Fødevareforskning i Danmark - Akademiet for de Tekniske ...

More documents

Recommendations

Info

Levnedsmiddelproduktionenske og kulturelle overbevisninger.Forbrugerne vil i stigende grad vælge de produkter, derindebærer særlige fordele for dem i særlige situationer. Samtidigvil de være stadig mindre tilbøjelige til at acceptere produkter,hvor fordelene ved produktet har været landmandens,producentens eller distributørens. Debatten om anvendelseaf gensplejsning i fødevareproduktionen har tydeligtvist – ud over skepsis over for produkternes sundhedsværdi– at f.eks. dyrknings- eller opbevaringsmæssige fordele vedgensplejsede afgrøder ikke har overbevist forbrugerne omderes reelle nytteværdi (bl.a. 68). Anderledes forholder det sigmed anvendelse af gensplejsning ved fremstilling af medicinskepræparater. Her er fordelene for forbrugerne åbenlyse ogdermed acceptable.Udtalelser fra fødevarebranchen i pressen samt en undersøgelseudført af MAPP Centret (71) viser, at danske virksomhederer bevidste om, at produktudviklingsindsatsen skalforøges yderligere. Det fremgår også af en analyse, udførtfor Erhvervsfremme Styrelsen i 2000 (78), hvor det tillige blevkonstateret, at det først og fremmest var kundekrav ogkonkurrenceforhold, der gav incitament til innovation. MAPPCenterets undersøgelse (71) viste også, at blandt kilder tilinnovation forventer danske virksomheder sig mest af interneideer og næstmest af forbrugerstudier, mens inspirationfra konkurrenter og leverandører samt brancheinformationtillægges mindre værdi.Mange virksomheder mener, at de allerede har udvidetderes produktudvalg væsentligt, men de nævnte undersøgelserviser samtidig, at de danske virksomheder ikke tillæggerproduktudvikling så stor betydning som internationale,innovative virksomheder generelt gør. Af ovennævnte analyse(78) fremgår desuden, at kun lidt over halvdelen af deundersøgte fødevarevirksomheder havde lanceret nye produkterinden for de seneste par år.Også markedsføring og produktionseffektivitet spås stigende,om end mindre, betydning for konkurrencepositioneni undersøgelsen.De ministerielle FoU-programmer viser, at man fra detoffentliges side allerede fra midten af 1980’erne (se Kapitel 5og Bilag 5.1), tillagde produktudvikling en vis betydning.Samtidig viser forskellige debatindlæg og rapporter fra slutningenaf 1980’erne, at der var flere, meget forenklede, opfattelserfra både offentlig og privat side af, hvad dansk landbrugog den danske levnedsmiddelindustri skulle satse på:Fortsætte tilværelsen som råvareproducenter og leverandøreraf halvfabrikata, standard- og bulkvarer, dvs. som underleverandørertil en – primært – udenlandsk forædlingsindustri,eller tage springet og satse på forædling og produktudviklingi takt med detailhandlens og forbrugernes krav.ATV’s Levnedsmiddeludvalg anbefalede i sin rapport i1991 (40), at der frem for alt skulle satses på kvalitet udfra en opfattelse af, at det ikke er operationelt at lægge ensamlet strategi for en så kompleks og divers sektor som dendanske fødevaresektor. ATV-udvalget vurderer i dag, atde bedste udviklingsmuligheder for danske virksomhederindebærer at satse på en stadig mere videnintensiv/forædletproduktion af fødevarer og på udvalgte nicheproduktioner,som f.eks. fødevareingredienser, tilsætningsstofferog enzymer – begge er områder, hvor vi allerede idag er blandt verdens førende producenter.I dag meldes der klart ud fra offentlig side om den stigendeværdi af innovation. Innovationsloven (114) er et eksempelpå, at man politisk er villig til at hjælpe med at fornyfødevareindustrien på dette punkt, og på et møde efteråret2002 var landbrugsministrene i EU og EU’s kandidatlandepositive over for at opfordre Kommissionen til at arbejdevidere med rammerne for et nyt initiativ, der skal styrke innovationi den europæiske fødevare- og landbrugssektor udfra en overbevisning om, at innovation er afgørende for udviklingenaf EU’s fødevare- og landbrugssektor. FødevareministerMariann Fischer Boel udtalte ved den lejlighed: ”Deter min vurdering, at det europæiske landbrug og fødevareindustrienfremover vil stå med de bedste kort på hånden, hvisvi får styrket innovationsevnen. Altså evnen til at få omsat nyviden og forskning til nye produkter og effektive produktionsmåder,der tager hensyn til såvel økonomi, miljø, dyrevelfærdog ønsket om rene og sunde fødevarer”.Fremtidens reelle konkurrenceparameter bliver innovationog produktudvikling til et forbrugerdrevet marked:(Mange) nye produkter med et højt videnindhold, tilpassetsærlige målgrupper. En satsning på øget produktudviklingbør naturligt følges af åbenhed overfor udnyttelse afny teknologi i alle dele af produktionen. Værdien af ”thetechnology push” må ikke undervurderes. Det betyder, atdanske virksomheder bør intensivere forsknings- ogudviklingsindsatsen yderligere i de kommende år.Virksomhedernes forsknings- og udviklingsarbejde omtalesyderligere i Kapitel 4, Afsnit 4.3.1.FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE27
LevnedsmiddelproduktionenHvad angår udviklingen af nye produkttyper tyder denovenfor nævnte undersøgelse fra MAPP Centret (71) på, atvirksomhederne i deres indsats vil tillægge trends som nydelse,individualitet, convenience og sundhed størst – ognæsten lige stor – værdi, medens økologi og functional foodsspås mindre vigtighed.Der er ingen tvivl om, at f.eks. færdigretter – conveniencefoods – har et stigende marked. Detailhandelen efterlyserflere typer færdigretter og af bedre kvalitet. F.eks. har forsøgsordningen”What’s Cooking” udført af Coop Danmark(2002) vist, at der er stor interesse hos kunderne for et nytkoncept, der indebærer etablering af særlige afdelinger medfærdigretter i butikker med det rette kundeunderlag og størrelse.Konceptet afprøves i dag med kokke, der tilberedermaden i butikken, men f.eks. Tulip er allerede en betydendeleverandør til konceptet, der på længere sigt skal hvile påvideresalg af industrielt fremstillede færdigretter. Det stillerkrav om nytænkning i virksomhederne vedrørende produktionsmæssigeforhold, logistik/distribution samt opbevaring ibutikkerne. Blandt sidegevinsterne er, at konceptet kan væremed til at vise nye veje i produktionen for fødevarevirksomhederne,at der via butikkernes convenience-afsnit vil kunneintroducere nye produkter direkte til kunderne, og at niche-producenter vil kunne få nemmere adgang til markedet addenne vej.Også ”konventionel” færdigmad og fast food spås enstor fremtid – igen ud fra en overbevisning om, at markedetvil blive stadig mere fragmenteret med stadig flere forskelligemålgrupper.Catering-branchen er endvidere i kraftig fremgang og vilsandsynligvis være en hovedaktør på fremtidens fødevaremarked.I Europa indtages i dag generelt 30 pct. af de varmemåltider ude eller i det mindste tilberedt uden for hjemmet –det drejer sig om mad fra restauranter, kantiner o.a. storkøkkener.Området er, ligesom mange af de andre lovendevækstområder, genstand for forsknings- og udviklingsarbejde.Mere tvivlsomt ser markedet ud for såkaldte funktionellefødevarer – functional foods. Der er tale om specialdesignedeprodukter, beriget med forskellige naturlige stoffer som vitaminer,mineraler eller probiotiske kulturer, eller modificeretfor at give forbrugeren en ekstra fysiologisk fordel, der formodesat forhindre sygdom eller fremme sundhed. Hverkenmyndigheder eller forbrugere i Danmark har – i modsætningtil, hvad der er tilfældet i mange andre vestlige lande – tagetsærligt positivt imod de eksempler, der indtil nu har væretfremme på det danske marked. Heller ikke fødevarer, ingre-Tabel 3.4 De 10 største, multinationale firmaer på det fødevare- og agroindustrielle område, 1999.FirmaPhilipUnileverNestléCargillConAgraPepsicoMorris+ BestfoodsProduktkategorierTobak,øl, forarbejdede fødevarerForarbejdedefødevarer, kosmetikForarbejdedefødevarer, kæledyrsfoderGrovvarefremstillingGrovvarefremstilling,dyrefoder, forarbejdede fødevarerSoftdrinks, restaurationsvarerNationalitetUSAHolland/StorbritannienSchweizUSAUSAUSAD iageoAlkoholiskevarer, forarb. fødevarer,restaurationsvarerStorbritannienCocaArcherMarsColaDaniels MidlandCompanySoftdrinksGrovvarer,oliefremstilling, forarbejdede fødevarerKonfekture,kæledyrsfoderUSAUSAUSAKilde: Globalisation Trends in the Food and Agroindustries, UNIDO/IFAU, 2001, efter årsberetninger 1999.28FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE
Page 1 and 2: AKADEMIET FOR DETEKNISKEVIDENSKABER
Page 3 and 4: Akademiets formål er på et faglig
Page 5 and 6: Indhold4.3.3 De teknologiske servic
Page 7 and 8: 6FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUN
Page 9 and 10: Forordog økonomisk karakter, og de
Page 11 and 12: ResuméI Kapitel 6 beskrives levned
Page 13 and 14: Indledningudvikling f.eks. muliggjo
Page 15 and 16: Indledningsætninger, formål og be
Page 17 and 18: Levnedsmiddelforskningen som begreb
Page 19 and 20: Levnedsmiddelforskningen som begreb
Page 21 and 22: Levnedsmiddelproduktionenste branch
Page 23 and 24: LevnedsmiddelproduktionenTabel 3.2
Page 25 and 26: Levnedsmiddelproduktionenningerne a
Page 27: Levnedsmiddelproduktionen3.3 Fremti
Page 31 and 32: Levnedsmiddelproduktionen3.5 Politi
Page 33 and 34: Levnedsmiddelforskningen - udviklin
Page 57 and 58: Rammer og økonomiske vilkårTabel
Page 59 and 60: Rammer og økonomiske vilkårTabel
Page 61 and 62: Rammer og økonomiske vilkårlforsk
Page 63 and 64: Rammer og økonomiske vilkårP-teks
Page 65 and 66: Rammer og økonomiske vilkårdel af
Page 67 and 68: Levnedsmiddeluddannelserne6. Levned
Page 69 and 70: Levnedsmiddeluddannelsernedidaterne
Page 71 and 72: Levnedsmiddeluddannelserneoverbygni
Page 73 and 74: LevnedsmiddeluddannelserneTabel 6.3
Page 75 and 76: Levnedsmiddeluddannelserneuddannels
Page 77 and 78: Levnedsmiddeluddannelsernesom f.eks
Page 79 and 80:
Levnedsmiddeluddannelserneforsøgt
Page 81 and 82:
Konklusioner og anbefalingerlproduk
Page 83 and 84:
Konklusioner og anbefalingerllfagom
Page 85 and 86:
Konklusioner og anbefalingerllsamme
Page 87 and 88:
Konklusioner og anbefalingerlDisse
Page 89 and 90:
88FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FU
Page 91 and 92:
Referencer18. DTU: Danmarks Teknisk
Page 93 and 94:
Referencer45. Danmarks Fiskeriunder
Page 95 and 96:
Referencer75. Jensen, B. Boutrup; A
Page 97 and 98:
Referencer105. Bekendtgørelse om l
Page 99 and 100:
Bilag 2.1 - RessourcepersonerBilag
Page 101 and 102:
Bilag 4.1 - Offentlige FoU-enheder
Page 103 and 104:
Bilag 4.1 - Offentlige FoU-enheder
Page 105 and 106:
Bilag 4.3 - Patentering på levneds
Page 107 and 108:
Bilag 4.3 - Patentering på levneds
Page 109 and 110:
Bilag 5.1 - Offentlige FoU-programm
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Bilag 5.2 - FØTEK’s historieBila
Page 117 and 118:
Bilag 5.2 - FØTEK’s historieling
Page 119 and 120:
Bilag 5.2 - FØTEK’s historiekomm
Page 121 and 122:
Bilag 5.3 - Projekter under FØTEK
Page 123 and 124:
Jordbrugsdirektoratet, forts.Bilag
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Jordbrugsdirektoratet(Kilde: Direkt
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Bilag 6.1 - Ansættelser af levneds
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Bilag 6.2 - Kurser på levnedsmidde
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Bilag 6.3 - Levnedsmiddeluddannelse
Page 151 and 152:
FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUND
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Bilag 6.5 - Ph.d.-projekter - DTUBi
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Bilag 6.6 - Erhvervsforskerprojekte
Page 163:
Bilag 6.6 - Erhvervsforskerprojekte
show all

Fødevareforskning i Danmark - Akademiet for de Tekniske ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?