"Det kulturelle møde mellem bruger og hjemmeside ...

Kapitel 2: Brugervenlighed i et traditionelt perspektivmean, but as the broadest arbiter of what members of a culture are likely tomake something mean. 66Robinson mener, at Human Factors naturvidenskabelige tilgang til produktudviklinger kedelig og konservativ:The scientific approach to human factors research has the advantage of acomfortable certainty, of holding out the promise of right answers if we just doenough research, isolate enough variables and hone our experimental toolsfinely enough. What we ignore at our peril is that such certainty is essentiallyconservative. We are never challenged to decide what a ‘better’ way of livingmight be, and how a product might help to get there. 67I stedet for at bruge tid på kontrollerede eksperimenter, der kan afsløre f.eks. etkontrolpanels såkaldte ‘objektive’ grad af brugervenlighed, synes Robinson, atder er mere perspektiv i at søge at forstå, hvordan artefakter ‘fortæller historier’.Det vil sige, hvordan brugeren fortolker artefakter:The theory of interpretation holds that understanding evolves as an iterativecycle of trying to make sense of the world using an initial set of expectations,which are then adjusted in and through their interaction with the world (or‘hermeneutic circle’). 68Det er ifølge Robinson således ikke hensigtsmæssigt udelukkende at opereremed universelle standarder for brugervenlighed, men vigtigt at analysere brugerensfortolkningsprocesser og kulturelle baggrund (brugerens ‘framework’). Arbejderman med en universel målestok for brugervenlighed, risikerer man endesignstandard, hvor alt er tilladt, så længe brugerne kan finde ud af at dreje ogklikke på de rigtige knapper – det vil sige så længe den del af brugervenligheden,der vedrører funktionaliteten, er i orden.2.3.3 Brugervenlighed i kontekstInden for Human Factors-traditionen har man ikke interesseret sig særlig megetfor den kontekst, som brugerens anvendelse af et givent produkt er placeret i(jvf. det kontrollerede laboratorieeksperiment). Men siden 1980erne har maninden for softwaredesign været klar over, at det ikke er nok at undersøge enkeltindividerskognitive processer, når man udvikler softwaresystemer. Det er ogsånødvendigt at forstå sociale fællesskaber og den øvrige kontekst som individetindgår i, for at kunne vurdere brugervenlighed:66 Ibid.67 Robinson, Rick E. (1993). Side 71.68 Robinson, Rick E. (1993). Side 70.29