Fødevareforskning i Danmark - Akademiet for de Tekniske ...

Levnedsmiddelforskningen - udvikling og perspektiver4. Levnedsmiddelforskningen- udviklingen over 10 år ogfremtidsperspektiver4.1 Den offentlige levnedsmiddelforskningDen offentlige levnedsmiddelforskning omfatter i denne rapportforskning, der udføres i offentligt regi, uanset finansieringsform.Ligeledes defineres forskning i privat regi somprivat forskning, uanset at en del af finansieringen kanstamme fra offentlige kilder.De offentlige levnedsmiddelforskningsmiljøer, herunderuniversitetsinstitutterne og sektorforskningen, samt de offentligtstøttede, godkendte teknologiske serviceinstitutter 1 udgørdet offentlige danske vidensystem på fødevareområdet.Rundt regnet afsættes ca. 1,6 mia. kr. på finansloven til dettevidensystem, der omregnet til årsværk omfatter 2.000 fuldtidsstillinger(95).4.1.1 Forskningsmiljøernes udvikling 1990-2002Forskning samt forskeruddannelse og øvrige højere uddannelserer tæt forbundne på danske universiteter, og de toelementers udvikling bør ses i sammenhæng, hvilket også vilfremgå af rapportens konklusioner. For overskuelighedensskyld behandles de dog i separate kapitler i denne rapport,uddannelserne i Kapitel 6.Også finansieringen af indsatsen er uløseligt forbundetmed selve indsatsen, og det turbulente forløb omkring finansieringenaf de sidste 10 års kraftige ekspansion aflevnedsmiddelforskningen har sat sit præg på udviklingen.Denne proces er omtalt i Kapitel 5.Om selve forskningen var det i starten af 1990’erne fraflere sider, bl.a. i ATV-rapporten ”Levnedsmiddelforskning –sådan kan det gøres” (40), blevet konstateret, at den var afbegrænset omfang i forhold til levnedsmiddelsektorens størrelse,spredt og ukoordineret.KoordineringTages de tre udsagn i omvendt rækkefølge, fremsatte Social-Levnedsmiddelforskningen blev for 10 år siden betegnetsom værende af begrænset omfang i forhold til sektorensøkonomiske betydning for Danmark, spredt og ukoordineret.demokratiet i tråd med opfattelsen om manglende koordineringallerede i maj 1989 et forslag til folketingsbeslutning omat oprette et koordinerende organ for fødevareforskning (100),hvor de da eksisterende institutioner på området – både offentligeog selvejende – efter forslagsstillernes mening burdeindgå. Det drejede sig om: Statens Mejeriforsøg, LandbrugsministerietsSlagteri- og Konserveslaboratorium, StatensPlanteavlsforsøg, Statens Husdyrbrugsforsøg, KVL-institutterneInstitut for Kødteknologi og Procesteknik, Institut forVegetabilske Levnedsmidlers Teknologi, Forskningsinstitut forHuman Ernæring og Mejeribrugsinstituttet, samt på DTH Institutfor Bioteknologi og Institut for Biokemi og Ernæring.Desuden andre læreanstalter med specielle afdelinger samtLevnedsmiddelstyrelsen, Forsøgsanlæg Risø, FiskeriministerietsForsøgslaboratorium, Slagteriernes Forskningsinstitut,Jysk Teknologisk og Bioteknologisk Institut. Forslaget blevvedtaget, men efter hvad der har kunnet konstateres, aldriggennemført i den foreslåede form.Store dele af forskningen er dog siden blevet koordineretad andre veje – universitetsforskningen gennem Levnedsmiddelcentret,der beskrives nærmere i det følgende, ogsektorforskningen og de øvrige forskningsaktiviteter underFødevareministeriet gennem Landbrugsministeriets Forskningsudvalgog siden Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg(FRF). Hvad angår koordinering af universitetsforskningenog sektorforskningen, fremgår det af hensigtserklæringernefra FRF (65), at udvalget lægger vægt på atbidrage til, at alle relevante parter deltager i koordineringenaf den offentlige levnedsmiddelforskning.1 .Som defineret i Afsnit 2.3 (se også Afsnit 4.3.3) hører GTS-institutterne til den private del af forskningssystemet,men henregnes tillige pga. af deres almennyttige formål til det offentlige vidensystem.32FØDEVAREFORSKNING I DANMARK - FUNDAMENT FOR UDVIKLING OG VÆRDISKABELSE