Fødevareforskning i Danmark - Akademiet for de Tekniske ...

Bilag 5.2 - FØTEK’s historieden for metodeområderne analytisk kemi, sensorisk analyseog statistisk analyse). Områderne var udvalgt, så de dels byggedepå igangværende aktiviteter, dels blev suppleret medaktiviteter, der samlet ville sikre en afrundet og helhedsorienteretdækning af begrebet levnedsmiddelkvalitet i bredforstand, uanset om det drejede sig om kød, vegetabiliereller mejeriprodukter. Centrets grundlæggende forskning indenfor levnedsmiddelfagene dannede basis for samarbejdsprojektermed industrien, og der blev lagt vægt på at styrkesåvel nationale som internationale samarbejdsrelationer gennemudveksling af medarbejdere, samarbejdsprojekter oa.internationale aktiviteter. Centret blev finansieret af en grundbevillingfra FØTEK på 50,8 mio. kr. samt eksterne midler.Centerleder var professor Leif Skibsted.Samtidig, i januar 1991, blev Center for Levnedsmiddelforskningved DTH oprettet med samme formål. Man villekombinere grundlæggende mikrobiologisk, kemisk, teknologiskog ernæringsvidenskabelig forskning inden for levnedsmiddelområdetmed en industrielt orienteret forskningsindsatspå områder af betydning for Danmark som internationalfødevareproducent. Der blev satset på seks faglige temaer(Kvalitet og kvalitetssikring i fødevareindustrien,Levnedsmiddelprocesteknik og -design, Fermentering og biokonserveringaf fisk, kød og cerealier, Oxidation af umættedefedtstoffer, Ernæringsvidenskabelige aspekter og teknologiskemuligheder inden for udnyttelsen af polyumættedefedtsyrer samt Stivelser og fiberstoffers betydning for levnedsmidlersstruktur). Centret samlede levnedsmiddelforskningenpå DTH. Deltagere var således forskergrupperfra Instituttet for Bioteknologi, Afdelingen for Biokemi ogErnæring, samt Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium. Ogsåher dannede grundforskningen basis for samarbejdsprojektermed industrien, der finansierede en del af projekterne. Centretsgrundbevilling fra FØTEK var på 57 mio. kr. Herudovermodtog centret EU-midler. Centerleder var professor JensAdler-Nissen.Center for mælkesyrebakterier blev oprettet i et samarbejdemellem DTH og KVL, finansieret af en grundbevillingfra FØTEK på 22,8 mio. kr. Centerleder var professor KarinHammer.Allerede i april blev det i ATV-rapporten (40) foreslået, atde tre centre blev indlemmet i en fælles centerkonstruktion,der desuden skulle overtage Undervisnings- og Forskningsministerietsforpligtelser i forbindelse med FØTEK samt, påsigt, fortsættelsen heraf. Centret skulle koordinere bådegrundforskningsprojekter på de deltagende institutter og samarbejdsprojektermed industrien samt levnedsmiddeluddannelsernepå de to læreanstalter. Arbejdet med at realiseredette levnedsmiddelcenter startede snart derefter, ogcentret blev formelt oprettet under navnet Levnedsmiddelcentret,LMC, med Undervisningsministeriets godkendelse i1992.Den fjerde og sidste større enhed, finansieret af FØTEKmidler,blev MAPP-centreret (Markedsstyret proces- og produktinnovationi fødevaresektoren), der blev oprettet som etrammeprogram med 25 mio. kr. under FØTEK i april 1991 –dog først i funktion fra 1992 – med hjemsted på Handelshøjskoleni Århus.Allerede i starten af 1991 var det blevet konstateret, atFØTEK havde fået en flyvende start med et overvældendeantal ansøgninger om samarbejdsprojekter, der langt overstegden samlede bevillingsramme. Samtidig var det genereltopfattelsen, at det var lykkedes for de tre ministerier at foretageen effektiv koordinering af indsatsen, og at sagsbehandlingenvar hurtig.Snart blev der dog fra industriens side, bl.a. Industrirådet,udtrykt bekymring for, at virksomhederne ville bliveoverhalet indenom af de offentlige forskningsinstitutionerog de teknologiske serviceinstitutter i kapløbet om FØTEKmidlerne,fordi virksomhederne ikke havde samme beredskabtil formulering af projekter som universiteterne. Ved etoffentligt møde om FØTEK, som Landbrugsministeriet holdti september 1991, pegede industrien også på, at de bevilgedeprojekter manglede både visioner og miljømæssigbæredygtighed, hvilket havde været en del af formålet medprogrammet. Formanden for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet,Anton Johannsen, udtalte, at ”Vi har ikkebehov for at se gamle projekter hevet frem af skuffen med henblikpå at få hurtige penge. Der er brug for nye fødevarer, dertilgodeser forbrugernes ønsker om sund og spændende mad”.Samtidig kom de første meldinger om, at bureaukratietomkring bevillingsprocedurerne var stigende og virkedehæmmende for programmets afvikling. Kritikken, der komfra mange forskellige sider, blev i vidt omfang støttet af udtalelseri en intern midtvejsevaluering, som de tre impliceredeministerier havde iværksat – en kritik, som også allerede havdefundet udtryk i ATV’s rapport fra 1991 (40) alene på baggrundaf en gennemgang af udbudsmaterialet til programmet.Der blev peget på interne magtkampe mellem embedsmændenei de involverede ministerier, bl.a. på grund af forskelligopfattelse af fordelingen af støttesatser mellem ministeriernetil de enkelte projekter, sendrægtighed i administrationenog problemer som følge af vidt forskellig administrativpraksis i de tre ministerier, bl.a. om tilbagebetalingsregler.Det betød, at der i visse tilfælde kunne gå op til et år, fra enprojektbevilling blev godkendt, til pengene kom til udbeta-FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE115