Fødevareforskning i Danmark - Akademiet for de Tekniske ...

Rammer og økonomiske vilkår– et tal, der ligger lidt i underkanten i forhold til, hvad relevanteinstitutioner har oplyst til denne rapport (Tabel 5.1),selvom andelen varierer fra institution til institution.Hovedparten af de eksterne midler kommer fra andreoffentlige kasser, som forskningsprogrammer og særbevillinger,offentlig kontraktforskning, forskningsrådene, og EU,resten fra private fonde, erhvervslivet og udlandet. De privatekilder udgør ca. 10 pct. (generelt for finansiering afFoU-udgifterne i den offentlige sektor (38).Kun en del af forskningsmidlerne bruges på formål defineretaf institutionerne selv. En del bruges på formål defineretaf offentlige myndigheder og råd og yderligere en del påformål defineret af ikke-offentlige, eksterne parter. Basismidlerneer de mindst påvirkelige, da institutionernes grundlæggendeformål og stillingsprofil kun ændres langsomt.Programmidlerne er mere bevægelige, og lettest at flytte påer råds- og fondspenge.koordinering med andre programmer på området. I lighedmed Det Strategiske Miljøforskningsprogram kom ordningentil at fungere som en prøve på afviklingen af tværministerielleprograminitiativer. Og som historien viser, skete det ikkeuden visse vanskeligheder.I det følgende beskrives først nogle af de væsentligsteoffentlige FoU-programmer med relevans for fødevareområdet,der har virket i perioden 1985-2002, udover FØTEK,der beskrives derefter. En oversigt over de væsentligste programmerfindes i Tabel 5.2 samt, med yderligere oplysninger,i Bilag 5.1.lUnder Forskningsprogram for Teknologisk Udvikling, FTU,1985-1990 under Forsknings- og Undervisningsministerietvar der afsat ca. 15,5 mio. kr. til forskning inden forlevnedsmiddelteknologi og proces- og produktionsteknologi.Ligesom for andre forskningsområder er der i finansieringenaf levnedsmiddelforskningen ikke faste rammerfor, hvilke satsninger eller typer af forskning, der finansieresaf offentlige midler, ej heller hvilke, der underlægges enkort- eller langsigtet finansieringsstrategi.5.1.2 Forskningsprogrammerne– det politiske incitamentStarten af 1990’erne var på mange måder markante år forudviklingen af vilkårene for dansk levnedsmiddelforskning.Økonomisk var der blevet satset stærkere på levnedsmiddelforskningenfra midten af 1980’erne. En række offentligt finansieredeforsknings- og udviklingsprogrammer samt erhvervsfremmeordninger,der bl.a. dækkede fødevareområdet,var blevet sat i værk og havde allerede øget indsatsen medmere end 70 pct. Denne udvikling skulle komme til at fortsætteop igennem 1990’erne.De mange tilskudsordninger og forskningsprogrammer iperiodens første år var udtryk for stor politisk opmærksomhedom behovet for forskning og udvikling på et område,der tidligere havde været forsømt. Men mange af ordningernekørte parallelt, uden indbyrdes koordinering og medhver sin administration. Dette mønster blev søgt brudt medDet Fødevareteknologiske Forsknings- og Udviklingsprogram,FØTEK, der, udover at være en tiltrængt styrkelse af forskningsogudviklingsindsatsen på levnedsmiddelområdet, lovedel Fiskeriministeriet administrerede i perioden 1987-91Forsknings- og Teknologiudviklingsprogram for Fiskerisektorenmed en samlet bevilling på 28,8 mio. kr. Programmetunderstøttede projekter, der kunne udviklegrundlaget for dansk fiskeeksport. Desuden havde ministerietsat 5 mio. kr. af på årsbasis, suppleret med EFmidler,til forsøgsfiskeri efter alternative fiskearter til konsum,identifikation af fiskeriegnede farvande samt til udviklingaf fangstteknologi, produktudvikling og -afsætning.llMiljøministeriets Program for Renere Teknologi, var enbred indsats, hvorunder der i Udviklingsprogrammet forRenere Teknologi blev startet projekter 1987-92. Initiativetfortsatte under Handlingsplan for Renere Teknologi1993-1997, hvor levnedsmiddelforarbejdende industri varén af de prioriterede branchegrupper for projekter. Programfor Renere Teknologi blev i 1999 afløst af Programfor Renere Produkter. Der blev fra 1992 til 2001 bevilget ialt ca. 13,7 mio. kr. til udviklingsprojekter inden forfødevareområdet, især inden for slagteri, herunder fjerkræ,samt kødforædling, mejerier, fiskeindustri ogkartoffelmelsfabrikker. Under sidstnævnte program harfødevareområdet ikke været prioriteret, men der er interessefor en indsats her i de kommen-de år, hvor bl.a.miljøforhold og primærproduktion relateres til slutproduktet.Der er således i 2002 afsat 4,2, mio. kr. til detsamlede landbrugsproduktområde.Under Det Bioteknologiske Forsknings- og Udviklings-FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE57