Fødevareforskning i Danmark - Akademiet for de Tekniske ...

More documents

Recommendations

Info

Levnedsmiddeluddannelserneøvrige levnedsmiddeluddannelser på basisdelen.6.2.5 Udviklingen i tilgangen tillevnedsmiddeluddannelserneI 2001 dimitterede i alt 24 levnedsmiddelkandidater fra KVLog 14 fra DTU samt 42 bachelorer i levnedsmiddelvidenskabfra KVL og 22 fra DTU. Nøgletal for uddannelserne 1990-2002 fremgår af Tabel 6.3.Antallet af optagne på uddannelserne er steget støt siden1995 og kulminerede i 1999. Ansøgerantallet faldt dereftermarkant i 2000, mest på DTU, hvor der samme år startede enny bioteknologiuddannelse. Nogenlunde samme niveau holdti 2001 for igen at falde yderligere i 2002, denne gang mest påKVL, hvor der dette år startede en ny biologi-bioteknologiuddannelse,som sandsynligvis har tiltrukket nogle af depotentielle studerende, samtidig med, at der blev åbnet foret større optag til veterinærstudiet. KVL vurderer i øvrigt, atfaldet afspejler den almindelige nedgang i antallet af ansøgeretil de naturvidenskabelige uddannelser og en tendenstil, at de unge foretrækker kortere videregående uddannelser.Desuden viser optagstallene de seneste år en meget skævfordeling mellem KVL og DTU. Det skyldes muligvis, at KVLfra og med september 2000 afskaffede adgangsbegrænsningbaseret på karaktergennemsnit. Det skal i den forbindelsebemærkes, at karaktergennemsnittene er faldet over årenefor de optagne studerende på levnedsmiddeluddannelserne.Der har også i de senere år været en tendens til, at flereog flere afslår tilbudte studiepladser. Denne tendens er ogsåset på andre studier. En del af forklaringen kan være, atårgangene i øjeblikket er små, og at der er flere studiepladser.Endelig er der et vist frafald på studierne, der er størst påbachelor-delen, mens det er forsvindende lille på kandidatuddannelsen.Det er på denne baggrund oplagt, at der må arbejdes påat øge optaget af studerende på levnedsmiddeluddannelserne.Dels må interessen for teknisk-naturvidenskabeligefag øges hos de unge allerede meget tidligt i folkesko-len. Dels må indsatsen for at øge interessen for uddannelserneintensiveres. Det må ske gennem endnu bedre og meremålrettet oplysning om uddannelserne og jobmulighederne.Studievejlederne må blive bedre til at udbrede kendskabet tildet spektrum af anvendelses- og ansættelsesmuligheder, somuddannelserne åbner for – evt. med betoning af særlig aktuelleog samfundsvendte temaer som f.eks. fødevarekvalitetog fødevaresikkerhed. De studerende har á priori en uklaropfattelse af, hvad levnedsmiddeluddannelsen kan brugestil, af deres egne forudsætninger samt af de faglige forventninger,der er til dem.Det vil være naturligt, at LMC forestår en sådan indsats,både overfor de unge og overfor aftagerne (jf. den aftagerundersøgelse,der blev foretaget i forbindelse med evalueringenaf FØTEK 2 i 1997 (25), hvor det blev konstateret, atder var et begrænset kendskab til LMC og generelt et manglendekendskab til de nye levnedsmiddeluddannelser). Ogsåi vejledningen til de studerende om specialeområder og forph.d.-studerende om forskningsområder bør der indgå oplysningerom udsigterne til jobs.Som mange andre teknisk-naturvidenskabeligt baseredeuddannelser har levnedsmiddeluddannelserne oplevet enfaldende søgning i de senere år. ATV-udvalget finder dennetendens bekymrende. Der må arbejdes aktivt på at vendeudviklingen, der utvivlsomt vil få konsekvenser for bådeerhvervslivets og det offentliges rekruttering af medarbejderei løbet af få år.En forøgelse af antallet af kandidater må imidlertid ikkeske på bekostning af kvaliteten, og de nævnte forhold gørdet hensigtsmæssigt at overveje, om manglende adgangsbegrænsninger den rigtige løsning til at sikre tilstrækkelig søgningpå studierne fra kvalificerede unge. Måske ville en adgangsbegrænsning,evt. med mulighed for at tage kvalificerendekurser, virke motiverende og gøre studiet mere attraktivt.En kvalitetssikring i form af adgangsbegrænsningerbør dog følge en fælles kurs – i det mindste for beslægtedeNoter til Tabel 6.3, side 72:1.Optagne på bromatologuddannelsen = levnedsmiddeluddannelsen -19912.Optagne på mejeribrugskandidatuddannelsen = mejeriingeniøruddannelsen -19923.Dimitterende bromatologer -19994.Dimitterende mejeribrugskandidater = mejeriingeniører -19995.Dimitterende levnedsmiddelkandidater, herunder bl.a. mejeriingeniører6.Levnedsmiddelingeniørstuderende – de første 44 startede i efteråret 1992.7.De første 3 studerende startede på cand.techn.al.-overbygningsuddannelsen på KVL i 1995.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE73
Levnedsmiddeluddannelserneuddannelser – for at undgå, at mindre kvalificerede studentersøger mod fagligt beslægtede uddannelser uden adgangsbegrænsning.Knap 80 pct. (2001) af bachelorerne/levnedsmiddelingeniørernefortsætter på kandidatuddannelsen. Heraf vælgerlangt de fleste studerende den generelle levnedsmiddellinie,medens kødindustrilinien vælges af de færreste. Herudoverstarter ca. 10 pct. af bachelorerne fra KVL på kandidatuddannelseni human ernæring. Der er således 10 pct., derforlader KVL efter bachelor-/levnedsmiddelingeniørgradenmod 17 pct. på DTU. Knap halvdelen af KVL’s bachelorertager praktik under bacheloruddannelsen, mens næsten 70pct. af de bachelorstuderende på DTU gør det.Både bachelorstuderende, levnedsmiddelingeniørstuderendeog kandidatstuderende på begge institutioner er længereom studierne, end de er normeret til. Kun ca. 50 pct.overholder normeringen.6.3 Udviklingen af levnedsmiddeluddannelserneog dereslovgrundlag 1990-2002En beskrivelse af udviklingen af lovgrundlaget for universitetsuddannelsernepå fødevareområdet findes i Bilag 6.3.Her skal blot nævnes, at der i den nyeste bekendtgørelse omlevnedsmiddeluddannelserne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoleog Danmarks Tekniske Universitet, der trådte ikraft september 2000 (107) blev åbnet mulighed for, at studerendemed en anden relevant uddannelse end en bacheloruddannelsei levnedsmiddelvidenskab eller en levnedsmiddelingeniøruddannelsekan optages på kandidatuddannelsen.Endelig kan ministeren godkende, at levnedsmiddeluddannelserudbydes af andre højere uddannelsesinstitutioner,men i samarbejde med KVL og DTU. Der er ikke efterATV-udvalgets vidende planer herom, og det forskningsmæssigegrundlag er ikke i dag til stede på andre universiteter.Skulle situationen opstå, bør der udarbejdes konkreteretningslinier, som kan sikre en effektiv koordinering medforløbene hos de eksisterende udbydere.I IAB’s evaluering af LMC i 2002 (11) får LMC ros for athave opbygget levnedsmiddeluddannelserne på to universitetermed institutioner og individuelle forskergrupper, somhar forskellig videnskabelig orientering, ledelse og administration,Også aftagerundersøgelsen (25), viste, at virksomhedernegenerelt fandt, at sammenlægningen af uddannelserneved DTU og KVL var en fordel. Levnedsmiddeluddannelsernefik dermed et mere teknologiorienteret indhold,som af næsten alle aftagere blev anset for at være enstor gevinst. Også liniespecialiseringerne syntes i vid udstrækningat modsvare aftagernes behov, både hvad angår mejeri-og kødindustrilinierne og den generelle levnedsmiddellinie,der imødekommer behov hos den brede gruppe afaftagere, der efterspørger bredt kvalificerede kandidater.Tabel 6.4 Antal ph.d.-studerende tilknyttet centrale institutter pålevnedsmiddelforskningsområdet 2001.Institut/enhedAntal ph.d.-studerendeMejeri-og Levnedsmiddelinstituttet, KVL46Institutfor Human Ernæring, KVL131Institutfor Veterinær Mikrobiologi, KVL6BioCentrum-DTU:Afdelingen for Biokemi og ErnæringMykologigruppenFødevarebioteknologigruppenfdelingen for Molekylær MikrobiologiA19413121Centerfor Bioetik og Risikovurdering0,33MAPP7Kilder: Institutionerne, 2002-2003.1.Ikke alle i instituttet/afdelingen er beskæftiget med levnedsmiddelforskning.74FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE
Page 1 and 2:
AKADEMIET FOR DETEKNISKEVIDENSKABER
Page 3 and 4:
Akademiets formål er på et faglig
Page 5 and 6:
Indhold4.3.3 De teknologiske servic
Page 7 and 8:
6FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUN
Page 9 and 10:
Forordog økonomisk karakter, og de
Page 11 and 12:
ResuméI Kapitel 6 beskrives levned
Page 13 and 14:
Indledningudvikling f.eks. muliggjo
Page 15 and 16:
Indledningsætninger, formål og be
Page 17 and 18:
Levnedsmiddelforskningen som begreb
Page 19 and 20:
Levnedsmiddelforskningen som begreb
Page 21 and 22:
Levnedsmiddelproduktionenste branch
Page 23 and 24: LevnedsmiddelproduktionenTabel 3.2
Page 25 and 26: Levnedsmiddelproduktionenningerne a
Page 27 and 28: Levnedsmiddelproduktionen3.3 Fremti
Page 29 and 30: LevnedsmiddelproduktionenHvad angå
Page 31 and 32: Levnedsmiddelproduktionen3.5 Politi
Page 33 and 34: Levnedsmiddelforskningen - udviklin
Page 57 and 58: Rammer og økonomiske vilkårTabel
Page 59 and 60: Rammer og økonomiske vilkårTabel
Page 61 and 62: Rammer og økonomiske vilkårlforsk
Page 63 and 64: Rammer og økonomiske vilkårP-teks
Page 65 and 66: Rammer og økonomiske vilkårdel af
Page 67 and 68: Levnedsmiddeluddannelserne6. Levned
Page 69 and 70: Levnedsmiddeluddannelsernedidaterne
Page 71 and 72: Levnedsmiddeluddannelserneoverbygni
Page 73: LevnedsmiddeluddannelserneTabel 6.3
Page 77 and 78: Levnedsmiddeluddannelsernesom f.eks
Page 79 and 80: Levnedsmiddeluddannelserneforsøgt
Page 81 and 82: Konklusioner og anbefalingerlproduk
Page 83 and 84: Konklusioner og anbefalingerllfagom
Page 85 and 86: Konklusioner og anbefalingerllsamme
Page 87 and 88: Konklusioner og anbefalingerlDisse
Page 89 and 90: 88FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FU
Page 91 and 92: Referencer18. DTU: Danmarks Teknisk
Page 93 and 94: Referencer45. Danmarks Fiskeriunder
Page 95 and 96: Referencer75. Jensen, B. Boutrup; A
Page 97 and 98: Referencer105. Bekendtgørelse om l
Page 99 and 100: Bilag 2.1 - RessourcepersonerBilag
Page 101 and 102: Bilag 4.1 - Offentlige FoU-enheder
Page 103 and 104: Bilag 4.1 - Offentlige FoU-enheder
Page 105 and 106: Bilag 4.3 - Patentering på levneds
Page 107 and 108: Bilag 4.3 - Patentering på levneds
Page 109 and 110: Bilag 5.1 - Offentlige FoU-programm
Page 115 and 116: Bilag 5.2 - FØTEK’s historieBila
Page 117 and 118: Bilag 5.2 - FØTEK’s historieling
Page 119 and 120: Bilag 5.2 - FØTEK’s historiekomm
Page 121 and 122: Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK
Page 123 and 124: Jordbrugsdirektoratet, forts.Bilag
Page 125 and 126:
Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK
Page 127 and 128:
Jordbrugsdirektoratet, forts.Bilag
Page 129 and 130:
Jordbrugsdirektoratet, forts.Bilag
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Jordbrugsdirektoratet(Kilde: Direkt
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Bilag 6.1 - Ansættelser af levneds
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Bilag 6.2 - Kurser på levnedsmidde
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Bilag 6.3 - Levnedsmiddeluddannelse
Page 151 and 152:
FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUND
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Bilag 6.5 - Ph.d.-projekter - DTUBi
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Bilag 6.6 - Erhvervsforskerprojekte
Page 163:
Bilag 6.6 - Erhvervsforskerprojekte
show all

Fødevareforskning i Danmark - Akademiet for de Tekniske ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?