativ interviewmetode. Ifølge Steinar Kvale (1987) går det kvalitativeinterview som metode ud på forstå meningen med centrale temaer i den interviewedeslivsverden:Genstanden for det kvalitative forskningsinterview er den interviewedeslivsverden og hans forhold til denne livsverden. 260I forbindelse med brugerundersøgelser kan metoden således åbne op for, atbrugerne selv kan komme til orde og bringe relevante betragtninger om det pågældendeprodukt på banen – betragtninger som testlederen i første omgangmåske ikke er opmærksom på.260 Kvale, Steinar (1987). Side 164-65.133