Synopsis - Institut for Samfundsudvikling og Planlægning - Aalborg ...

102 Kapitel 8
Valg af ydervægsmateriale
I forbindelse med dette valg af materiale til ydervæggen er det ikke kun
interessant at se energiforbruget, men også på det rent æstetiske, dvs. bygningens
udseende. Dette er vigtigt da bygningens bæredygtighed afhænger af, at den også
skal benyttes og ikke henstår til forfald. I visse sammenhænge er det endvidere
vigtigt, at bygningen til en vis grad matcher sine omgivelser for ikke at være
skæmmende og derved et dårligt eksempel på bæredygtigt byggeri.
Som det fremgår af ovenstående gennemgang af udvalgte materialer har
halmballer, cedertræ, lærketræ og skærmtegl de laveste værdier, mht.
energiforbrug. De store ressourcemæssige udgifter der er forbundet med
aluminiumsrammen, som skal benyttes til opsætning af skærmtegl, udelukker dog
dette materiale set i et ressourceøkonomisk perspektiv. Som det ligeledes er
fremgået, er cedertræ det materiale, som er det mest anvendte i Danmark og også
det af de tre materialer som har de laveste værdier. Dette produkt kan derfor klart
anbefales. Taget i betragtning at mursten er det mest anvendte materiale i
Danmark, bør dette materiale, trods det større forbrug forbundet hermed, dog
også tages i betragtning. Murstens lange levealder er også et interessant aspekt.
Konklusionen heraf er derfor at enten cedertræ eller mursten bør benyttes som
ydervægsmateriale, afhængigt af omgivelserne hvori bygningen skal indpasses.
Indervægsmaterialer
Gipsplader
Gipsplader kan både anvendes i forbindelse med opførsel af indervægge og
skillevægge. Som indervægge befæstes gipspladerne på træstolper eller i
aluminiumsrammer, hvorimellem der isoleres. Gipspladerne virker brandhæmmende,
og er forholdsvis lydisolerende. Gipspladerne har dog den svaghed, at
de kun har en begrænset varmeakkumulerende effekt. Konstruktionen er ikke
fugtbestandig, og skal i forbindelse med vådrum derfor beskyttes. Gipspladerne er
forholdsvis skøre og deponeres derfor typisk efter brug. [Marsh 2000, p. 75 and
93]
Gipsplader er fremstillet af industrigips, der er et restprodukt fra kulbaseret
kraftproduktion, naturgips, karton og i mindre grad nogle forskellige
tilsætningsstoffer. Både karton og naturgips kommer fra Sverige, hvorfra det bliver
sejlet til Danmark. Det er primært
tørreprocessen og ikke transporten der influerer
på energiforbruget. [Marsh 2000, p. 93]
Miljøprofilen for gipsplader, sammen med
træstolper og glasuld, som er illustreret på Figur
8-u, viser nogle forholdsvis høje værdier for
energiforbruget, bemærk her at målestoksforholdet
er et andet end på de efterfølgende
figurer.
Figur 8-u: Miljøprofil for 1 m 2 indervæg,
bestående af gipsplader monteret på et
træskelet og isoleret med glasuld. [Marsh
2000, p. 75]
Ubrændte lerblokke
Ubrændte lerblokke anvendes også både som indervægge og skillevægge. I
Danmark er der erfaringer med at benytte ubrændte lerblokke i op til to etager. Da
lerblokkene alene ikke er påvist bærende bruges ofte et udvendigt bærende
stolpeværk, der er dog formodninger om at lerblokkene kan fungere som bærende
i op til to etager. De ubrændte lerblokke fungerer godt som fugt- og
varmeregulator af indeklimaet, og er et meget billigt byggemateriale. [Marsh 2000,
p. 87]
Lerblokke består af 75 % lerjord og 25 % grus. Leret tørres i vinden hvorefter det
blandes op med grus, for efterfølgende at blive presset i forme. Det vil sige en
proces med et meget lille forbrug af mekanik og dermed også et lavt
energiforbrug. [Marsh 2000, p. 87]
Som det fremgår af miljøprofilen på Figur 8-v, er der energimæssige besparelser at
finde i forbindelse med ubrændte lerblokke. Bortskaffelsesmængden kan ignoreres,
idet lerblokkene kan deponeres direkte på anvendelsesstedet, hvor de med tiden
vil nedbrydes. Der er dog et forholdsvis højt ressourceforbrug i forbindelse med
fremstillingen af lerblokke, idet store dele tørres væk. [Marsh 2000, p. 87]